I tidlig middelalder blev Store Heddinge midt på halvøen områdets centrum, og byen blev købstad i perioden. Der skete desuden en kolonisering i skovområdet langs kysten. De gode jorder gav mulighed for kornavl, desuden blev der holdt svin, kvæg og geder. Der lå flere herregårde i området, bl.a. den mægtige Gjorslev.
Store Heddinge Kirke fra 1100-tallet. Af Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2020.
Begrænset anvendelse
Middelalder i Stevns Kommune
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Stevns Kommune.
Store Heddinge Kirke adskiller sig med sit ottekantede skib og kor i to stokværk fra andre af landets kirker. Den er formentlig opført af kongen i 1100-tallet efter inspiration fra domkirken i den tyske by Aachen.
Administrativ inddeling
Kommunen er i høj grad identisk med det middelalderlige Stevns Herred med dets 12 sogne: Frøslev, Havnelev, Hellested, Holtug, Højerup, Lille Heddinge, Lyderslev, Magleby, Smerup, Store Heddinge, Strøby og Varpelev; Smerup Sogn blev dog i 1970 udskilt til Fakse Kommune. Hertil kommer seks sogne fra det gamle Bjæverskov Herred, nemlig Endes lev, Himlingøje, Hårlev, Tårnby, Valløby og Vråby. Krongodset i herredet blev fra 1100-1200-tallet bestyret fra en kongsgård i Store Heddinge, senere fra Søholm Gods, og var endelig fra 1400-tallets sidste år og frem til ca. 1536 en del af Københavns Len. I kirkelig henseende hørte området under Roskildebispen som en del af Medelsyssel.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Det nuværende kommuneområde er delt af ådalen omkring Tryggevælde Å, hvor rigdomscentre lå frem til vikingetiden. Allerede da var egnen tæt bebygget. Ved 1100tallets midte rykkede centrum imidlertid til Store Heddinge midt på halvøen, hvorefter der foregik en kolonisering i skovområder langs kysten med anlæggelse af byer med endelsen torp (rup, trup). Det gælder Højerup samt de små, nu nedlagte, landsbyer Højstrup og den sydstevnske Ullerup. Lund ved sydkysten blev også i denne fase udskilt fra Lyderslev. Den krise, der ramte Danmark hårdt efter den sorte død omkring 1350, ser ikke ud til at have været dominerende på Stevns. Bebyggelsen Ullerup lå øde i år 1400, og efter forgæves forsøg på genopbygning blev bymarkerne inddraget under herregården Højstrup. I de fleste andre landsbyer kan man også dokumentere ødegårde igennem 1400tallet, men krisen formåede ikke at ændre bebyggelsesmønsteret.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Bebyggelsen var domineret af ofte store landsbyer; Magleby havde således 37 gårde i 1402. Hertil kom en købstad, Store Heddinge. Midt på Stevns groede Store Heddinge frem med torv og en lang hovedgade, Algade, samt bydelen Bønderballe, den nuværende Vestergade. Byens ældst kendte købstadsprivilegier er sene, fra 1441, men erstattede ældre, der var brændt. Byen er antagelig opstået samtidig med den kongelige kirke fra ca. 1150 og en nærliggende kongsgård nordøst for kirken. Her er fundet en voldgrav og kulturlag med lergulve. Kongsgården, der er omtalt i de skriftlige kilder fra 1400-1500-tallet, blev senere til gården Erikstrup.
I 1481 blev bytinget holdt i kongsgården, som på det tidspunkt og antagelig gennem hele middelalderen var centrum for administrationen af kronens stevnske gårde. Store Heddinge havde nogle af Sjællands største bymarker, og her var i 1200-tallet to gilder eller broderskaber, men den var aldrig folkerig. I en liste over Sjællands købstæder fra 1240 er den derfor en af de mindst skattebetalende sjællandske byer. Håndværk og handel, men også i høj grad landbrug, var livsgrundlaget for indbyggerne, og 1400tallets kilder afslører, at rådmændene lod deres får græsse på bymarkerne, mens andre drev svin på olden i Gjorslevs skove mod nord.
Områdets fede muld gav basis for en givende kornavl, og som følge af kornbrugets fremgang byggede store jordejere møller; i 1256 nævnes fire af danmarkshistoriens først kendte vindmøller i Store Heddinge. Dyrehold var en anden vigtig faktor i landbruget. Det nordstevnske skovområde i Holtug og Magleby Sogne blev benyttet til svin, mens navnlig Midt- og Sydstevns var præget af kvæghold. I 1406 var der hele 150 geder på herregården Højstrup. Sildefiskeri og skæring af kridtsten ved Stevns Klint havde også økonomisk betydning.
De selvejende bønder hørte under kronen, og der var usædvanlig mange af dem i Stevns Herred; i 1492 ca. 125. Kronen havde kun få stevnske fæstegårde, indtil Højstrup i 1406 med ca. 100 fæstere blev erhvervet fra arvinger efter den såkaldte Raneslægt. Allerede i 1200-tallet ejede Raneslægten store dele af Stevns’ bebyggelse og besad herregårdene Gjorslev, Varpelev, Havnelev, Søholm og Magleby. Raneslægtens herregård i Varpelev er arkæologisk undersøgt, og i landsbyens kirke, bygget af slægtens medlemmer, er der en gravsten fra ca. år 1300 over gårdens ejer, Herlug. Gjorslev blev i 1295 efter henrettelsen af sin ejer, den fredløse Rane Jonsen, konfiskeret af kongen og overgivet til Roskildebispen. I årene omkring år 1400 erhvervede bispen yderligere dele af Raneslægtens gods, bl.a. herregårdene i Magleby og Varpelev. Det gav basis for opførelsen af det prægtige Gjorslev.
Store adelsgårde på egnen var herefter Søholm ved Møllesø i Gjorslev Bøgeskov samt Vallø, der var vokset frem i 1300-tallet gennem opkøb af en adelsslægt, der i begyndelsen kaldte sig Krage, men som markerede sin voksende rigdom med navneskift til Falk. Under disse rige adelsslægters lag eksisterede i mange landsbyer væbnere, dvs. folk af lavere adelstand, uden meget gods.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Skattefund
1837 fandt en husmand mellem Store og Lille Tårnby en skat, nedlagt omkring 1053, med 2.253 sølvmønter og smykker. En skat med 12 tyske og flanderske guldmønter fra tiden efter 1437 er fundet på stranden ved Højstrup og stammer vel fra et forlist skib. Der er desuden gjort mange detektorfund fra middelalderen over hele Stevns, bl.a. er der ved Stølgård i Strøby udgravet en møntskat med 84 borgerkrigsmønter fra midten af 1200-tallet og ved Rødvig 63 mønter fra 1230-40. Begge møntskatte blev nedgravet i stofposer tæt på samtidig bebyggelse.
Videre læsning
Læs mere om historie i Stevns Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Stevns Kommune
- 1536 – 1850 i Stevns Kommune
- 1850-1920 i Stevns Kommune
- 1920-1970 i Stevns Kommune
- 1970-2007 i Stevns Kommune
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder
