Hove Langdysse, findes i udkanten af landsbyen Hove i egnen øst for Roskilde Fjord og er med sin 90 meter lange stensætning blandt Sjællands største gravanlæg fra bondestenalderen.
Hove Langdysse
Historie
Som mange andre danske fortidsminder har langdyssen lidt en krank skæbne. Allerede i slutningen af 1800-tallet blev den beskrevet som delvist ødelagt af landbrugsaktivitet. Anlægget blev dog istandsat i 2017, hvorved flere randsten blev genfundet og blotlagt, og man kan således endnu i dag få et klart indtryk af fordums storhed.
Beskrivelse
Den østlige ende af langdyssen er bedst bevaret med flere og større randsten. I alt kan tælles 41 sten på den sydlige langside og 22 på den nordlige. Randstenskæden afgrænser gravanlægget, som i alt er 12 meter bredt og 90 meter langt. Den dækkende jordhøj er omtrent en meter højt. Af dyssens gravkammer, som skal have ligget knapt 10 meter fra den østlige ende, er intet bevaret.
Funktion
Oprindelig blev dysser opført som gravmonument for én person. Ofte vil man dog også finde gravlæggelser fra senere periode i langdysser, som den ved Hove; både i gravkamrene, men også nedgravet i den dækkende jordhøj. Dyssernes funktion som gravmonument kan dermed strækker sig over flere årtusinder. Ud over at være grave har dysser også fungeret som territorielle markører.
Datering
Der er ikke foretaget en egentlig arkæologisk udgravning af langdyssen i Hove, og der er dermed ingen fund, som kan give en nærmere datering af anlægget. Man ved dog at dysser generelt er opført i tragtbægerkulturen; nærmere bestemt i perioden fra ca. 3500 til 3300 f. Kr.
Tilgængelighed
Hove Langdysse er skiltet og der er offentlig adgang.
