Jernbanebro på Borup-Lammestrup strækning

Broen blev opført i år 1919 og er en såkaldt Hiort-Lorentzen bro, opkaldt efter baneingeniør R. Hiort-Lorentzen. Der blev, i forbindelse med elektrificeringen i 1980'erne, af sikkerhedsmæssige hensyn, opsat køreledningsskærme samt autoværn og børnesikring i form af stålwire.

Broen er placeret på strækningen Borup-Lammestrup, umiddelbart øst for Borup. Broen er en trefags bro opført i slapt armeret beton. Broen har en bredde på ca. 5,5 meter. Fagene er cirka 10 meter lange og broens samlede længde er omtrent 30 meter. Sceptrene er kvadratiske og er, som broen, opført i armeret beton, mens de cylinderformede afviserbjælker er i metal. Broen er forsynet med køreledningsskærme og der er isat autoværn og børnesikring i form af stålwire mellem sceptre og afviserbjælker.

Broen ligger ganske diskret i landskabet, indrammet af tæt bevoksning. På begge sider af banen, og på selve broen, stiger vejen. Stigningen kulminerer midt på broen, hvilket styrker oplevelsen af at passere jernbanen.

Broen har stor kultur- og ingeniørhistorisk værdi, idet den er et sjældent og meget velbevaret eksempel på det omfattende brobyggeri i armeret beton, som fandt sted i årene omkring 1920. Dertil kommer, at broen er en af ganske få bevarede jernbanebroer af denne konstruktionstype.

Broens arkitektoniske værdi ligger i det stærkt konstruktive og konceptuelt skarpe udtryk, som viser sig i den gennemgående meget lette og luftige konstruktions spændvidder og flade buer. Buerne går igen i pillernes konstruktion, i selve brobuerne og på selve broen, hvilket giver et meget helstøbt, visuelt udtryk. Hertil kommer elegante detaljer så som at afviserbjælkerne falder i dimension nedad. Endvidere kommer den armerede betons kvaliteter tydeligt til udtryk i ikke blot den konstruktivt spændstige, men også i de delvist rå og ubehandlede overflader.

Læs videre om

• Hegnetslund Overførsterbolig, Køge
• Kirkestræde 15, Køge
• Kirkestræde 21, Køge

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen