Lystrup ligger på Lystrupvej 9 i Faxe Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Lystrup nævnes første gang i 1403 med gårdens tidligst kendte ejer, Peder Olsen. I 1560 var Lystrup overgået til Eiler Gruppes ejerskab, og i 1579 havde han opført hovedbygningen. Eiler Gruppe var fortrolig med Kong Frederik den 2., som fra 1574 til 1585 ombyggede Kronborg med brug af hollandske arkitekter og bygmestre. Selvom Lystrups arkitekt aldrig har kunnet entydigt identificeres, er det slående, at Lystrup blev opført i hollandsk renæssancestil meget nær Kronborgs og med stenhuggerarbejder, som stilistisk er kædet sammen med en stenmester fra dette byggeri gennem udformningen af spindeltrappen samt stenbuster og -portaler. Siden opførelsen har Lystrup i grundtræk stået, som den ses i dag. Det vil sige en fritstående hovedbygning i rød, blank mur med hvide kridtstensbånd, E-formet grundplan, uændret i dimensioner og med voldgrav på tre sider. Her er de oprindelige sandstensarbejder samt svelletrappen, hvor kun dele og elementer er fornyet undervejs. De mest signifikante ændringer har været, at der på nordgavlen oprindeligt var en karnap-hemmelighed, og hovedbygningen har haft dekorerede gavlkamme, ligesom vinduerne over voldgraven har haft fladbuede murstik i stedet for sandstenskarme. I 1740 blev Lystrup forenet med nabogården Jomfruens Egede, der kun i korte perioder har været separeret siden. Greve Christian Henrik Carl Moltke købte i 1857 Lystrup, som lige siden har været i denne slægts eje. J. Th. Zeltner restaurerede i 1864-69 Lystrup efter tidens skik. Hovedbygningen fik her rejst et moderne renæssancespir med tårnhætte, renæssanceimiterende gavlkamme i cement på hoved- og sidefløjenes gavle samt nye gavlkamme på parksidens tre hejsekviste. Zeltners gavlkamme blev dog fjernet ved en restaurering i 1944 af arkitekt Frits Schlegel. Lystrup har siden 1988 været ejet af Grev Joachim Godske Norman Moltke.

Beskrivelse

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Lystrup ligger på en lille bakke omgivet af marker og skov vest for Faxe by. Hovedbygningen er placeret for enden af en privat vej med parkeringsplads foran, mens der mod vest er en park. På den nordlige og vestlige side er en voldgrav, mens der mod syd er en swimmingpool. Syd for hovedbygningen ligger flere avlsbygninger. Den trefløjede hovedbygning er grundmuret og opført i tre etager, bestående af en hovedfløj og to korte tværfløje. Midt på hovedfløjen er et højt, ottekantet trappetårn, med ældre urværk, og et kobberbeklædt etagespir med en åben lanterne. Bygningen har mod gårdspladsen en pudset og delvist kvaderrusticeret sokkel, mens den mod nord, vest og syd er i granitkvadre. Lystrup har blank, rød mur med hvide kridtstensbånd, profileret, omløbende sålbænksgesims i sandsten under første sals vinduer, liljeformede murankre og en let profileret hovedgesims. Sidefløjene har heltagsgavle mod gårdsiden, ligesom hovedfløjen har det mod nord og syd. Bygningen afsluttes af et let opskalket, skiferhængt heltag, som kun brydes af få, nyere støbejernsvinduer. I tagryggen sidder i alt fem skorstenspiber med gesims. På havesiden er tre hejsekvist, og i stueetagen er en altan i sandsten med store konsoller og kannelerede balustre. Ved tårnets base leder en tresidet stentrappe op til et indgangsparti bestående af en ældre, nittebeslået, rundbuet revledør, og omkring døren er en stor sandstensportal med hermer, buster og trekantsfordakning. Der er ligeledes sandstensbuster placeret i murværket under første sals vinduer og i anden sals højde mod gårdspladsen. Til højre for hovedtrappen er en kældernedgang med en ældre, nittebeslået revledør. Bygningen har nyere, korspost- eller torammedevinduer. I gavlene mod gårdspladsen har vinduerne sandstenskarme med løvehoveder i bunden og trekantfordakning med