Horne Præstegård (Slots- og Kulturstyrelsen)

Kampestensbygningen er opført i 1500-tallet. På dette tidspunkt var bygningen formentlig hovedbygningen i et middelalderligt gårdanlæg, der formodes at have fungeret som klostergods under Helligaandsklosteret i Faaborg. Ved udgravninger i kulturlagstilvæksten, har det vist sig at den nuværende døråbning i østsiden oprindeligt har siddet i omkring to meters højde. Ved reformationen gik klostergodset ind under kronen, der senere pantsatte klosteret til herregården Hvedholm. Senere indgik bygningen som del af et trefløjet bindingsværksanlæg tilhørende Horne Præstegård, der lå omkring den pigstensbelagte gårdsplads. Kampestensbygningen, der var sammenbygget med en svinestald, afsluttede gårdspladsen mod vest. Bygningen var adskilt fra det tidligere stuehus af en slippe. Den trefløjede præstegård nedbrændte i 1930'erne, men kampestensbygningen bestod. Efter branden, blev der opført en ny søndre gavl.

Kampestensbygningen, kaldet Horne Præstegård, er beliggende omtrent en halv kilometer vest for Horne Kirke. Bygningen ligger med vestsiden ud til en pigstensbelagt gårdsplads hævet over et lille vandløb. Nord for gårdspladsen ligger et nyere beboelseshus, der ikke er omfattet af fredningen.

Bygningen er opført af kampesten med partier af røde teglsten, og siderne er afsluttet af en muret gesims. Taget er et stråtækt heltag med kragtræer og halmmønning. I den søndre gavl er en muret, rundbuet, falset døråbning. I øst- og vestsiden er flere murede, rundbuede, falsede åbninger i varierende størrelse, og i nordre gavl er endvidere en muret, spidsbuet og falset åbning samt et tilmuret højt, smalt skår. I nordre gavltrekant er to høje, smalle, murede åbninger med overliggere af kampesten. Endvidere ses flere mindre firkantede åbninger tæt på terræn. Muråbningerne er ikke afdækket.

I det indre er bygningen et stort åbent rum med blotlagt tagværk af hanebåndsspærfag, hvoraf nogle er uden spærfødder. Gulvet er af jord og mindre sten. Siderne står i rå mur af kampesten med partier i røde tegl. Murtykkelsen aftrappes mod taget. Der er flere spor af murede nicher og bjælkehuller samt spor af en gavlkamin mod nord.

Horne Præstegårds miljømæssige værdi knytter sig til bygningens karakteristiske placering ud til gårdspladsen øverst i terrænet, der afstivet af et stendige falder ned mod vandløbet. Hertil kommer murene i kampesten, der sandsynligvis er samlet i det omkringliggende landskab.

Horne Præstegårds kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til kampestensbygningen som et middelalderligt bygningsværk samt til placeringen tæt på Horne kirke, der peger på, at der formentlig oprindeligt har været en sammenhæng mellem kirken og bygningen. Placeringen ud til den store pigstensbelagte plads vidner om, at bygningen senere indgik i et større anlæg. Dertil kommer bygningskroppen i kampesten med partier af røde tegl omkring falsede muråbninger, hjørner og tilslutninger til tag, der vidner om bygningens alder og udvikling. Stolpehullerne i den østre side tæt på døråbningen er spor efter den oprindelige svalegang, der har ført til hovedindgangen, der var placeret højt over terræn og formentligt var skærmet af en trækarnap. Horne Præstegårds kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til murene, hvis tykkelse aftrappes i højden samt til sporene af den tidligere indretning, hvilket ses i nicher og bjælkehuller. Særligt gælder det resterne af gavlkaminen.

Horne Præstegårds arkitektoniske værdi knytter sig til den enkle og klart definerede bygningskrop med ubrudte tagflader. Bygningens smalle dybde, de høje sider i kampesten og røde tegl med rundbuede, falsede muråbninger giver bygningen en gejstlig og vægtig karakter. Bygningskroppens enkelhed nuanceres af murenes rige variation i stenstørrelser og -farver samt af de falsede muråbninger, der bidrager til en grov og karakterfuld stoflighed.

Læs videre om

• Adelgade 7, Faaborg
• Holstenshuus, Diernæs
• Vestergade 1 E og 1 F, Faaborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen