J. Magnus-Petersen
Faktaboks
J. Magnus-Petersen
- Født
- 4. september 1827, København
- Død
- 1. februar 1917, København
- Kilde
- Kunstindeks Danmark
- Titel
- Forfatter, tegner, kobberstikker, restaurator
- Virkested
- Danmark
Biografi
J. Magnus-Petersen begyndte allerede som 18-årig sin arkæologiske virksomhed. Han mangfoldiggjorde egne og andres tegninger i stik eller raderinger samt i kemitypier, en teknik opfundet af C. Piil, som kunne trykkes sammen med teksten ligesom klicheer. Hans evne til nøjagtigt at gengive helt forskelligartede genstande som mønter, bronzealdersværd, runesten, altertavler og kalkmalerier var enestående. Kun i enkelte tilfælde kan man se hans akademiske skoling i menneskefremstilling slå igennem tolkningen af f.eks. skadede romanske fresker. Hans store kendskab til dansk kirkekunst gjorde, at han også blev restaurator ved Museet for nordiske Oldsager. Især afdækningen, akvarellerne af og senere nymalingen af freskerne i Jelling Kirke 1874-75 er kendt. Rekonstruktionen af udsmykningen skete imod hans eget ønske på anmodning af gejstligheden. Afdækningen blev foretaget af ham selv på 6 uger, mens han ellers benyttede murere og andre hjælpere til arbejdet med kalkmaleriafdækning og restaurering. Slaglille Kirkes romanske kalkmaleriers restaurering, udført 1893-94, er typisk for hans arbejde. Kun halvdelen af apsisudsmykningen var bevaret, men han rekonstruerede på grundlag af andre Majestas Dominibilleder resten af udsmykningen, der er blevet genrestaureret i 1979. Mange andre af hans overmalinger i forbindelse med restaurering af kalkmalerier er nu fjernet, f.eks. Elmelunde Kirkes sengotiske kalkmalerier.
Som restaurator af kirkeinventar påtog M.-P. sig bemærkelsesværdige opgaver. De største, gotiske, danske altertavler blev behandlet, Claus Bergs Odense-tavle, Bernt Notkes tavle i Århus Domkirke og den nederlandske tavle i Viborg Sønder Sogns Kirke. Han afrensede senere overmalinger, men kunne ikke, som man kan i dag, lagvis afdække eller fastlægge løstsiddende kridt- og farvelag. Derfor nøjedes han med at dække med ny overmaling, hvis farveholdning skulle ramme den oprindelige stafferings. Ofte bevirkede snavset på originallaget, at restaureringerne blev ukorrekt mørke. Århustavlen anså han for stærkt ødelagt, men ved konserveringen i 1970erne fandt man under hans rekonstruktioner 95% bevaret af originalstafferingen. M-P.s betydning for gengivelsen af og bevaringen af de mange, især middelalderlige, hovedmonumenter i danske kirker er uvurderlig. Samtidig gjorde han igennem sit grundlæggende og omfattende værk Beskrivelser... kalkmalerierne tilgængelige i ind- og udland og skabte interesse for bevarelsen af dem. Hans restaureringer var, sammenlignet med udlandets, korrekte og opfyldte samtidens krav om "hele udsmykninger" ved rekonstruktioner, som byggede på rigtigt valgte ikonografiske og stilistiske paralleller.
Genealogi
Magnus-Petersen, Julius, 1827-1917, arkæologisk tegner, kobberstikker, restaurator og forfatter. *4.9.1827 i Kbh., †1.2.1917 smst., begr. smst. (Vestre). Døbt Julius Magnus Petersen, skrev sig med bindesteg fra slutningen af 1800-tallet. Forældre: Tegneren, kobberstikker Johan Daniel P. og Charlotte Amalie Kiær. ~31.7.1857 i Kbh. med Laurine Camilla Hansigne Hansen, *23.6.1830 smst., †4.6.1896 smst., datter af hørfabrikant Jens H. og Ane Larsen.
Uddannelse
I lære hos faderen; i malerlære; Kunstakad. Kbh., okt. 1838, dek.sk. (G.F. Hetsch), lille sølvmed. 1845, 1848, st. sølvmed. 1852. Ansættelser: Medarb. under Hetsch ved udsmykn. af Thorvaldsens Mus.