buste. Gavlene mod nord og syd har øverst mindre, enrammede vinduer, og altanen har nyere, tofløjede glasdøre. Alt træværket er malet hvidt. På sydsiden er fra stueetagen udgang til en nyere, terrasse samt en trappe ned til swimmingpoolen, som begge er i rød blankmur og med røde fliser på trin og murkrone. I det indre er en ældre grundplan i store træk bevaret med midtskillevæg og større, repræsentative rum mod parken i stueetagen og på første sal. Mod gårdspladsen er her forstue, gangarealer og badeværelser, som er mod hovedfløjens midte. Køkkenet er i stueetagen mod den nordlige gavl, lige over det gamle køkken med bevaret ildsted i kælderen, hvor der er et ældre, muret tøndehvælv. Kælderen har herudover opbevarings- og vaskerum. Sidefløjene huser i stueetagen og på første sal stuer, mens der på anden sal her er bolig. Stueetagen har et stort, gennemgående rum mod syd, og anden sal bærer præg af nyere indretning med flere lette skillevægge med glaspartier mod loftet. Tagetagen er uudnyttet, og i tårnet er her et ældre urværk samt adgang til spiret. I tårnet er hovedtrappen, som er en oprindelig spindeltrappe bestående af sandstenssveller med spiralformet spindel. Hovedfløjens indre trappe er mod den nordlige sidefløj. Den forløber som en ældre toløbstrappe fra kælder til første sal og til anden sal som en nyere toløbstrappe. Trappen til tagetagen er en nyere ligeløbstrappe. Alle de indre trapper har nyere balustre i rundstokke og en simpel håndliste. Interiøret reflekterer store dele af Lystrups historie, da der er elementer fra herregårdens opførelse og frem. Størstedelen af interiøret er fra nyere tid efter 1940'erne men dele er fra 1700- og 1800-tallet. Materialeholdningen er hovedsageligt ældre, og de primære overflader består i store træk af bræddegulve samt pudsede vægge og lofter. I sidefløjene er på stueetagen og første sal lofter med stjernehvælv og volutsvungne konsoller i hjørnerne. Loftsetagen har oprindelige eller ældre bræddegulve samt konstruktion, ligesom kælderen har nyere og ældre gulve med ølandsfliser eller teglsten. Flere rum på anden sal samt køkkenet i stueetagen har nyere indretninger og medfølgende overflader. Lystrup har mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder en kraftig, rundbuet fyldingsdør med træskærerarbejder i stueetagen ind til den sydlige sidefløj, på førstesalen et- og tofløjede fyldingsdøre med platter, forkrøppede gerichter og dørstykker med våbenskjold samt flere fyldingsdøre med indstukne hængsler, panelerede dørindfatninger, brystnings- og lysningspaneler, støbejernsovne og fire oprindelige sandstenskaminer med pilastre, volutter, masker, fordakning og våbenskjolde. I stueetagen har den sydlige sal malede lærredstapeter på væggene, loft i mønsterlagte, udskårne træribber med mønsterådring samt udskårne søjlepartier med fordakninger og baser omkring døre og vinduer. Hertil kommer en oprindelig sandstensportal i trappetårnets første sal med bosser, beslagværk og diademhoveder samt flere simple, ældre stuklofter med kantlister og rosetter. I stueetagen er flere steder nyere, men traditionelt udført, marmorering og nyere eller ældre forgyldning.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Lystrup knytter sig til den velbevarede helhed bestående af hovedbygning, park og avlsbygninger, der tilsammen danner rammen om et helstøbt herregårdsmiljø. Hovedbygningen ligger som slutpunkt for en lille privat vej, der går vinkelret på Lystrupvej med avlsbygningerne syd herfor. Hér træder Lystrup pludselig frem på en stor græsflade, flankeret af avlsbygninger og skov. Hovedbygningens placering i det Sydsjællandske landskab styrkes af den store parklignende have mod syd, vest og nord, der med store plæner og enkelte fritstående træer skaber et nedtonet, kontrolleret anlæg, der passer ind i det øvrige marklandskab.

Kulturhistorisk værdi

Lystrups kulturhistoriske værdi ligger i det ydre i hovedbygningens velbevarede fremtræden som en renæssancebygning med korte sidefløje, karakteriseret ved en kompakt bygningskrop opført i røde, blanke teglsten med lokale, hvide kridtstensbånd og et stejlt, let opskalket heltag hængt med skifer. Hovedbygningens ottekantede trappetårn er karakteristisk for herregårdsbyggerier i slutningen af 1500-tallet, ligesom de stadig markante gavlfelter. Hovedbygningens opførelse i renæssancens overgangsperiode, hvor borgbyggerier blev erstattet af slotte, kan her aflæses ved at Eiler Gruppe opførte Lystrup med voldgrav på tre sider, men her ud over holdt byggeriet som en elegant herregård med fine detaljer og tynde mure uden forsvarsfunktion. Det ottekantede trappetårn lægger det sig op ad Frederik den 2.s ombygning af Kronborg, hvor Trompetertårnet har samme udformning. Svelletrappen i Lystrups trappetårn er ligeledes identisk med Trompetertårnets – bortset fra dimensionerne, hvilket underbygger teorien om, at Eiler Gruppe skulle have benyttet Kronborgs stenmestre eller arkitekter. Lystrups hvide kridtstensbånd er karakteristiske for nærområdets arkitektur qua Faxe-områdets rige kridtfund (jf. f.eks. Kongsted Kirke og Karise Kirke), men de viser også den hollandsk inspirerede renæssancearkitekturs forkærlighed for horisontalitet. Herudover er der kulturhistorisk værdi ved Lystrups enestående sandstensdekorationer og vinduesrammer. Sandstensarbejderne viser tidens æstetiske idealer og peger med form og udtryk mod den hollandske renæssance, mens portalen med sin monumentalitet tydeligt viser herregårdens repræsentative karakter. Der er ligeledes kulturhistorisk værdi ved parksidens oprindelige altan, som viser bygningens tidlige rekreative dimension, ligesom der er værdi ved Lystrups store, ubrudte, stejle tagflader, som er karakteristiske for bygningstypen og tiden, havesidens hejsekviste og de fem skorstenspiber. Disse viser den indre placering af kaminer og ildsted og hermed bygningens opvarmnings- og madlavningsforhold. Trappetårnets spir i ny-renæssancestil fra ombygningen i midten af 1800-tallet er ligeledes af kulturhistorisk værdi, da det på særlig vis reflekterer tidens æstetik og tilgang til restaurering. I hovedbygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre grundplan, hvor de repræsentative rum er holdt mod parken og den sydlige gavl, mens sekundære funktioner samt den indre trappe er placeret mod gårdspladsen og den nordlige gavl. Herudover er der en traditionel adskillelse mellem den store hovedtrappe, som giver adgang til de repræsentative rum, mens bitrapperne er placeret mod nordre sidefløj og har forbundet de funktionsbetingede rum. Det er endvidere kun fra tagetagen, at der ved en indre trappe er adgang til det uudnyttede loft. Her knyttes stor kulturhistorisk værdi til den ældre tagkonstruktion af hængværk med kongestolper og flere lag af hanebjælker, sammensat med dyvler. For Lystrup er der yderligere kulturhistorisk værdi ved hovedbygningens forskellige overflader og interiører, som vidner om de stilmæssige forandringer, der har præget århundreders stiludvikling på herregården. Det hvælvede rum i kælderen med tilhørende ildsted, flise- og teglstensgulve, sidefløjenes stjernehvælv med dekorerede konsoller, de sandstensdekorerede kaminer og stueetagens dør med dele af indfatning til den sydlige sidefløj stammer sandsynligvis fra den første indretning. Førstesalens flere svære et- og tofløjede fyldingsdøre med platter og forkrøppede gerichter er qua dørstykkernes våbenskjolde sandsynligvis fra midten af 1700-tallet, ligesom støbejernsovnen i stueetagen med Frederik den 5.s monogram. De historicistiske dekorationer i stueetagens store sal stammer fra anden halvdel af 1800-tallet, og her er fritstående søjler i par om vinduer og døre med udskårne masker og beslagværk, diagonallagt, kvadratisk parketgulv, fladt træloft med ådring og ribber, der mimer fløjenes stjernehvælv, samt imiterede gyldenlædertapeter. En stor del af Lystrups nyere indretning er fra en ombygning i 1947, hvor de mange lette skillevægge samt sove- og badeværelser blev etableret på anden sal, ligesom de indre trappers gelændre blev fornyet og køkkenet i stueetagen etableret eller moderniseret. Af nyere ændringer ses mest markant nye marmoreringer af panelernes fyldingsspejle i stueetagens centrale stue mod parken. Der er ligeledes kulturhistorisk værdi ved de simple stukdekorationer og de ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler, flest med simple fyldinger, der er kendetegnende for 1800-tallet. Endelig er der stor kulturhistorisk værdi i de mange bevarede ovne og pejse, der dels afspejler skiftende stilperioder og dels fastholder fortællingen om, at dette var tidligere tiders eneste opvarmningsform.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Lystrup knytter sig i det ydre til renæssancehovedbygningen, hvis treetages bygningskrop med korte sidefløje, granitstenssokkel, blanke, røde mure med hvide striber og skiferlagte ubrudte tagflader giver en kompakt bygning med en yderst homogen og afbalanceret fremtræden. Bygningens fornemme fremtræden skyldes dels dens fine dimensioner og dels de hvide kridtstensbånd, der giver et horisontalt modspil til Lystrups ellers lidt skarpe vertikale linjer. Det samlede udtryk resulterer i en levende og varm stoflighed. Igennem hele hovedbygningens ydre finder man en fin og let symmetri, typisk for renæssancen, hvilket er eksemplificeret ved havesidens facade i fem fag med altan i midten, tre enkle hejsekviste og tre synlige skorstenspiber. Tårnet er placeret midt på facaden og fremtræder som bygningens centrale punkt, hvilket skyldes formen og placeringen, men også højden med det nyere spir, og i høj grad den yderst virkningsfulde sandstensportal. Hovedbygningens mange og for opførselstiden store vinduesåbninger giver bygningen lethed, og samtidig giver vinduespartier og sandstensarbejderne en relief- og dybdevirkning, der spiller elegant sammen med murenes flader, ligesom de lyse sandsten og hvide kridtstensbånd skaber fin kontrast til murenes røde toner. I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til de detaljerige interiører i særligt stueetagen og på første sal, hvis varierende udsmykning får hvert rum til at fremstå unikt med: Tapeter, fyldingsdøre og dekorativt udskårne dørindfatninger og dørstykker. Stueetagens sydlige stue skiller sig ud, hvor udsmykningen af gulv, loft, vægge og dekorative detaljer spiller stemningsfuldt sammen til en historicistisk helhedsoplevelse. Alligevel er Lystrups indre bundet fint sammen ved værelsernes dimensioner, den gennemgående panelering og de bastante mure, som aftager i tykkelse jo højere, man kommer op i bygningen. Hertil kommer sidefløjenes ribbede stjernehvælv med volutsvungne konsoller og kaminer, som binder hovedbygningen sammen hen over sidefløjene. Der er samtidig en naturlig sammenhæng mellem rummene i stueetagen, hvilket skyldes at dørene langs havesiden er placeret enfilade, så de skaber et imponerende kig på langs af bygningen. Endvidere er der stor arkitektonisk værdi ved den store loftshøjde, der sammen med de store vinduer gør, at stuerne fremtræder lyse. Dette forstærkes af vinduernes skrå lysninger, som tillader en stor lysmængde at trænge ind i rummene og lysningspanelerne, der skaber et fint, diffust lys. Hertil kommer tårnets hovedtrappe, der med sine fine dimensioner elegant snor sig om den næsten organisk udformede spindel. Lystrup har således generelt helstøbte rum med interiører fra renæssancen over historicismen til nyere tid.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links