Viking Atletik arrangerer det årlige løb Etape Bornholm, hvor deltagerne kan løbe over fem dage. Der er forskellige distancer og løb for hold, voksne, unge og børn. Cirka 200 frivillige hjælper til undervejs. På billedet ses start- og målområdet ved Hammeren ved arrangementets 25-års jubilæum i 2018.
.
Wonderfestiwall ved Hammershus finder sted hvert år i august.
.

At fejringen af sankthans har været knyttet til hellige kilder, kommer til udtryk ved den årlige Kildefesten i Svaneke. Tidligere blev den afholdt ved kilden i Vigehavn, hvor byens konfirmander havde til opgave at pynte kilden. Som belønning fik de de penge, der blev kastet i kilden til festen. Efter stormfloden i 1872 tørlagdes kilden, og traditionen blev ændret til den nuværende, hvor konfirmander bygger en kunstig kilde, som dekoreres med friskt løv og blomster. Rundtom i Svaneke opstiller børn miniaturekilder, hvor forbipasserende kan lægge en mønt.

En anden tradition knytter sig til Varperne i Pedersker Plantage – en gruppe stenvarder, som på Bornholm kaldes pilte. Ifølge en række sagn markerer disse pilte, hvor tre søstre engang blev slået ihjel af deres tre brødre. I tidligere tider var det de første lyngriveres opgave at maje (pynte) stenene med friskt løv omkring sankthans. I dag er lyngrivningen en saga blot, men man kan jævnligt finde friske blomster, lyng, blåbærgrene eller små stykker sandsten, som er blevet placeret mellem stenene.

Flere af øens bautasten har enten menneskelige navne eller beskrives i fortællinger som faktiske personer. Hellig Hågen i Bodilsker Plantage og især Hellig Kvinde mellem Listed og Bølshavn er fx såkaldte hilsesten, som mange stadig hilser på i respekt, når de passerer dem.

Troldeungen Krølle-Bølle er skabt af Ludvig Mahler i 1946 til en billedbog og har senere stået motiv til postkort og souvenirs fra Bornholm. Krølle-Bølles særlige forbindelse til Bornholm fik et knæk i 2013, hvor salget af Krølle-Bølle-is ophørte. Isen kom dog i produktion igen i 2017.

Madkultur

En af Danmarks største kokkekonkurrencer, Sol over Gudhjem, finder sted hver sommer i Gudhjem og tiltrækker op mod 10.000 mennesker. Første gang, konkurrencen blev afholdt, var i 2009. Ud over hovedkonkurrencen er Sol over Gudhjem siden blevet udvidet med kåring af produktpriser, et madmarked og en dessertkonkurrence, som ses på billedet fra 2018, hvor Brian Mark Hansen fra Søllerød Kro løb af med sejren.

.

Med vand til alle sider har Bornholm en lang tradition for fiskeri. Både torsk og laks er fisket i rigt mål, men det er især silden, som bornholmerne er blevet kendt for. I middelalderen blev silden nedsaltet både til eget forbrug og til eksport. Det var nødvendigt, at de slanke fisk stod »som sild i en tønde«, omgivet af salt for ikke at gå i forrådnelse. Af saltsildene lavede man »saltsildesuppe« og »krakket sild«, opkaldt efter det træspid, »sijllakrakk«, som husmoderen brugte til at riste sildene over ildstedets gløder med. En anden favorit var »siljadyppa«, hvor silden blev dyppet i eddike, peber og løg, meget lig nutidens marinerede sild, som især Christiansø er kendt for.

Vindtørring og røgning var alternative måder at konservere sildene på. De røgede sild blev brugt i et utal af retter, mest kendt er nok »sol over Gudhjem« (røget sild med rå æggeblomme på rugbrød). Denne ret har også lagt navn til en af Danmarks største kokkekonkurrencer, der bliver afholdt hver sommer på havnen i Gudhjem.

Solen har også sat andre spor på Bornholm. Det milde klima har gjort det muligt at dyrke mere eksotiske frugter i haverne. Allerede i 1700-tallet nævnes abrikoser, ferskner, morbær og vindrue. Figentræer vokser også flere steder på øen.

Af kødretter har »ristepølse« af svinekød, hjerte, nyre og lunge været populær. Den blev serveret med »runkasønnøp« (sennep tilsat honning). Efter kaffen har man gjort sig fortjent til en snaps, kaldet en »kaffedriver«. Røres snapsen op med honning, hedder den »honningsyp«.

I 2015 fik bornholmerne madkulturhuset Melstedgård/Gaarden i Gudhjem, der formidler den lokale madtradition, råvarer og landbrugshistorie. Ud til vandet syd for Pedersker ligger gourmetrestauranten Kadeau, der åbnede i 2007 og siden 2016 har haft en Michelinstjerne.

Egnsdragter

Tegning af maleren F.C. Lund af en kone fra Bornholm med hovedtøjet, en »påsigbundet «, som var karakteristisk for bornholmske kvinder i årene 1840‑70. Fra Danske Nationaldragter, Nyt Dansk Forlagskonsortium, 1890.

.

De gifte bornholmske kvinders hovedtøj i begyndelsen af 1800-tallet og frem til omkring år 1900 er noget særligt for egnen. De findes i tre forskellige typer. »Hat å houa« kendes ikke fra andre egne i Danmark. Denne type består af lin, hvis spids går ned i panden, er bart ved tindingerne og kruset ned om ørerne. Derover har hovedtøjet en lille hue i pap beklædt med stof og pyntet med silkebånd, men intet hagebånd.

En anden type er »nølle«, der består af en lille hue påsat en bred pibet blonde i knipling eller tyl. Den står på hovedet som en vifte med små silkeblomster foran og bag ved viften. Hovedtøjet bindes under hagen med en bred silkesløjfe. Denne type er kendt fra 1780’erne til midten af 1800-tallet.

Den sidste type, »påsigbundet«, er en puldhue i silke med blomsterbroderier i nakken og ved ørerne. Oven på huen er et oversnipkorsklæde, hvor den forreste del er i knipling eller tyl, mens den bagerste snip er i lærred, der foldes ind. Lange stivede lærredsbånd danner en dobbelt sløjfe i nakken og under hagen.

De underjordiske

Sagnene og fortællingerne om de underjordiske findes stadig på Bornholm. Her er de afbildet på Bornholms Tidende i 1951.

.

Siden de første skriftlige referencer i begyndelsen af 1600-tallet har fortællinger om et underjordisk folk, der bebor det bornholmske landskab, været fremtrædende i øens fortsatte fortælletradition. Små og med røde huer eller som mere menneskelige skikkelser er de ofte blevet knyttet til gravhøje, bautasten eller forhistoriske gravpladser på bakketoppe eller marker. Nogle fortællinger handler om personlige møder med de underjordiske, mens andre skildrer, hvordan de underjordiske både kan straffe folk, der forstyrrer deres bopæl, og medvirke til, at ukendte oldtidsgenstande kommer op af mulden. Et særpræg ved de bornholmske underjordiske er deres militante organisering, og hvordan de i deres guld- og sølvblinkende uniformer, akkompagneret af trommer og fløjter, har været et vigtigt element i forsvaret af Bornholm, og at øen trods sin udsatte placering stadig hører til Danmark.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Bornholms Regionskommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger