Fakse Ladeplads ligger på Strandvejen 98 i Faxe Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Den trelængede gård ligger i Fakse Ladeplads, der kendes fra år 1500 under navnet Hylleholt. Selve ladepladsen blev i starten af 1800-tallet bygget til udskibning af de store lokale forekomster af kalksten. Havneanlægget blev af grev Moltke anlagt i 1863-64.Gården hørte tidligere under godset Rosendal, men blev i 1917 erhvervet af den nuværende ejers familie. Som det fremgår af kort fra 1810 har den tilhørende grund oprindelig gået til Elmuevej, men er mellem 1810 og 1815 blevet udmatrikuleret til flere gårde med lange strandgrunde. Disse er igen i 1900-tallet blevet opdelt i mindre matrikler til den nuværende parcelbebyggelse nord og vest for gården. På kortene fra starten af 1800-tallet fremgår det desuden, at gården har haft en fjerde længe, som lå mod syd. I 1860 blev den østlige længe nybygget. Den trelængede gård stod kalket hvid over stok og sten frem til mellem ca. år 1900 og 1917. Herefter har den stået med brunt opstolpet bindingsværk.

Beskrivelse

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget: 98A.Ejendommen er en trelænget gård med fritliggende udhus, der ligger omgivet af have. De tre længer danner tilsammen et lille gårdmiljø, som er åbent mod syd, og udhuset ligger nordøst herfor. Gården ligger ud mod Strandvejen, hvis tracé passerer 1,5 meter fra den østlige længes hjørne. Gårdens længer er enetages, i den østlige længe er dog to etager, og længerne står i brunt, opstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl. Der er sortmalet fodrem, og der er stråtækt heltag med halmmønning og kragtæer. Den nordlige længe har til havesiden et udskud på et fag med et afskåret hjørne mod nordvest, også kaldet en trundbygning. Den vestlige og nordlige længe har styrterumskonstruktion med gennemstukne bjælkeender, og her er grunden kun delvist jævnet ud. I et enkelt fag er der bygget uden fodrem. Den østlige længe har spærfagskonstruktion i vatter og upudsede, men kalkede, nedre tavl. Ingen af længerne har dokker. Gavlene har udadskrånende stormbånd samt overgavl med vindskede og brædder sat én på to med en drypplanke under. På den østlige længes sydgavl står 1860 i metal. Gavlenes træværk er malet rødt. Gården har flere ældre, todelte stalddøre; en ældre, tofløjet revledør; flere ældre fyldingsdøre og flere nyere fyldingsdøre. Stalddøre og revledøre har ældre stabler og båndhængsler, og dørene er malet enten brune eller grønne. Vinduerne er mestendels torammede, men der er nogle enrammede og et enkelt trerammet vindue. Alle er de ældre og grønmalede med to sprosser i hver ramme, undtagen et enkelt ældre, blyindfattet, enrammet vindue. Hoveddøren i den østlige længe har et ældre, hvidmalet, ornamentalt overvindue. Der er hvidtede skorstenspiber i rygningen på den nordlige og den østlige længe, begge med træstol, sokkel og gesims. Den trelængede gård har to separate boliger samt bevarede staldrum. I det indre er store dele af en ældre grundplan bevaret. De eneste med sikkerhed oprindelige elementer er de uudnyttede staldrum i den vestlige længes sydlige del. En stor del af den resterende grundplan stammer fra den nuværende ejers slægts overtagelse af gården i 1917. Herunder hører opdelingen i to boliger. 98A har hovedindgang i den nordlige del af den vestlige længe og beboelse i store dele af den nordlige længe. 98B har den oprindelige hovedindgang i den østlige del af den nordlige længe og en ældre hovedindgang i den østlige længe, begge med forstue. I den nordlige længe er køkken og spisekammer i den østlige del. I den østlige længe er en trappe i den nordlige del, stuer, soveværelse og kammer i stueetagen samt soveværelser på første sal. Der er på begge etager badeværelser i den nordlige længes østlige del. Tagetagen på den vestlige og nordlige længe er uudnyttet. Interiøret er kendetegnet ved mange ældre bygningsdele og –detaljer, herunder teglstens- og bræddegulve, revle- og fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter samt synlige bjælkelag med loftsbrædder. Trappen til første sal er en ældre kvartsvingstrappe, hvor gelænderet har en enkel håndliste og balustre af rundstokke. I vestlængen er der ældre staldbåse, et ældre, støbt gulv, ligesom dele af den ældre tagkonstruktion i den vestlige og nordlige længe er bevaret. Udhuset står i opstolpet bindingsværk i spærfagskonstruktion med stråtækt heltag. Det er 3 fag langt. Farvesætning og detaljering, også i gavlene, er som den øvrige bebyggelse. Indgangsdøren er mod syd, og den er en nyere, grønmalet, todelt stalddør. Ved siden af er et ældre, grønmalet, småtopsprosset, torammet vindue. Udhuset har i det indre givetvis den oprindelige plan intakt. Her er to mindre rum med et værksted mod vest bag indgangsdøren og et frugtkammer mod øst. Spærfagskonstruktionen er ældre, mens tagkonstruktionen er nyere, men traditionelt udført. Der er støbt gulv i hele udhuset, halvvæg og åbent til kip.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til gårdens volumen og beliggenhed. De tre længer står, selvom den fjerde længe er fjernet, som en traditionel bondegård i bindingsværk og med pigstensbelagt gårdsplads. Den er i forhold til de mere moderne gårde fra 1800- og 1900-tallet ganske lille. Gården har nogen afstand til naboerne og ligger ud til Strandvejen, hvorfor oplevelsen af en lille, udflyttet gård beliggende ud til hovedvejen bibeholdes. Placeringen af gården med gårdsplads synlig fra vejen er i høj grad med til at fastholde de passerendes bevidsthed om nærområdets historie og bebyggelsestypologi. Den trelængede gård bidrager således med et værdifuldt historisk indslag i områdets ellers helt fornyede bebyggelsesstruktur. Hertil kommer udhuset, der med sin diminutive størrelse og struktur viser bygningens underordnede og funktionsbetingede rolle i komplekset. På denne måde er udhuset med til at understøtte og synliggøre fortællingen om den bevarede, traditionelle gårdbebyggelse.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til ejendommen som en velbevaret, sjællandsk gårdbebyggelse sandsynligvis med rødder i tiden omkring de store landboreformer i 1700-tallet.I det ydre fremtræder gårdens historiske funktioner delvis intakte, idet det traditionelle stuehus, beliggende solret overfor den nu nedrevne længe med gadeport, har fine, symmetrisk placerede vinduesåbninger, en enfløjet hoveddør og en skorstenspibe i samme fag som hoveddøren. Mod gården adskiller stuehuset sig hermed fra staldlængen mod vest, som mod gårdspladsen kun har port og stalddøre som åbninger. Den østlige fløj er kommet til senere og viser en senere udvikling, da den må have erstattet en brugslænge, som blev revet ned, da gårdfunktionen trådte i baggrunden givetvis som funktion af, at Fakse Ladeplads blev industrialiseret.Endvidere knytter gårdens kulturhistoriske værdi sig til, at længerne repræsenterer en traditionel byggeskik med træbeklædte overgavle med drypplanke, udskud og ubrudte stråtage med mønning og kragtræer. Hertil kommer vest- og nordlængens traditionelle byggeskik med manglende planering i den samt deres styrterumskonstruktion med gennemstukne bjælkeender, som med nogen sandsynlighed placerer de to længers oprindelse mellem svenskekrigene og landboreformerne. I den østlige længe ses en senere brug af spærfagskonstruktion og flere stormbånd. Gårdens særlige træk med trundbygning ses hyppigst på Fyn og Vestsjælland, mens der er egnskarakteristiske træk med magert bindingsværk med stor stolpeafstand uden dokker, som var traditionen på de jævne, sjællandske gårde. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige og ældre planløsning. Den nordlige længe har således bag hoveddøren en forstue og skorstenskerne, og i forbindelse med denne er stadig køkken og spisekammer. På den anden side heraf må tidligere have været stue. Med ombygningen i 1860 kom der skorstenskerne mod østlængens nordgavl, og køkkenet blev placeret, hvor der nu er trappe til første sal, hvilket stadig kan ses i teglstensgulvet. Den nuværende plan med stuer og værelser i den østlige fløj stammer således fra 1860 og 1917, men følger en ældre, funktionel tradition med henholdsvis køkken / bryggers og dagligstue mod skorstenen og stadsestue bag dagligstuen, længere fra skorstenskernen. Endvidere kommer den vestlige længes bevarede stald med båse og indelukke til svinestien samt længens funktionsbetingede gulv. De ældre, bevarede bygningsdele og detaljer som gulve, døre, vinduer, diverse hængslinger og vinduesdetaljer samt synlige bjælkelag, trappe og tagkonstruktioner vidner om gårdbygningernes alder og liv. I udhuset er der i det ydre kulturhistorisk værdi ved det magre bindingsværk, det stråtækte tag, spærfagskonstruktionen og de træbeklædte overgavle med drypplanker. Hertil kommer den traditionelle, todelte stalddør og de få ældre vinduer. Udhuset består af byggematerialer af cirka samme alder som den vest- og nordlængen, men konstruktionen korresponderer med østlængens, og det er derfor sandsynligt, at den nedrevne østlænges byggematerialer blev genbrugt i opførelsen af udhuset. I udhusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den oprindelige eller i hvert tilfælde ældre planløsning med funktionsrum og frugtkammer. Hertil kommer den traditionelt udførte tagkonstruktion, det funktionsbetingede gulv samt de ældre vinduesdetaljer.

Arkitektonisk værdi

Arkitektonisk fremtræder den trelængede gård som et velbevaret og forholdsvis homogent anlæg. De lidt springende faginddelinger med hvidkalkede tavl og malet træværk i brunt og grønt samt de småtopsprossede vinduer og de ubrudte tagflader med kragtæer samler bygningerne visuelt og giver den traditionelle arkitektur et formfuldendt og ensartet udtryk, hvilket pigstensbelægningen i høj grad er med til at understrege.I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den gennemførte, traditionelle materialeanvendelse og til de bevarede, ældre overflader, herunder særligt teglstensgulvene, bindingsværksvæggen i den vestlige længe samt de ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler, som er med til at sætte gårdens historiske stemning.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links