Kommunalvalget 2017 dækket af TV2/Bornholm. Af . Begrænset anvendelse

Politik og planer på Bornholm

Artikelstart

Bornholm har de seneste år fået meget omtale, når det gælder politik. I 2003, fire år før Strukturreformen, blev øens kommuner og amt lagt sammen til Bornholms Regionskommune, og processen tiltrak sig stor opmærksomhed i 00’erne. I det følgende tiår er mange rejst til Bornholm for at deltage i landets store festival for politik, Folkemødet, der blev afholdt første gang i 2011.

Bornholms Regionskommune har store visioner om at gøre øen grøn, og det er miljø og bæredygtighed, som er gennemgående træk i kommunens fremtidsvision.

Den nye kommunes politiske landskab

Borgmester Winni Grosbøll indvier i sommeren 2016 den nye skovbørnehave Natur- og Skovbørnehuset, en integreret institution for børn i 0‑6-årsalderen. Natur- og Skovbørnehuset ligger i udkanten af Rønne Plantage.

.

Tabel 1. Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Bornholms Regionskommune i 2002, 2005, 2009, 2013 og 2017.

.

Tabel 2. Folketingsvalg 2007, 2011 og 2015 i Bornholms Regionskommune (stemmer i procent).

.

Når Bornholms Regionskommunes politiske historie skal skrives, skal man længere tilbage end 2007, hvor Strukturreformens kommunesammenlægninger ellers betød mange nye kommuner i Danmark. Bornholmerne var nemlig et skridt foran, da man allerede pr. 1. januar 2003 lagde øens daværende fem kommuner, Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby, sammen med Bornholms Amt og skabte Bornholms Regionskommune. Der var tale om en frivillig sammenlægning, som skete på baggrund af en vejledende folkeafstemning afholdt samtidig i de fem kommuner d. 29. maj 2001. Optakten var en rapport, som kommuneforeningen på Bornholm i efteråret 1999 havde bestilt hos Kommunernes Landsforening (KL), og som ved sin fremlæggelse i januar 2001 bl.a. pegede på muligheden »én ø – én kommune«. Stemmeprocenten ved folkeafstemningen var hele 81, og resultatet var et klart ja til en sammenlægning. Mens 7.242 stemte nej til sammenlægning, stemte ikke færre end 20.579 vælgere ja (74 %). Andelen af ja-stemmer var lavest i Nexø Kommune (59 %) og højest i Rønne Kommune (85 %). Den endelige sammenlægningslov blev vedtaget i Folketinget i marts 2002, og på årsdagen for folkeafstemningen gik de bornholmske vælgere så til et ekstraordinært kommunalvalg, hvor de valgte det sammenlægningsudvalg, der skulle forberede den nye kommune og fra d. 1. januar 2003 være kommunalbestyrelse i Bornholms Regionskommune (kaldet Regionsrådet).

Tre af de siddende borgmestre bejlede til posten som den nye kommunes første borgmester, nemlig Socialdemokratiets borgmester i Rønne, Thomas Thors (som havde vundet spidskandidaturet i kamp mod Nexøs borgmester, Annelise Molin), Venstres amtsborgmester, Knud Andersen, og Borgerlistens Bjarne Kristiansen, som var borgmester i Hasle Kommune. Borgerlisten blev valgets vinder med ni mandater (Socialdemokratiet og Venstre fik hver otte), og Bjarne Kristiansen fik med 6.937 personlige stemmer flere personlige stemmer end de to andre tilsammen. Det endte dog med, at Thomas Thors blev regionskommunens første borgmester, da Socialdemokratiet og Borgerlisten fandt sammen om at pege på ham. Ved det følgende kommunalvalg i 2005 gik det omvendt; Borgerlisten tabte stort og fik kun to mandater, men i konstitueringen magede det sig således, at det denne gang blev Bjarne Kristiansen, som kunne iføre sig borgmesterkæden. Siden d. 1. januar 2010 har borgmesterposten været tilbage på socialdemokratiske hænder, idet borgmester Winni Grosbøll efter hvert af de tre seneste valg har erobret posten.

