Morfologisk kort over de vigtigste landskabselementer i Faxe Kommune. Store dele af kommunen er dækket af en jævn bundmoræneflade, der blev dannet inde under isen i slutningen af sidste istid. Mod sydvest ligger et kuperet dødislandskab med dødishuller, mens der længst mod nord ligger flere randmorænebakker. Alle disse landskaber blev dannet i slutningen af sidste istid. Enkelte steder langs kysten ligger marine aflejringer, og på Feddet findes marine aflejringer, strandvolde og flyvesand fra efter istiden.
.
Camp Adventure ved Skovtårnet nær Rønnede tilbyder en række nye former for naturnære oplevelser. Man kan fx gå i Nordeuropas største blomstermark og for betaling plukke sin egen buket. Marken giver også mange insekter mulighed for at finde føde.
.
Svenskekløften i Hesede Skov kaldes også for Djævlekløften. I bunden af kløften løber Svenskebækken. Det har ikke været muligt at have skovdrift i kløften, som derfor har et mere naturligt præg end den øvrige del af Hesede Skov. Navnet Svenskekløften siges at stamme fra myten om, at svenske tropper under krigen i 1660 netop her gemte sig for Gøngehøvdingen Svend Poulsen.
.

Landskabet i Faxe Kommune blev skabt i slutningen af sidste istid. Mod øst ligger en svagt bølget moræneflade med højder på omkring 20 m.o.h., der afgrænses mod Stevns Kommune af Tryggevælde Å og Stevns Å. Det jævne landskab findes i egnen omkring herregårdene Turebyholm og Vemmetofte Kloster og byen Karise. Kalkundergrunden i den østlige del af Faxe Kommune er højtliggende og når tæt op til terrænoverfladen, så den er med til at formgive landskabet. Dette gælder ikke mindst det kuplede bakkeparti Faxe Banke, hvor bakkens kerne består af højtliggende 60‑65 mio. år gamle bryozobanker med koralkalk.

Syd og vest for Rønnede skifter landskabet karakter, idet det jævne åbne moræneland afløses af en delvis skovklædt bakkeknude med højder over 80 m. Det højeste punkt, Kobanke (123 m.o.h.), er Sjællands højeste naturlige punkt. Bakkepartiet, som indeholder forskudte kalkskiver, var oprindelig skubbet op af istryk fra nordøst. Senere blev det modificeret under isfremstød fra sydøst. Det stærkt kuperede og dødisprægede morænelandskab med talrige vand‑ og mosehuller strækker sig videre ind i Næstved Kommune. Fra bakkeknuden og Faxe Banke falder terrænet jævnt ned mod Præstø Fjord.

Den centrale del af Faxe Kommune, egnen mellem herregården Gisselfeld og byerne Haslev og Dalby, er ligeledes et stærkt bakket dødislandskab med højder over 70 m og med mange søer, hvoraf de største er Sø Torup Sø og Ulse Sø. Den vestlige og nordlige del af kommunen er derimod et jævnt landskab med aflange øst-vestorienterede bakker, der især vest for Haslev er omgivet af brede lavninger med plan bund, fx i egnen omkring Skuderløse, Teestrup og Førslev.

Landskabets dannelse

Den tidligste bakkedannelse skyldes foldning og opskydning af is under isfremstødet fra nordøst, som medførte højdedrag orienteret sydøst-nordvest. Landskabet i Faxe Kommune er dog først og fremmest formet af isen under Bælthav Fremstødet, hvor isen for 17.000 år siden gled frem gennem Østersølavningen. En gren af Bælthavisen trængte nordpå gennem Storebæltlavningen og ind over det vestlige Sjælland, mens en anden gren gled ind over det østlige og centrale Sjælland. Langt det meste af det materiale, som isen slæbte med, blev aflejret under isen som et tæppe af kompakt moræneler. Den fremadglidende is formede den karakteristiske stribning af langstrakte, hvælvede bakker, der kendetegner landskabet vest for Haslev. Isen sled toppen af Faxe Banke, indridsede skurestriber og dækkede den afglattede kalkkuppel med et tyndt lag moræneler.

Et fornyet fremstød af Bælthav isen sendte en gren op gennem Øresundlavningen og ind over det østlige Sjælland. Det skabte Ringsbjerg Bakker (61 m) i Køge Kommune og længere sydpå Dalby Bakke (62 m) i Faxe Kommune. Under isens afsmeltning fra Haslevegnen lå de aflange morænebakker og de mellemliggende lavninger vest for Haslev hen som et område med dødis og issøer.

Det landskab, der kom til syne, da isen gradvis smeltede tilbage, var formet under isen som et bundmorænelandskab, der især karakteriserer den østlige del af kommunen. Fra isens rand løb smeltevandet ud i det foranliggende landskab, hvor fletværket af vandløb fulgte en lavning i bundmorænelandskabet og udformede den dybe, fladbundede dal, der afvander Tryggevælde Å. Derimod vidner området med småbakker og afløbsløse lavninger med søer og moser i den centrale del af kommunen og på det kuplede Kobanke-massiv om, at isen her sygnede hen som efterladt dødis.

I de første årtusinder efter istiden var Sjælland landfast med Skåne, men i løbet af Atlantisk tid steg Littorinahavet (Stenalderhavet) hen over de lavereliggende dele af fastlandstidens landskab og skabte Faxe Bugt og Præstø Fjord.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Faxe Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber