Sorte Muld

Fire faser af Sorte Mulds og satellitbopladsernes udbredelse. Krøblingevejen blev benyttet til at fragte varer fra naturhavnen Vigen det sidste stykke vej til bopladsområdet. Da området fortsat er udgangspunkt for arkæologiske undersøgelser, vil nye fund betyde, at udbredelsesområdet skal udvides yderligere.

.

Artikelstart

Sorte Muld var allerede i romersk jernalder en meget rig boplads. I germansk jernalder voksede den sig større og blev en af Nordens mest betydningsfulde centralpladser. Pladsen antages derfor at have været et konge- eller høvdingesæde for en lokal hersker.

Fundet af mere end 2.700 små stykker folietyndt guldblik, de såkaldte guldgubber, har gjort Sorte Muld til Bornholms mest kendte arkæologiske lokalitet. Mulden på stedet er vitterlig sort, hvilket skyldes ophobningen af affald gennem flere hundrede år. Kulturlaget er op til 1,5 m tykt. I en ring omkring Sorte Muld har der ligget mindst 20 satellitbopladser. Aktiviteter på stedet kan spores fra begyndelsen af førromersk jernalder (ca. 500 f.Kr.-Kristi fødsel), men kulminerer i tiden fra Kristi fødsel til ca. år 800. Der er udført mindre udgravninger ad flere omgange; senest i årene 1985‑87, hvor hovedparten af guldgubberne blev fundet. Fundmaterialet har også afsløret vidtstrakte kontakter til hele Østersøregionen, Romerriget og Frankerriget. Dertil kommer tilstedeværelsen af metalhåndværk og tekstilproduktion. Komplekset har tydeligvis været et magtcentrum. Fra slutningen af germansk jernalder aftager fundene, og i 900-tallet synes der kun at have været et par gårde tilbage.

Den massive bebyggelse har efterladt mange tusinde genstande, men stort set ingen spor af grave. Man ville forvente store gravpladser, når anslået 500‑600 mennesker boede samme sted gennem mange generationer, men sammen med guldgubbernes oprindelige formål er de manglende gravlæggelser blandt Sorte Mulds store ubesvarede spørgsmål.

De tynde, 1‑2 cm høje guldgubbers motiver, der viser både dyr og mennesker, må have haft stor symbolsk betydning. Guldgubberne stammer fra tiden ca. 450‑700 og er fundet på en række lokaliteter på Bornholm og særligt ved Sorte Muld. Herudover forekommer de i mindre omfang i det øvrige Danmark samt i Sverige og Norge. Deres funktion er omdiskuteret, men en udbredt teori er, at de fungerede som et symbolsk betalingsmiddel, dvs. tempelpenge, som blev ofret til guderne.

.

Videre læsning

Læs mere om Oldtiden på Bornholm

Se alle artikler om Oldtid