Bornholm har tidligere haft stærke lokallister, og flere af disse sluttede sig ved det første valg i kommunen sammen under navnet Borgerlisten, der ville puste ny energi i det politiske liv på Bornholm ved at være tværpolitisk, have fokus på reel borgerinddragelse og varetage også de mindre bysamfunds interesser. Den gode start til trods er lokallisterne næsten væk på Bornholm, og ved kommunalvalget 2017 var kun Bornholmerlisten med ét mandat tilbage (også Kristendemokraterne fik et mandat, jf. Tabel 1).

Den politiske diskussion på Bornholm har handlet meget om de store velfærdsområder som eksempelvis ældreplejen. Og så har rigtig meget politik på Bornholm handlet om geografi. Dels hvordan kommunale aktiviteter har skullet placeres internt på Bornholm – eksempelvis har tilpasninger af skolestrukturen været et stort diskussionsemne. Dels hvordan man bedst har kunnet varetage øens interesser i forhold til resten af landet og sikre så gode forhold som muligt inden for sundhed, transport, erhverv og den generelle kommunale økonomi. Som i så mange andre kommuner ser man dog også i Bornholms Regionskommune ganske brede budgetforlig.

Også ved valg til Folketinget klarede Socialdemokratiet sig ved det seneste valg godt på Bornholm. Således opnåede de i 2015 33,4 % af stemmerne, hvilket skal sammenholdes med, at partiet i hele landet fik 26,3 % af stemmerne. Bornholm har sin egen storkreds ved valg til Folketinget. Samtidig er Bornholm i Valgloven sikret to kredsmandater uagtet øens aktuelle indbyggertal (ved valget i 2015 udgjorde de 31.439 stemmeberettigede vælgere på Bornholm 0,76 % af landets vælgere, hvilket ellers ville svare til 1,3 mandater). De to pladser deles som oftest mellem Socialdemokratiet og Venstre. Ved valget i 2015 gik de til Socialdemokratiets Lea Wermelin (3.951 personlige stemmer), som blev nyvalgt, og Venstres Peter Juel Jensen (3.676 personlige stemmer), der har siddet i Folketinget siden 2007 og i øvrigt er søn af Aakirkeby Kommunes sidste borgmester, Birthe Juel-Jensen. Som der er tradition for på Bornholm, vælger man folketingsmedlemmer, der ikke bare er bosat, men også født på øen – dette gælder også for både Lea Wermelin og Peter Juel Jensen.

Kommunal service og beskatning

Tabel 3. Serviceniveau og skatteudskrivning for Bornholms Regionskommune i 2008 og 2017. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.

.

Bornholms Regionskommunes serviceniveau er lidt højere end landsgennemsnittet (se Tabel 3). Indbyggerne på Bornholm betaler også mere i kommuneskat; således var udskrivningsprocenten i 2017 på 26,2 %, hvilket er noget højere end de 24,9 %, som gennemsnittet var for resten af landet. Selve beskatningsgrundlaget er imidlertid lavere på Bornholm end i resten af landet, nemlig i gennemsnit 159.081 kr. pr. indbygger (2017) i forhold til 184.427 kr. i landet som helhed.

Udgifterne til de forskellige serviceområder ligger ret tæt på landsgennemsnittet. Således var udgifterne til folkeskolen pr. folkeskoleelev på 66.148 kr. i sammenligning med 65.829 på landsplan (2017). På ældre- og handicapområdet var udgifterne målt pr. ældre på 53.733 mod 54.489 på landsplan (2017). Et af de områder, hvor der er større forskel, er i forhold til udgifterne til aktivering og andre beskæftigelsesindsatser. Her brugte man på Bornholm 2.258 kr. pr. 17‑64-årig, hvilket er en del mere end landsgennemsnittet på 1.436 kr. (2017).

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Baltic Food Messe i Aakirkeby-Hallerne afholdes årligt i foråret. Messen er en mulighed for alle danske fødevareproducenter, der ønsker at præsentere deres produkter for hotel- og restaurationsbranchen samt de mindre handlende på Bornholm.

.

Selv om Bornholm administrativt hører til Region Hovedstaden, er øen geografisk placeret i et yderområde og møder derfor også nogle af de udfordringer, disse områder har i relation til transport og afvandring. Strategisk arbejde med kommunens udvikling findes i Bornholms udviklingsstrategi, som sammenskriver den regionale vækst- og udviklingsstrategi, kommuneplanstrategien og Agenda 21-strategien. I en årrække har udviklingsstrategien bygget på fire overordnede visioner: et godt og aktivt liv for alle, Bornholm som vidensamfund, grøn bæredygtig ø og økonomisk bæredygtig ø. I 2016 fik udviklingsstrategien titlen Bright Green Island.

