Et stadig kendt udtryk i Køge Kommune er De Køge Høns. Der har været flere forklaringer på udtrykket, der bl.a. kunne være en hentydning til de mange vindmøller nord for byen, som lignede baskende høns, når vingerne var beklædt med sejldug. En anden forklaring lød, at De Køge Høns var prostituerede, mens en tredje mente, at det var noget, der blev sagt om folk, som blev hængt i København, at de kunne se De Køge Høns. Udtrykket blev fortsat brugt i 1900-tallet, bl.a. ved Køge-karnevallerne, hvor logoet var Kjøge Høns, og kvinder udklædt som Køge Høns solgte rundskuehæfter. Køge-karnevallerne blev afholdt fire gange: i hhv. 1954, 1958, 1963 og 1968 med op til 120.000 besøgende.
Optog med udklædte voksne til fastelavn kendes længere tilbage, og som søfartsby havde Køge fra anden halvdel af 1800-tallet bådoptog. Til fastelavn udsmykkede sømænd en hestevogn som en båd på vandet, og alle deltagerne var udklædt som bestemte figurer anført af Kong Neptun. I dag er bådoptogene forsvundet, men en anden gammel tradition lever i bedste velgående: at trille æg til påske. Her triller man påskedag farvede hårdkogte hønseæg på Åsen i udkanten af Køge. Mange familier vender tilbage til den samme bakke hvert år, hvor det gælder om at få sit æg til at trille længst.
Studenterne fra Køge Gymnasium har også deres særlige tradition, hvor de ankommer i studentervogne til Torvet i Køge og danser omkring statuen af Frederik 7.
Pæresorten clara frijs blev fundet på Skensvedegnen mellem Køge og Roskilde i 1850’erne af hofjægermester H. Carlsen fra Gammel Køgegård. Den omtales første gang under navnet Skjensvedpæren i 1858 af gartneren J.A. Bentzien, men Carlsen valgte efterfølgende at navngive pæren efter sin afdøde kone, komtesse Clara Sophie Krag-Juel-Vind-Frijs. Hun er begravet på en nærliggende familiekirkegård. Her ligger også N.F.S. Grundtvig begravet sammen med sin anden og tredje kone.
