I 1940’erne begyndte Brødrene Frede og Charles Christensen (BFC) at fremstille tørvebriketter til brændsel, men efter Besættelsen faldt salget, og brødrene begyndte at producere knallerter. Fra 1950 fremstillede BFC-knallerter først den såkaldte røvskubber og senere den populære Stafette, som ses på reklamen fra 1950’erne.
.
Luftfoto fra 1955 af Peter F. Heerings Likørfabrik med dens kirsebærplantager ved Dalby. Firmaet var fra 1944 begyndt at flytte sin likørfabrikation fra Christianshavn til Dalby, og efterhånden erhvervede den flere jordtilliggender til dyrkning af kirsebær til likørfremstillingen.
.
Der undervises i håndarbejde på et sommerhold for piger omkring 1930 på Haslev udvidede Højskole, som blev stiftet i 1916, med egen bygning fra 1922.
.

Landbrug var fortsat dominerende i kommunens landområder, mens håndværk og industri havde betydning i byerne, hvor flere større virksomheder kom til.

Administrativ inddeling

I 1920 fordelte området sig på 19 sognekommuner, hvor de fem vestligste lå i Sorø Amt, de resterende i Præstø Amt. Som så mange andre steder var 1960’erne præget af en række kommunesammenlægninger: I 1962 blev Sønder Dalby-Tureby og Øster Egede Sognekommuner forenet til Sønder Dalby Sognekommune. Samme år blev Ulse, Kongsted og Vester Egede Sognekommuner ligeledes forenet til Rønnede Sognekommune. I 1966 opstod Haslev Sognekommune ved en sammenlægning af Terslev, Øde Førslev, Haslev-Freerslev og Bråby Sognekommuner. Endelig blev Fakse Sognekommune i 1968 udvidet ved indlemmelse af Hylleholt, Roholte og Vemmetofte Sognekommuner.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Ved folketællingen i 1921 var befolkningstallet steget til 25.570 indbyggere. Efter stigning i befolkningstallet frem til ca. 1925 faldt det frem til ca. 1960 med undtagelse af en lille stigning under Besættelsen. I 1965 havde området 25.822 indbyggere.

Haslev var områdets største by med 4.132 indbyggere i 1921, og det var også her, den største vækst fandt sted, så der i 1965 var 6.421 indbyggere. Faxe havde 1.781 indbyggere i 1921 og 2.441 i 1965. I de øvrige landsbyer og stationsbyer skete en moderat vækst i befolkningen.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Indtil åbningen af Midtbanen mellem Næstved og Ringsted i 1924 var Sydbanen eneste jernbaneforbindelse over Sjælland til overfarten til Tyskland. Med Midtbanens åbning blev en del af den gennemkørende trafik henlagt til denne bane. Den voksende privatbilisme betød, at jernbanen mistede passagerer. Kollektiv trafik var dog stadig vigtig, og igennem perioden blev der etableret flere rutebilruter med udgangspunkt i Haslev. I 1958 måtte Faxe Station flyttes til landsbyen Stubberup, da kalkbruddet blev udvidet.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I landområderne var størstedelen af befolkningen beskæftiget inden for landbrug, og i løbet af 1920’erne blev der som følge af lensafløsningen i 1919 udstykket statshusmandsbrug fra flere af områdets herregårde. I landsbyerne blev mange af de traditionelle håndværk moderniseret igennem perioden, og flere steder blev der anlagt mindre industrier. I Skuderløse producerede Brdr. Christensens Fabrikker i 1940’erne briketter, men efter Besættelsen omlagde de produktionen og begyndte at producere de senere populære BFC-knallerter. I slutningen af 1960’erne begyndte virksomheden at producere ventiler til bl.a. fjernvarmeinstallationer. I Dalby blev Peter F. Heerings Likørfabrik grundlagt i 1944 med tilhørende kirsebærplantager.

Håndværk og industri dominerede som beskæftigelse i de større byer samt ved kalkbruddet og Faxe Ladeplads. Slikfabrikken Haribo Lakrids A/S flyttede sin produktion til Faxe i 1962

I Haslev fortsatte byudviklingen med boligbyggeri, handel og noget industri, mens det i Faxe stadig var kalkbruddet og Faxe Bryggeri, der var de store arbejdspladser.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

De første år af Besættelsen forløb nogenlunde fredeligt, men fra 1942 tiltog den folkelige modstand. I sommeren 1942 blev der afholdt alsangsstævne på stranden ved Faxe Ladeplads, hvor flere tusind lokale deltog. Modstandsgruppen BOPA stjal sprængstoffer fra Faxe Kalkbrud, som blev brugt i sabotageaktioner, og lokale modstandsgrupper foretog bl.a. jernbanesabotage og modtog nedkastede våben. En del våben blev gemt i Hesede Skov, hvor der i dag står en mindesten.

I Besættelsens sidste måneder blev en del af Haslevs skoler beslaglagt til at huse tyske tropper og senere som lazaretter for tyske soldater og flygtninge, der kom til Danmark på flugt fra den sovjetiske hær.

Politik og religion

I både Haslev og Faxe sad på skift sognerådsformænd fra Venstre og fra Socialdemokratiet.

Haslev forblev stærkt præget af indre Mission ikke mindst pga. Christian Bartholdy, der var sognepræst i byen i perioden 194354. Han var ligeledes medlem af Indre Missions bestyrelse og fra 1934 formand. Der var 2530 bibelkredse i byen, som holdt møder om torsdagen. I Dalby havde man både et forsamlingshus og et missionshus.

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse, social- og sundhedsforhold

I Haslev udvidede Indre Mission med skoler, og i 1922 oprettedes håndværkerskolen som selvstændig skole.

Haslevs tekniske skole lukkede i 1961; Haslev Teknikum begyndte i 1963 og virkede indtil 1999. Karise Folkehøjskole lukkede i 1922, og bygningerne overgik til sognebibliotek og forsamlingshus. Amtssygehuset i Faxe blev udvidet i 1950’erne.

I 1927 blev der indrettet julemærkehjem på herregården Lindersvold, og i Hylleholt et såkaldt Fredehjem, en institution for unge kvinder med særlige behov, indviet i 1929.

Mere om uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Faxe Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970