I maj 2018 er der med tydelig inspiration og klart udgangspunkt i FN’s verdensmål udformet en Bright Green Island-vision. Denne indeholder ikke som i FN’s tilfælde 17 verdensmål, men i stedet otte såkaldte bornholmermål. Disse er sigtemål for den fortsatte grønne omstilling, og ambitionen er, at Bornholm i 2035 skal være et bæredygtigt og klimavenligt øsamfund.

De otte bornholmermål er: Bornholm gør bæredygtighed til en god forretning, Bornholm fører regnskab med sin grønne omstilling, Bornholm vil til enhver tid være et forbillede som et klimavenligt samfund, Bornholm kører grønt på land, Bornholm kobler bæredygtighed og boliger med kulturel identitet, Bornholm er fyrtårn for bæredygtige danske fødevarer, Bornholm gør sin naturrigdom til en del af bundlinjen og Når jeg er på Bornholm, er jeg en del af Bright Green Island.

Bornholms Regionskommune har således i sin vision og sine fremtidsplaner en klar grøn profil, hvor lokal natur og fødevareproduktion tænkes sammen.

Folkemødet i Allinge

Statsminister Lars Løkke Rasmussen ses på havnen i Allinge under Folkemødet 2018. Statsministerens tale på dette års folkemøde bar præg af det kommende valgår og arbejdet med en samlet sundhedsreform.

.

Danmarks store festival for politik finder sted hvert år i Allinge. Den blev afholdt første gang i 2011, hvor 72 organisationer arrangerede omkring 250 events og tiltrak ca. 10.000 deltagere; i 2018 var det vokset til 3.000 events arrangeret af over 1.000 organisationer, der tiltrak mere end 100.000 mennesker. Partier, interesseorganisationer, foreninger og virksomheder, der beskæftiger sig med politik, ser det efterhånden som et must at være til stede i Allinge, når festivalen løber af stablen i uge 24.

Centrum for det årlige Folkemøde er en udstillingsbygning, Domen, der er bygget i 2014 og tegnet af Tejlgaard og Jepsen.

Idéen bag Folkemødet er at lægge op til demokratisk dialog mellem politisk interesserede ved at tilbyde nogle ganske særlige rammer, nemlig den på samme tid hektiske stemning, som sammensuriet af de mange arrangementer giver, og den lidt mere afslappede stemning, som landets beslutningstagere finder, når de rykkes ud af folketingssalen, rådhuset og direktionslokalet. Der er fokus på debat og diskussion, og dette ikke bare for men også med, som navnet lægger op til, folket.

I Allinge kan den politisk interesserede dansker komme tæt på beslutningstagerne. Her kan man ikke bare høre dem live og stille spørgsmål i debatterne, man kan også give det håndtryk og den kommentar med på vejen, som der i det politiske liv ikke altid er plads til. Nok følges partiledernes taler med stor opmærksomhed, men det er i gaderne i Allinge, man kan møde kendisserne: statsministeren, ministrene, borgmesteren og alle mulige andre, der er noget ved politikken.

Langt de fleste landsdækkende medier rykker deres politiske redaktion til Bornholm under Folkemødet, så det når også ud til mange af dem, som ikke tager turen til Allinge. Der rapporteres fra debatterne, og der sendes ganske meget radio og tv live fra havnen i Allinge.

Folkemødet blev fra begyndelsen drevet af Bornholms Regionskommune med borgmester Winni Grosbøll som en aktiv og synlig drivkraft. Fra d. 1. januar 2017 blev Folkemødet overladt til den til formålet stiftede Foreningen Folkemødet.

Folkemødet blev etableret med tydelig inspiration fra Sverige og den årlige Almedalsveckan, som afholdes på Gotland. Såvel bornholmske regionsrådspolitikere som daværende indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder havde i årene inden det første folkemøde besøgt Almedalsveckan og været meget begejstrede. Siden er Folkemødet selv blevet en inspirationskilde, og rundtomkring i landet afholdes der nu mindre arrangementer, som er tydeligt inspireret heraf, bl.a. Ungdommens Folkemøde i København, Det Fynske Folkemøde i Odense og Kulturmødet på Mors.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Bornholms Regionskommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer