Landskabet i Faxe Kommune blev skabt i slutningen af sidste istid. Mod øst ligger en svagt bølget moræneflade med højder på omkring 20 m.o.h., der afgrænses mod Stevns Kommune af Tryggevælde Å og Stevns Å. Det jævne landskab findes i egnen omkring herregårdene Turebyholm og Vemmetofte Kloster og byen Karise. Kalkundergrunden i den østlige del af Faxe Kommune er højtliggende og når tæt op til terrænoverfladen, så den er med til at formgive landskabet. Dette gælder ikke mindst det kuplede bakkeparti Faxe Banke, hvor bakkens kerne består af højtliggende 60‑65 mio. år gamle bryozobanker med koralkalk.
Syd og vest for Rønnede skifter landskabet karakter, idet det jævne åbne moræneland afløses af en delvis skovklædt bakkeknude med højder over 80 m. Det højeste punkt, Kobanke (123 m.o.h.), er Sjællands højeste naturlige punkt. Bakkepartiet, som indeholder forskudte kalkskiver, var oprindelig skubbet op af istryk fra nordøst. Senere blev det modificeret under isfremstød fra sydøst. Det stærkt kuperede og dødisprægede morænelandskab med talrige vand‑ og mosehuller strækker sig videre ind i Næstved Kommune. Fra bakkeknuden og Faxe Banke falder terrænet jævnt ned mod Præstø Fjord.
Den centrale del af Faxe Kommune, egnen mellem herregården Gisselfeld og byerne Haslev og Dalby, er ligeledes et stærkt bakket dødislandskab med højder over 70 m og med mange søer, hvoraf de største er Sø Torup Sø og Ulse Sø. Den vestlige og nordlige del af kommunen er derimod et jævnt landskab med aflange øst-vestorienterede bakker, der især vest for Haslev er omgivet af brede lavninger med plan bund, fx i egnen omkring Skuderløse, Teestrup og Førslev.
