Da Christian 5. d. 4. november 1685 besøgte Stevns Herred, hyldede sprogforskeren Peder Syv ham med et digt, fordi han som den første danske konge vovede at besøge denne vilde egn, hvor Elverkongen regerede. I 1828 blev myten om Elverkongen forvandlet til alle tiders nationalromantiske skuespil med opførelsen af Johan Ludvig Heibergs skuespil Elverhøi.

National og romantisk var også Martin A. Hansen, der i Efterslæt (1959) om sin barndoms Stevns skrev: »Østsjælland sidst i September. Middagsstund i Lille Taarnby. Staaende her ved Hyldebusken under den gamle, middagsstille Landsby ser man viden op over Engene mod Nord. Brede og grønne, skære i Farven over den fjerne Flade. Den grønne, der er Barnesjælen mellem Farverne«. I hovedværket Løgneren (1950) lader Martin A. Hansen handlingen udspille sig på den fiktive Sandø, der reelt er et landskabsportræt af Stevns »skåret« ud af Sjælland ved Tryggevælde Å.

Stevns en strategisk placering med Stevnsfort og en base med luftværnsmissiler. For Niels E. Nielsen, der hele sit liv boede i Sigerslev, gav dette inspiration til en stribe science fiction- romaner, samtidig med at han i bl.a. Sjællands gyldne agre (1958) hyldede de »gamle, gennem sekler uforandrede landsbyer«. Søren Ulrik Thomsen omtalte mindre pietetsfuldt sin barndoms Store Heddinge som Store Fucking Heddinge, men i bogen En hårnål klemt inde bag panelet (2016) fortæller han, at en meget stor del af de billeder, han ser for sig, når han læser, er hentet fra opvæksten på Stevns, »og dét uanset, om handlingen udspiller sig i middelalderens Spanien eller i attenhundredetallets England«, og eventuelle slotte i Transsylvanien eller på Sicilien minder ham altid påfaldende »om de lokale godser Gjorslev og Vemmetofte«.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Stevns Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Litteratur