Hotel Sakskøbing

P. Hansen købte Lars Hansen Juniors gamle købmandsgård på hjørnet af Sakskøbing Torv og Juniorsgade og lod den nedrive i 1827 for at erstatte med en bygning, der i 1835 fik status af kongeligt privilegeret kro, og i 1880'erne blev indrettet som det endnu eksisterende 'Hotel Saxkjøbing'. Prædikatet Kgl. Privilegeret Kro gav hotelværten ret til selv at destillere snaps, brygge øl og bage brød. Hotellets store teatersal blev indviet i 1897 og har i tidernes løb huset alt fra østprøjsiske flygtninge i krigens sidste dage, til gymnastikopvisninger, revyer og koncerter. Hotellets sidefløj var oprindeligt en stor hestestald for tilrejsende, der skulle besøge Sakskøbing under byens torvedage. I 1950'erne blev stalden ombygget til krostue. I begyndelsen af 1970'erne, da EF-medlemskabet sikrede landbruget en bedre indtjening, oplevede Hotel Saxkjøbing en ny guldalder. I hotellets baggård udvidede man (i moderigtig 70'er byggestil) med to store selskabslokaler samt en lejlighed til værtsparret, der nu var arbejdsgivere for 18 fuldtidsansatte og et større antal løsarbejdere. Sakskøbing blev op igennem 1980'erne langsomt affolket i takt med at byens industrihavn, sukkerfabrikken og skibsværftet blev udfaset. Hotellet blev omdannet til Asylcenter og man solgte en stor del af værelsernes og restaurantens oprindelige inventar. Da asylansøgerne blev til statsborgere i begyndelsen af 1990'erne, forsøgte man sig med restaurant og hotel igen, men publikum svigtede. Nuværende ejer købte stedet i 2006. Teateret blev opført i 1896 til erstatning for den gamle teatersal, der lå på hotellets 1. sal. Sakskjøbing Teater lukkede i 1968, da teatersalen blev inddraget i hotellet.

Sakskøbing hotel ligger på hjørnet af Byens torv og Juniorsgade. Hotellet består af tre sammenbyggede huse. En hovedbygning mod tovet, et lille teater til højre for dette, til venstre vinkelret på hovedbygningen et toetagers bindingsværkshus ned af Juniorsgade. De tre bygninger står alle på en sortmalet kampestenssokkel, er gulkalkede og har røde tegltage. Hovedbygningen er grundmuret mod gaden og har bindingsværk med sortmalet træværk mod gården. Facaden er delt i fem vinduesfag, hvoraf de yderste er indrammet af hvide kvadrede lisener. Indgangspartiet er placeret i venstre yderste fag, med en stentrappe. Taget er halvvalmet. Indvendigt giver en mindre forstue adgang til restauranten og via en trappe adgang til værelsesgangen på første sal og i sidebygningen. Restauranten, der vender ud mod torvet, har høje paneler, lister og dekoreret glasloft fra det tidlige 1900-tal. Stort set alle andre overflader er af nyere dato. Bygningen mod Juniorsgade er tyve fag langt i to etagers bindingsværk, med gule tavl og sort træværk, undtagen gavlen mod torvet som er kalket over stok og sten og har hvide kvadrede lisener i siderne. Vinduerne har sortmalede rammer og er placeret i en ujævn rytme. Taget er halvvalmet. Indvendigt har denne bygning synlige bjælker i loftet. I underetagen står de fleste rum tomme og enkelte indrettede værelser. Første etage er indrettet med værelser mod gaden. Teateret er i enetage og grundmuret, med et centreret indgangsparti, der rejser sig med en markant rundbuet fronton. En bred hvid gesims følger rundbuen. Indvendigt er et forrum med en gammel stensat kælder under. Selve teatersalen har en hævet scene og modsat en galleribalkon, alt dekoreret med træværk og lister.

Bygningerne ligger ved byens centrale torv over et hjørne, som gør facaderne en del af gadebilledet i to gader. I Juniorsgade er der en port, der leder ind til et asfalteret gårdrum, der binder bygningerne sammen på bagsiden, og via flere døre, fra de mange bygninger, skabes udendørs smutveje mellem bygningerne.

Bygningernes fastholdte funktion som hotel og restaurant repræsenterer deres kulturhistoriske fortælling, fra den gang hvor hotellet netop blev bygget, fordi Sakskøbing havde et økonomisk opsving, og man havde brug for en stor kro. Størrelsen på kroen og det senere tilføjede teater viser den status byen engang havde. Indvendigt findes i restauranten høje paneler og udsmykkede dørpartier, der igen fortæller om kroens tidligere status. Mellem hovedbygningen og det lange bindingsværkshus findes et lille mellemrum hvor en trappe fører ned til en ældre kælder. Under teateret findes også en gammel kampestenskælder med teglstensgulv. I Juniorsgade ses bindbindsværket og de synlige bjælker er indikatorer for bygningens oprindelige funktion som stald. Her findes også stadig et gammelt åbent ildsted.

Anlægget formidler både om traditionsbyggeri og en ambition om at nærme sig et akademisk formsprog med tydelige komponenter i gadefacaden, som f.eks de symmetriske opbygninger med savsnitsgesims og kvadrede lisener. Til trods for at bygningerne aldersmæssigt er tæt på hinanden, og at de har en ens farveholdningen, fremstår bygningerne heterogent med mange forskellige volumener, som dog afspejler de tidligere forskellige funktioner.Bygningerne fremstå mere ens fra gården, hvilket forstærker udtrykket og samler hotellets bygninger i en gård, som ellers er præget af mange forskellige tilbygninger.

Læs videre om

• Bøtøgård Plantørbolig, Væggerløse
• Gammel Torv 2, Nysted
• Torkilstrup Mølle

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen