Ud til Faxe Bugt og Præstø Fjord ligger Faxe Kommune, som blev til ved en sammenlægning af de daværende Fakse, Haslev og Rønnede Kommuner i forbindelse med Strukturreformen i 2007. Med x’et frem for ks i kommunenavnet signalerede man, at der var tale om en ny kommune.
Faktaboks
- Areal
- 404,9 km²
- Højeste punkt
- 123,0 m.o.h. (Kobanke)
- Kystlinje
- 33 km
- Region
- Sjælland
- Stift
- Roskilde
- Provsti
- Tryggevælde (del af)
- Antal sogne
- 20
- Befolkningsudvikling
- 26.045 personer (1950), 30.272 personer (1980), 36.713 personer (2021)
- Befolkningstæthed i kommunen
- 91 personer/km² (2021)
- Befolkningstæthed i Danmark
- 136 personer/km² (2021)
- Gennemsnitsalder i kommunen
- 44,6 år (2021)
- Gennemsnitsalder i Danmark
- 42,0 år (2021)
- A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
- 293.025 kr. (2020)
- A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
- 304.023 kr. (2020)
- Hjemmeside
Kommunens areal er i overvejende grad anvendt til relativt intensivt landbrug, men også skovbrug er omfattende, og 21 % af kommuneområdet er dækket af skove. De er næsten alle privatejede og tilhører fortrinsvis de mange store herregårde. To af disse er Vemmetofte og Gisselfeld, som begge i 1700-tallet blev oprettet som adelige jomfruklostre, der skulle tilbyde ophold for ugifte adelsfrøkener. Mens Vemmetofte fungerede som et sådant frem til 1975, blev det aldrig tilfældet for Gisselfeld, hvis historie var anderledes kompliceret. I dag driver de begge, ud over skovdrift, i omfattende grad landbrug samt bl.a. boligudlejning. Til Gisselfeld hører Hesede Skov, som er kommunens største, hvor svenske tropper ifølge myterne gemte sig for Gøngehøvdingen i den 25 m dybe Svenskekløften. Vemmetofte Dyrehave har en stor biodiversitet takket være den skånsomme drift af dele af skoven, og her finder man bl.a. en række sjældne insekter, hvilket igen bidrager til, at området er levested for et stort antal fuglearter.
I Munkeskov breder sig den næsten 14 ha store Bagholt Mose, som bl.a. er kendt for sin særlige mosflora med en del meget sjældne arter, men også fx plettet gøgeurt vokser her som et af de få steder på Sjælland.
Halvøen Feddet, som adskiller Faxe Bugt og Præstø Fjord, er landets største af sin art: en odde, hvis indre forbindelse til hovedlandet er smallere end den ydre vifteformede ende. Også her findes en rig fauna og flora, og bl.a. holder et større antal vadefuglearter til her i sensommer- og efterårsmånederne. På Feddet findes desuden kommunens største campingplads.
I Porsmose i kommunens vestlige del er de ældste spor efter mennesker fundet i området. Det var stenalderens jægere, som kom hertil for at jage elge i birkeskovene nær de store søer. Den frugtbare jord i området betød, at det allerede i yngre stenalder blev tæt beboet, og også bronzealderens bønder efterlod sig tydelige spor i landskabet i form af gravhøje.
Nær Haslev er en af landets rigeste vikingetidsskatte, Terslevskatten, fundet. Denne vidner om befolkningens geografiske rækkevidde i perioden, idet den rummer genstande fra så fjerne lande som Iran og Irak. I middelalderen steg befolkningstallet i kommuneområdet betydeligt, og mange af de byer, som kendes i dag, opstod som landsbyer med kirke i denne periode.
Trods kommunens navn er det ikke byen Faxe men Haslev, som er administrativt centrum og hovedby med en tredjedel af det samlede befolkningstal. Ved anlæggelsen af Den Sjællandske Sydbane i 1870 fik Haslev station, og byen voksede sig til at blive landets største stationsby. I de følgende årtier udviklede den sig til at blive en undervisningsby med bl.a. højskole, seminarium og gymnasium; en udvikling, som især Indre Mission spillede en fremtrædende rolle i. Fra 1970’erne fortonede dette præg sig dog gradvis med lukningen af en række uddannelsessteder, og i dag er Haslev fortrinsvis en boligby. Det samme gør sig gældende for de øvrige større og mindre byer: Med Sydmotorvejen, der blev ført igennem kommunen i slutningen af 1900-tallet, blev den i høj grad tilgængelig som bosætningsområde for indbyggere, der pendler til arbejde i København og nabokommunerne.
Kommunens næststørste by Faxes udvikling hænger uløseligt sammen med Faxe Kalkbrud, som er den største aktive råstofgrav i landet. Sammensætningen af fossiler i kalken, som man kan se i bruddets vægge, er enestående, og den er årsag til, at man i midten af 1800-tallet navngav en ny tidsperiode i Jordens historie efter Danmark, nemlig Danien. Allerede i middelalderen blev der brudt kalk her, og med oprettelsen af Aktie selskabet Faxe Kalkbrud i 1883 intensiveredes den effektivisering af driften, som var begyndt i 1840’erne. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev byen også hjemsted for større virksomheder, bl.a. Faxe Bryggeri, som i dag har ændret navn til Royal Unibrew A/S. Bryggeriet, som er landets næststørste, har fortsat hovedsæde og sit største produktionsanlæg i byen.
Men det er ikke kun i Faxes befolknings og erhvervsmæssige udvikling, at kalken spiller hovedrollen. Hele områdets kulturhistorie er i høj grad præget af den; lige fra de mange romanske kirker, som er bygget af den lokale kalk, over skulpturen Fakse-monumentet Natten og Dagen, Rhymfaxe og Skinfaxe fra 1941, som er udført i samme materiale, og hvis to mytologiske figurer går igen i kommunevåbenet, til Kulturhuset Kanten, som åbnede i 2008. Det har til huse i de samme bygninger som Geomuseum Faxe, der ligger med sine store vindues partier ud mod kalkbruddet.
Faxe Ladeplads opstod, som navnet antyder, som udskibningssted for kalken, og havnen blev efterhånden til en egentlig industrihavn. Byen har igennem tiden tiltrukket ikke blot et stort antal turister, som nød godt af adgangen til vandet via jernbanen, men også mange kunstnere, som har fundet inspiration i det omgivende landskab.
I dag flokkes de besøgende ikke kun til ferielivet ved kysten, men også til Camp Adventure med Skovtårnet i Denderup Vænge ved Rønnede, hvor landets største trætopklatrepark byder på udfordringer for både store og små.
