Dialekten på Stevns var meget konservativ og havde fx navneord i hankøn: ing fengˀer, oˀsting (en finger, osten) og former som ej:n, stæjˀer (ingen, stænger), hvor ng er erstattet af nasaleret j. Det hed ikke kun fiˀeð, ryer og puˀe (fed, røre, på), men også åˀa og håað (af, havde), og øv blev til ew, fx le:w ((oste)løbe). Der var særformer som æn:s og hyws (ennes, dvs. ellers, hugse, dvs. huske) og tillægsform på -s: kå:w:nes (kogende) og særbetydninger som »hoven« (hævet) og »kvinde« (hustru).
Det er alt sammen fortid. I dag taler de fleste et københavnskpræget rigsdansk med sjællandske træk.
