Turebyholm

Turebyholm, der som gård nævnes første gang i 1300-tallet, blev i 1747 købt af Frederik V's hofmarskal Adam Gottlob Moltke, der i 1750erne opførte den nuværende hovedbygning. Arkitekten var N. Eigtved, der byggede Turebyholm som et 350 kvadratmeter stort lysthus, hvor A. G. Moltke kunne mødes med kongen, når denne besøgte egnen. Hofstenhugger Fortling udførte de to svungne trapper og smedemester Swartz stod for smedejernsgelænderne. Oprindelig var hovedbygningen sammenbygget med to lange sidelænger, som dannede et brolagt gårdrum foran bygningen. Turebyholm gennemgik i 1999-2000 en omfattende restaurering for hvilken bygningen modtog en æresmedalje fra Europa Nostra. Iskælderen med det derover byggede lysthus er opført i 1700-tallet.

Turebyholm ligger nordøst for Haslev, omgivet af marker, avlsbygninger og park, som strækker sig både syd og nord for hovedbygningen. Den fritliggende hovedbygning, som er i én etage med høj kælder, er opført i pudset grundmur med et valmet, sortglaseret tegltag, hvori der sidder fire skorstenspiber. Begge facader har centralt placerede døre, svungne granittrapper med smedejernsgelændere samt trekantfrontoner med sandstensornamentik. Der er tillige indgang i den østvendte gavl. Vinduerne er gråmalede, opsprossede krydspostvinduer. I det indre er bevaret en stor del af den oprindelige planløsning med centralt placeret, gennemlyst havesal samt en suite beliggende rum og stuer, forbundet via døre placeret en filade. Bygningen står med plankegulve og optoglas på vinduerne samt særdeles mange oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder paneler, fyldingsdøre, gerichter og låsekasser samt stukkatur, vægudsmykninger og ovne. Længst mod øst findes entré, toilet og et nyere køkken. Den oprindelige trappe til tagetagen og kælderen findes i det sydvestlige hjørne. Kælderen har ligeledes bevaret et oprindeligt rumforløb med kalkede vægge, teglstensbelagt gang mod syd og mindre rum, hvoraf flere er med revledøre. I kælderen findes endvidere garderobe med toiletter samt tre værelser med tilhørende badeværelser. Tagetagen er uudnyttet og har fast undertag. Iskælderen med det derover byggede lysthus ligger i en mindre skov nord for hovedbygningen og parken. Lysthuset er en lav, cirkulær og hvidkalket bygning i kridtsten med et højt kegleformet stråtag, som afsluttes af en lanterne. Vinduer og døre er torammede og opsprossede, med en opsprosset, spidsbuet afslutning. Adgangen finder sted ad en toløbstrappe, hvorunder der ligeledes er adgang til iskælderen. I det indre har bygningen trægulv og hvidkalkede, koniske vægge, der går fra gulv til loft.

Turebyholms miljømæssige værdi relaterer sig til den høje og solitære placering midt i et aksefast barokanlæg, med alléomkranset ankomst fra syd og et let skrånende parkanlæg med alléer og damme mod nord. Parkens aksiale komposition og udtryksmæssige stringens er formfuldendt tilpasset den centralt placerede, symmetriske bygningskrop. Hertil kommer lysthuset, iskælderen og Tureby Kirke, der i en større skala bidrager til opretholdelsen af den kulturmiljømæssige helhed omkring hovedbygningen. Lysthusets miljømæssige værdi relaterer sig desuden til placeringen på toppen af en mindre bakkekam, hvorfra der er udsyn over det åbne og relativt flade landskab.

Turebyholms kulturhistoriske værdi ligger i det ydre i hovedbygningens velbevarede, oprindelige fremtræden som et énetages rokoko-lysthus i sin enkleste form med klare linjer, få dekorationer koncentreret om frontonernes sandstensudsmykninger og en udpræget symmetri med direkte adgang fra begge sider til den centralt placerede havesal. I det indre ligger den kulturhistoriske værdi i den bevarede, oprindelige grundplan i kælder og på beletagen, hvor indretningen som lysthus med centralt placeret havesal og en suite beliggende rum og værelser, træder tydeligt frem. Det symmetriske interiør er dels domineret af oprindelige, opspændte tapeter og lærreder, dels af vægge inddelt ved døre, vinduer og paneler med enkle profiler, få forgyldte lister og afrundede spejle. Hertil kommer en dyb hulkehlsstukkatur samt bevarede ovne. Iskælderens kulturhistoriske værdi knytter sig til fortællingen om førindustrielle metoder til kølig af fødevarer. Hertil kommer det romantiske formsprog med kalket mur og kegleformet stråtag, samt udnyttelsen af det naturligt kuperede terræn, der forlener iskælderens praktiske funktion med den romantiske tanke om en eremitage i tæt kontakt med naturen. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til de ældre vinduer, hvoraf flere har ruder med mundblæst glas.

Turebyholms arkitektoniske værdi relaterer sig i det ydre til den fritliggende bygningskrops enkle, lette og slanke form og farvesætning med lyse, pudsede mure, frontoner, gråblå vinduer og sortglaseret tegltag. Udtrykket er raffineret, behersket og særdeles herskabeligt. De symmetriske facader med centralt placerede trapper og udsmykkede frontoner sikrer, at opmærksomheden samler sig om midterpartiet med havesalen, mens det lette udtryk understreges af den i kælder og beletage taktfaste vinduessætning, af frontonens vertikale stræben samt af det elegant opskalkede tag. I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til den formfuldendte planløsning med de en suite beliggende rum, hvor dørenes placering en filade sikrer et imponerende kig gennem den relativt smalle bygning. Den smalle bygningskrop og de mange, store vinduer giver et kraftigt lysindfald og en fornemmelse af at være tæt på naturen. Som i det ydre, har også det indre en raffineret, kølig og behersket atmosfære, hvilket især skyldes den lette, lyse farvesætning og de feltinddelte vægge med guldstafferinger. Rummene med de oprindelige tapeter og opspændte lærreder har med deres farvemættede motiver en tættere, mere intim atmosfære, og fremtræder mindre repræsentative og mere familiære end de statelige sale. Lysthusets arkitektoniske værdi relaterer sig til det enkle, rurale og organiske udtryk, hvor cirkelslaget er det gennemgående tema. Cirklen ses i trappen og selve lysthusets form, taget og lanternen. Udtrykket er uformelt, sanseligt og naturligt.

Læs videre om

• Blåbæk Vandmølle, Blåbæks Mølle
• Bregentved, Haslev
• Lystrup, Kongsted

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen