Jan v. Ostens Gård, København

Jan van Ostens Gård blev opført efter tegning af Nikolai Eigtved for tømmerhandler Jan van Osten i 1756. Forhusene blev opført som dobbelthus med sammenhængende facade. Gadefacadens udsmykning med lisener fra tag til sokkel afspejler det overfor liggende Frederiks Hospital. Bygningerne blev senere overtaget af Det Classenske Fideikommis og har siden fungeret som hovedsæde for fideikommiset. Sidehuset samt bagbygningerne blev opført samtidig med forhusene. Sidehuset blev forlænget med to fag i 1866-1868. Baghuset, Amaliegade 40 A, tegnet af arkitekt Frederik Vilhelm Tvede, blev føjet til bygningskomplekset i 1869-70. Frederik Vilhelm Tvede var husarkitekt for Det Classenske Fideikommis og i 1873 tegnede han De Engelske Rækkehuse (fredet i 1977-78), der afslutter Fideikommisets kompleks mod Toldbodgade. Baghuset fik tilføjet et ekstra fag i mod syd i 1908. Jan van Ostens Gård var ikke oprindelig en hjørnebygning. Med nedrivningen af nr. 44 og gennemførelsen af den knækkede Toldbodgade blev der opført en mur, som lukkede den lille gård mellem forhuset og bagbygningen. Ved denne lejlighed fik forhusets nordgavl sin nuværende udsmykning med lisener og blændinger. Samtidig med Tvedes afslutning af komplekset med De Engelske Rækkehuse blev rækkehusene og Jan van Ostens Gård bundet sammen af smedejernsgitter og port.

Jan van Ostens Gård ligger på den østlige side af Amaliegade på hjørnet af Toldbodgade. For- og baghus er indrettet til lejligheder, hvoraf flere i forhusene udlejes til erhvervslejemål. Bagbygningerne er ligeledes indrettet til erhverv eller private lejligheder. Jan van Ostens Gård er et grundmuret dobbelthus beliggende som en hjørnebygning med en symmetrisk tolvfags facade mod Amaliegade og en fire fag bred gavl mod Toldbodgade. Bygningen, der står på en sortmalet sokkel, er to etager høj og har kælder samt mansardetage. Gadefacaden er pudset og har midtrisalit med en reliefprydet frontispice over de fire midterste fag. Der er en portåbning i hvert yderfag mod Amaliegade. Alle vinduesfag er vertikalt indrammet af ørelisener. Vinduerne er ældre, opsprossede krydspost- eller torammede vinduer, de er alle sortmalede. Midtrisalittens vinduer i stuetagen har fladbuet overkant. Murværket afsluttes øverst af en profileret hovedgesims. Bygningen bærer et mansardtag hængt med sortglaserede tegl, og der er otte rundbuede kviste samt fem ældre tagvinduer i mansarden. På tagrygningen er der tre skorstene med sokkel og krave i rygningen. På gårdsiden er der gennem et smigfag på begge sider, tilbygget et seksfags sidehus midtfor dobbelthuset. Sidehusets placering giver to gårdrum: et mod Toldbodgade og et mod Amaliegade 38. Sidehuset er på begge sider glatpudset og har en profileret hovedgesims. Det bærer et teglhængt heltag med røde vingetegl og en stor ældre skorsten i rygningen. Sidehuset har på begge sider en gavlkvist samt ældre, grønmalede krydspostvinduer. I det indre er forhuset, dobbelthuset, indrettet til fire lejligheder, to på hver etage. Fra hvert portrum er der indgang til en gennemgående, fireløbs paradetrappe, der forbinder alle etager fra stue til tagetage. Lejlighederne er indrettet med store, repræsentative stuer forbundet en suite mod gaden. En forbindende stue i smigfaget leder til den gennemgående fordelingsgang i sidehuset, hvorfra der er adgang til en række mindre værelser, badeværelse og køkken. Disse lejligheder er generelt præget af ældre overflader: Stukkatur, paneler, fyldingsdøre, profilerede gerichter, parketgulve og ældre plankegulve. Mansardetagen er ligeledes indrettet til lejligheder, spidsloftet står uudnyttet og anvendes til opbevaring, taget er understrøget. Kælderen er under forhus og sidehus i nyere tid indrettet til privat lejlighed eller kontorlejemål, og er overvejende præget af nyere overflader. Sidehuset er sammenbygget med et treetages baghus med kælder. Baghuset står i gul blank mur med pudsede rustikhjørner og vinduesindramninger samt en kraftig hovedgesims med tandsnit. Taget har lav hældning og er dækket med naturskifer. Vinduerne er ældre, grønmalede to- og trefags korspostvinduer. Hovedindgangen, mod gården, er indrammet med en portal og frontispice, mens siden mod De Engelske Rækkehuse i højere grad har karakter af gadefacade. I det indre er der en lejlighed på hver etage. I disse lejligheder er præget af ældre overflader med plankegulve, fyldingsdøre, paneler og enkel stukkatur. De gamle køkkenildsteder bevaret i køkkenerne. Baghuset er tilbygget på en sådan måde, at forhusets lejligheder skyder sig ind i det. Baghuset er på begge sider sammenbygget med to bagbygninger. Vinkelret på Toldbodgade ligger en toetages bagbygning med helvalmet, rødt tegltag og tre kviste mod gården. Bagbygningen er glatpudset med rusticerede hjørner og en enkel profileret hovedgesims. Første etages vinduer er ældre torammede, opsprossede, grønmalede vinduer. I stueetagen er der to ældre vognporte og to ældre indgangsdøre, der ligeledes er grønmalede. I det indre står vognportene med deres oprindelige funktion mens første etage i nyere tid er indrettet til kontorer, der er præget af nyere overflader og installationer. Gården mellem bagbygning og forhus afgrænses af en mur samt port mod Toldbodgade.På den modsatte side er baghuset sammenbygget med to vinkelstillede bagbygninger, så der dannes et gårdrum bag Amaliegade 38 og 40. De to baghuse har fungeret som staldbygninger. De står glatpudsede og bærer et mansardtag med røde vingetegl, hvori der sidder et antal rundbuede kviste samt nyere tagvinduer. Mod gården har de to bagbygninger flere portåbninger, der er lukket med grønmalede porte med diamantfyldinger og bag disse er der store glaspartier. Det indre er præget af store åbne rum både i stue- og mansardetage. De fritlagte tømmerkonstruktioner og ældre revledøre er bevaret på mansardetage og spidsloft. Enkelte ældre beboelsesrum har endnu bevaret brystningspaneler og fyldingsdøre. Et lille haveanlæg, omkranset af et smedejernsgitter afgrænser bagest baghuset og de to bagbygninger samt baghuset ind mod De Engelske Rækkehuse i Toldbodgade.

Den miljømæssige værdi i Jan van Ostens Gård knytter sig til dobbelthusets rokokoeksteriør, der afslutter i gadens ældre husrække mod nord. Jan van Ostens Gård bidrager således til at fastholde et enestående kulturmiljø i både gade og bydel. Tillige er der miljømæssig værdi ved gårdmiljøet bag Amaliegade 40, hvor brolægningen og det solitære træ skaber en intim stemning i det lukkede gårdrum. Tvedes tilbyggede baghus sammenbinder med sin forskudte grundplan de to bagbygninger og skaber med sine fremskudte partier mindre rum i det lille haveanlæg ind mod De Engelske Rækkehuse. Haveanlæggets dimensioner indpasser sig til brolægningen og de omgivende bygningers skala, hvorved der skabes en grøn og hyggelig villabylignende stemning midt i storbyen.

Den kulturhistoriske værdi ved Jan van Ostens Gård knytter sig til anlægget som dobbelthus med tilknyttet sidehus og bagbygninger, der står som et velbevaret eksempel på et prominent beboelseshus med underordnede bygninger fra 1700-tallet. Hertil kommer det senere tilbyggede og indpassede baghus af Frederik Vilhelm Tvede fra 1869-1870, der dels vidner om en stor ombygning af hele komplekset, men også om bygningsanlæggets ændrede funktioner og behov igennem tiden. Endvidere knytter der sig kulturhistorisk værdi til bygningernes interne hierarki med det prominente forhus med rokokofacade og det underordnede mere enkle sidehus samt bagbygningerne. I bagbygningerne viser porte og stalddøre tydeligt tilbage til bygningernes oprindelige funktioner som vognporte og dyrehold. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusenes- og sidehusets plandisponering med de store, repræsentative stuer mod gaden og de sekundære værelser samt køkken i sidehuset. I mansardetagen er der bevarede dele af de gamle pigeværelser, der vidner om denne etages tidligere funktion som domestiketage, der er ligeledes bevaret gamle inspektionslemme til taget. I baghuset er de oprindelige køkkenildsteder endnu bevaret.

Den arkitektoniske værdi ved Jan van Ostens Gård knytter sig i det ydre til dobbelthusets stramt symmetrisk og taktfast opbyggede gadefacade, der ved sin anseelige højde og længde gør, at denne bygning hører blandt de mest imponerede i Amaliegade. Også Frederik Vilhelm Tvedes tilbyggede baghus forbinder og afslutter Det Classenske Fideikommis mod De Engelske Rækkehuse på en nænsomt indpasset måde. På gårdsiden, mod Amaliegade, harmonerer baghusets enkle senklassiske stiltræk med forhusets rokokostil og bagsiden mod Toldbodgade blev senere gentaget i De Engelske Rækkehuse. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til dobbelthusets to paradetrapper, hvis brede løb og store durchsicht gennem de båndslyngsudmykkede værn, skaber to storslåede trapperum. Også i beletagens lejligheder er bevaret betagende smukke interiører, hvor der i de usædvanligt højloftede stuer er bevaret brystningspaneler, guldstafferede vægfelter, bemalede dørstykker, fyldingsdøre og ikke mindst lofternes rige og florlette rokokostukkatur. Hertil kommer planløsningen i det senere tilføjede baghus, hvor stuer og værelser på elegant vis udfolder sig som en vifte omkring trappeopgangen, der ligger i den sydlige del af bygningen. Herved er der i lejlighederne lysindfald fra alle fire verdenshjørner. Det varierede lysindfald og lejlighedernes enkle og kvalitetsprægede materialeholdning i plankegulve, pudsede lofter med hulkehl, fodpaneler og fyldingsdøre kombinerer nedtonet elegance med en varm stemning.

Læs videre om

• Artillerikasernen, København
• Nyhavn 67, København
• Toldbodgade 7, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen