Når Bornholms Regionskommunes politiske historie skal skrives, skal man længere tilbage end 2007, hvor Strukturreformens kommunesammenlægninger ellers betød mange nye kommuner i Danmark. Bornholmerne var nemlig et skridt foran, da man allerede pr. 1. januar 2003 lagde øens daværende fem kommuner, Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby, sammen med Bornholms Amt og skabte Bornholms Regionskommune. Der var tale om en frivillig sammenlægning, som skete på baggrund af en vejledende folkeafstemning afholdt samtidig i de fem kommuner d. 29. maj 2001. Optakten var en rapport, som kommuneforeningen på Bornholm i efteråret 1999 havde bestilt hos Kommunernes Landsforening (KL), og som ved sin fremlæggelse i januar 2001 bl.a. pegede på muligheden »én ø – én kommune«. Stemmeprocenten ved folkeafstemningen var hele 81, og resultatet var et klart ja til en sammenlægning. Mens 7.242 stemte nej til sammenlægning, stemte ikke færre end 20.579 vælgere ja (74 %). Andelen af ja-stemmer var lavest i Nexø Kommune (59 %) og højest i Rønne Kommune (85 %). Den endelige sammenlægningslov blev vedtaget i Folketinget i marts 2002, og på årsdagen for folkeafstemningen gik de bornholmske vælgere så til et ekstraordinært kommunalvalg, hvor de valgte det sammenlægningsudvalg, der skulle forberede den nye kommune og fra d. 1. januar 2003 være kommunalbestyrelse i Bornholms Regionskommune (kaldet Regionsrådet).
Tre af de siddende borgmestre bejlede til posten som den nye kommunes første borgmester, nemlig Socialdemokratiets borgmester i Rønne, Thomas Thors (som havde vundet spidskandidaturet i kamp mod Nexøs borgmester, Annelise Molin), Venstres amtsborgmester, Knud Andersen, og Borgerlistens Bjarne Kristiansen, som var borgmester i Hasle Kommune. Borgerlisten blev valgets vinder med ni mandater (Socialdemokratiet og Venstre fik hver otte), og Bjarne Kristiansen fik med 6.937 personlige stemmer flere personlige stemmer end de to andre tilsammen. Det endte dog med, at Thomas Thors blev regionskommunens første borgmester, da Socialdemokratiet og Borgerlisten fandt sammen om at pege på ham. Ved det følgende kommunalvalg i 2005 gik det omvendt; Borgerlisten tabte stort og fik kun to mandater, men i konstitueringen magede det sig således, at det denne gang blev Bjarne Kristiansen, som kunne iføre sig borgmesterkæden. Siden d. 1. januar 2010 har borgmesterposten været tilbage på socialdemokratiske hænder, idet borgmester Winni Grosbøll efter hvert af de tre seneste valg har erobret posten.
Bornholm har tidligere haft stærke lokallister, og flere af disse sluttede sig ved det første valg i kommunen sammen under navnet Borgerlisten, der ville puste ny energi i det politiske liv på Bornholm ved at være tværpolitisk, have fokus på reel borgerinddragelse og varetage også de mindre bysamfunds interesser. Den gode start til trods er lokallisterne næsten væk på Bornholm, og ved kommunalvalget 2017 var kun Bornholmerlisten med ét mandat tilbage (også Kristendemokraterne fik et mandat, jf. Tabel 1).
Den politiske diskussion på Bornholm har handlet meget om de store velfærdsområder som eksempelvis ældreplejen. Og så har rigtig meget politik på Bornholm handlet om geografi. Dels hvordan kommunale aktiviteter har skullet placeres internt på Bornholm – eksempelvis har tilpasninger af skolestrukturen været et stort diskussionsemne. Dels hvordan man bedst har kunnet varetage øens interesser i forhold til resten af landet og sikre så gode forhold som muligt inden for sundhed, transport, erhverv og den generelle kommunale økonomi. Som i så mange andre kommuner ser man dog også i Bornholms Regionskommune ganske brede budgetforlig.
Også ved valg til Folketinget klarede Socialdemokratiet sig ved det seneste valg godt på Bornholm. Således opnåede de i 2015 33,4 % af stemmerne, hvilket skal sammenholdes med, at partiet i hele landet fik 26,3 % af stemmerne. Bornholm har sin egen storkreds ved valg til Folketinget. Samtidig er Bornholm i Valgloven sikret to kredsmandater uagtet øens aktuelle indbyggertal (ved valget i 2015 udgjorde de 31.439 stemmeberettigede vælgere på Bornholm 0,76 % af landets vælgere, hvilket ellers ville svare til 1,3 mandater). De to pladser deles som oftest mellem Socialdemokratiet og Venstre. Ved valget i 2015 gik de til Socialdemokratiets Lea Wermelin (3.951 personlige stemmer), som blev nyvalgt, og Venstres Peter Juel Jensen (3.676 personlige stemmer), der har siddet i Folketinget siden 2007 og i øvrigt er søn af Aakirkeby Kommunes sidste borgmester, Birthe Juel-Jensen. Som der er tradition for på Bornholm, vælger man folketingsmedlemmer, der ikke bare er bosat, men også født på øen – dette gælder også for både Lea Wermelin og Peter Juel Jensen.
