Byggeskikken på landet omkring Køge har været karakteriseret af mange bygninger opført i bindingsværk. I modsætning til byggeskikken i eksempelvis Jylland var der ikke god adgang til egetømmer, og derfor dominerede brugen af fyrretræ, ligesom for resten af Sjælland. Det er karakteristisk for bindingsværket, at der blev sparet på træet ved at undlade fodtømmeret, og derfor er der ingen gennemgående fodrem under vægstolperne. Derudover var der ofte stor afstand mellem stolper og løsholter. Der ses heller ingen tappede løsholter mellem bjælkerne, dokker eller skråbånd. Mange af husene har synlige syldsten, og egnskarakteristisk trak man ikke bindingsværket op, men kalkede »over stok og sten«, dvs. hen over både træværk og murværk. Årsagen til dette skal findes i det simple bindingsværk, hvor det ikke gav mening at fremhæve træværket, eftersom der ikke var så meget sammenlignet med andre steder i landet.
Der er flere landsbyer, der har velbevarede gårde, herunder landsbyen Kimmerslev, der er udpeget som et særlig bevaringsværdigt kulturmiljø med bl.a. Kimmerslev Vandmølle med bygninger fra 1766 og 1768. Også Gammerød i den nordvestlige del af kommunen har flere velbevarede gårde. Først omkring midten af 1800-tallet blev grundmurede stuelænger almindelige; indtil da var murstenen som byggemateriale forbeholdt kirker, klostre og herregårde.
