Herregården Bregentved ligger i et kuperet landskab omgivet af en landskabelig park, der oprindelige blev anlagt af Niels Eigtved og senere videreført af Nicolas-Henri Jardin. Avlsbygningerne i forgrunden er fra slutningen af 1800-tallet, mens den trefløjede rokokohovedbygning blev opført af Eigtved, men i dag fremstår i arkitekten Axel Bergs historicistiske barokstil fra årene 1886-91.
.

Bregentved kendes fra 1300-tallet og har gennem sin tidlige historie haft mange ejere, heriblandt slægter som Gyldenstierne, Krognos og Brahe. I 1718 opkøbtes Bregentved dog af kronen, og i 1746 overdrog Frederik 5. godset til sin betroede overhofmarskal Adam Gottlob Moltke. Bregentved har siden tilhørt slægten Moltke, og i dag driver Christian G.P. Moltke storlandbrug, skovbrug, jagt og udlejningsvirksomhed på godset.

Den nuværende hovedbygning består af tre sammenhængende fløje i to etager, hvoraf nordfløjen er den ældst bevarede og rummer et barokkapel fra 1730’erne. Øst- og sydfløjen, inkl. porttårnet med kobberdækket spir, blev opført i årene 1886-91 i nyrokokostil og står i hvidpudset mur dækket af et mansardtag i kobber og tegl. Begge fløje har ligeledes rokokoinspirerede interiører med mønsterlagte parketgulve, bemalede paneler og detaljeret stukkatur.

Østfløjen vender med sin fremskudte midtrisalit og sine sandstensindfattede vinduer ud mod det prægtige parkanlæg, der blev opført fra midten af 1700-tallet af Niels Eigtved og efter dennes død fortsat af Nicolas-Henri Jardin, hvis indsats kan ses i parterre og kaskadeanlæg. Billedhuggeren Johannes Wiedewelt tilføjede vaser, statuer og obelisk.

En opmåling fra 1776 viser en kilometerlang allé, som fra øst peger direkte mod hovedbygningens midtrisalit. Som mellemparti ligger et trekantformet busket og i den lavere del af terrænet en blomsterø omgivet af kanaler. Vest herfor hæver terrænet sig dramatisk, og på toppen sattes i 1772 som point de vue en obelisk for Frederik 5. Aksen markeres af en kanal med mindre kaskader, vandfald ved broen og et trappeforløb. Fra parken løber lange alléer ud i landskabet, og tilkørselsalléen flankeres af to skråt fortløbende alléer med sigte mod hhv. en vandmølle og en høj.

Midt i 1700-tallet havde den klassiske franske have udlevet sin rolle i Danmark. Man kortede de lange perspektiver, forenklede parterrerne, indførte græsflader og sammenføjede enkeltdelene mere frit. Også ved Bregentved blev den klassiske, stramme opbygning brudt. Omkring 1830 påbegyndte Rudolph Rothe en omlægning af den store have til landskabelig stil, hvilket H. Flindt fortsatte i 1880’erne. De lange alléer ud i landskabet og det snorlige kaskadeanlæg føjer sig i dag sammen til en smuk helhed med den landskabelige havedel. Her skrev H.C. Andersen Den grimme ælling (1843). Parken er i 2009 renoveret af landskabsarkitekt Jens Hendeliowitz.

En kulturvandring i parken ved Bregentved Gods byder på flere bemærkelsesværdige skulpturer, bl.a. den 10 m høje Frederik V’s Obelisk udført af billedhuggeren Johannes Wiedewelt. Obelisken er rejst i 1772 til minde om bygherren Adam Gottlob Moltkes venskab med Frederik 5. Den er udført i kalksten og taler dermed ind i områdets identitet, da Danmarks største menneskeskabte udgravning, Faxe Kalkbrud, ligger nær godset. Desuden ses Flora fra 1850 af billedhuggeren J.A. Jerichau samt en kopi af skulpturen Sabinerindernes rov oprindelig fra 1582 i hvidt marmor af Giovanni Bologna.

Videre læsning

Læs mere om Herregårde og voldsteder i Faxe Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder