Faxe Kalkbrud er det største menneskeskabte hul i Danmark med en udbredelse på 150 ha. Tidligere blev kalken brudt med håndkraft, men i dag er hele produktionen industrialiseret. I en periode blev der brudt en hård type kalk, der blev solgt som byggesten under navnet Faxemarmor, som bl.a. Marmorkirken i København er bygget af. Foruden brydning af kalk har Faxe Kalk A/S en produktion af produkter baseret på kalciumkarbonat i Faxe Ladeplads. Virksomheden beskæftiger 65 ansatte.
.
Flere steder i Faxe Kalkbrud kan man se de 63 mio. år gamle koldtvandskoralrev i bruddets vægge. Her ses grene fra den revbyggende Faksephyllia faxoensis med få stjerneformede enkeltkoraller imellem. Nederst i billedet ses en koral med mange små huller. Det er den parasitiske koral Heliopora incrustans, der har overvokset en af grenene på den revbyggende koral.
.
På kanten af Faxe Kalkbrud kan besøgende få et storslået vue fra udsigtsplatformen Prismet. Platformen ligger i forlængelse af en sti, der fører fra Geomuseum Faxe til bruddet, og er tegnet af Arkitekterne Køge.
.

Faxe Kalkbrud er Danmarks største aktive råstofgrav med en udstrækning på omkring 150 ha og en dybde på ned til 45 m. Kalkbruddet er kendt for sine mange fossiler, og man kan tage på fossiljagt med Geomuseum Faxe.

I Danien, for 63 mio. år siden, var Danmark dækket af et mere end 100 m dybt hav, og den nærmeste kystlinje løb ned gennem det sydlige Sverige. Klimaet var subtropisk, og geografisk lå Danmark, hvor Norditalien ligger i dag. På bunden af havet levede bryozoer (mosdyr), der er små kolonidannende dyr, som lever af plankton. Bryozoerne dannede banker på havbunden, som voksede op mod den næringsførende strøm. Med tiden blev bankerne omdannet til den bryozokalk med flintlag, som kendes fra bl.a. Faxe, Stevns Klint og Bulbjerg, hvor bankernes former tydeligt markeres af de sorte flintlag.

På havbunden voksede også koraller, der dannede 20‑30 m høje og op til 100 m lange revlignende strukturer, som i dag kan ses i tværsnit i kalkbruddets vægge. Korallerne er koldtvandskoraller, der kunne leve uden sollys, fordi de ikke havde symbiose med lyskrævende alger, som de tropiske varmtvandskoraller har i dag. Det fossile koralrev i Faxe Kalkbrud repræsenterer et af de tidligst kendte koldtvandskoralrev i verden, og geografisk er forekomsten af koralkalk afgrænset til området omkring Faxe.

Livet på bunden af Danienhavet

Tre arter af revbyggende koraller dominerede havbunden, og den mest almindelige koral var Dendrophyllia candelabrum, der forgrener sig ligesom en flerarmet lysestage, en kandelaber. Mindre dele af revet var opbygget af korallerne Faksephyllia faxoensis og Oculina becki, hvis slægtninge i dag findes på dybtvandsrev over hele verden ned til 1.200 m’s dybde. Ud over de revbyggende koraller fandtes der også en række solitære koraller og koraller, som dannede mindre isolerede kolonier. Både bryozobankerne og koral‑ revene var levested for et rigt og varieret dyreliv.

Der kendes langt over 500 forskellige fossile dyrearter fra Faxe Kalkbrud. De fleste dyr levede på og omkring bankerne og revet, og de typiske fossiler, man finder, er krabber, muslinger, snegle, brakiopoder (armfødder), havsvampe, søstjerner, søliljer og søpindsvin. Der er også fundet fossiler efter fritsvømmende dyr som nautiler (blæksprutter), hajer, fisk, havskildpadder og havkrokodiller.

Tidsperioden Danien

I 1847 kom den tysk‑schweiziske geolog Edouard Desor til Danmark for at studere den fossilrige kalk i Faxe Kalkbrud og på Stevns Klint. Han fandt ud af, at sammensætningen af fossiler i kalken var enestående og repræsenterede en helt unik tidsperiode i Jordens historie. Det berettigede til en særlig betegnelse for det tidsafsnit, hvor dyrene levede. Han opstillede derfor den geologiske tidsalder Danien, opkaldt efter Danmark, som dækker perioden for 66 til 61,6 mio. år siden.

Udnyttelse og fragt af kalk

Beretninger om brydning af kalksten i Faxeområdet til bygningsbrug går tilbage til 1100-tallet. Før 1844 var kalkbrydningen fordelt på fire lodsejere: godserne Rosendal, Gavnø og Bregentved samt Vemmetofte Kloster. Brydningen af kalk foregik ved håndkraft i mindre brud.

Industrimanden C.F. Tietgen var hovedmanden bag Aktieselskabet Faxe Kalkbrud, der blev oprettet i 1883, og omkring år 1900 var der mere end 200 ansatte. I Tietgens tid blev kalkstenene sprængt løs, hvorefter der blev brugt hakke og skovl til at bryde kalken. På dette tidspunkt blev kalken brugt både som byggesten, brændt kalk og jordbrugskalk.

Da Faxe ligger inde i landet, blev Faxe Ladeplads bygget som udskibningshavn. I begyndelsen blev kalkstenene kørt på hestevogne ud til havet og derefter lastet på skibe. I 1843 blev der bygget anløbsbroer, og 1863‑64 blev et havneanlæg anlagt af godset Bregentved og Vemmetofte Kloster. Stort set samtidig med havneanlægget blev der anlagt en smalsporet jernbane, så kalkstenene lettere kunne fragtes til ladepladsen. Banen var først hestetrukken, men fra 1866 gik man over til lokomotivdrift. I 1870 kom endnu et privat havneanlæg til. Jernbanen betød, at man gik over til at bryde kalken over store sammenhængende områder, så der kunne lægges spor i selve bruddet. Brydning i store områder fortsatte, da jernbanen blev erstattet af lastbiler.

Faxe Ladeplads udviklede sig til en industriel havn med ringovn og siloer. Kalkfabrikken, der i dag dominerer havnen, blev bygget i 1961 og ud‑ videt 1988‑91.

Der er blevet brudt kalk ved Faxe siden middelalderen, men fra 1880’erne kom det til at foregå i en industriel skala, da Aktieselskabet Faxe Kalkbrud blev oprettet. På fotoet fra ca. 1885 ses kalkbruddet med Faxe by i baggrunden. Der er blevet anlagt tipvognsspor i bunden af bruddet for at lette transporten af kalken til udskibningshavnen i Faxe Ladeplads.

.

Faxe Kalkbrud i dag

I dag brydes stadig kalk i det store brud, og Faxe Kalk er datterselskab af den internationale virksomhed Lhoist, der leverer kalkprodukter til industrier inden for miljø, kemi, landbrug, byggeri og anlæg. I dag anvendes det meste af kalken fra Faxe til jordbrugskalk og brændt kalk. Kalken brændes i ovnene ved Stubberupvej, hvor den første roterovn blev installeret i 1932. Ovnen var den første af sin slags i Europa.

Videre læsning

Læs mere om

Se alle artikler om Kulturlandskaber