Halvøen Stevns blev under den kolde krig en vigtig del af den danske kontrol med Øresund og forsvaret af København. I årene 1952‑56 opførte Søværnet inde i Stevns Klint mellem Rødvig og Højerup Danmarks eneste egentlige underjordiske fort. Cirka 22 m under jorden gravede man det mere end 7.500 m2 store fort med 1,7 km gange ud i kalken.
Kun to observationsposter og to kanontårne var synlige over jorden, og fortet var det første danske bygningsværk, der blev bygget til at kunne modstå atomvåben. Den tilhørende kaserne blev bygget, så den fra luften lignede en stor gård. Fortets fire 15 cm‑kanoner og to kanontårne stammede oprindelig fra det tyske slagskib Gneisenau og havde været opstillet af tyskerne på Fanø.
Med sine kanoner kunne Stevnsfort nå helt til den svenske kyst og kunne dermed kontrollere gennemsejlingen af Øresund og indgå i forsvaret mod en invasion i Faxe Bugt. Fortet var frem til år 2000 bemandet døgnet rundt med op til 160 mand ad gangen, og herfra registrerede man alle Warszawapagtlandenes skibsbevægelser gennem Øresund. Langs Stevns Klint blev der samtidig anlagt en række andre forsvarsanlæg, herunder hele tre missilbatterier, der var en del af Københavns luftforsvar.
Efter sin lukning i år 2000 blev fortet bevaret og åbnet for publikum som koldkrigsmuseum. I 2012 blev Stevnsfort fredet som det første danske militære anlæg fra den kolde krig. Et par hundrede meter inde i landet huser tidligere kasernebygninger nu den sikrede institution Stevnsfortet.
