Juellinge, Hellested

Hovedbygningen er opført af Jens Juel i år 1675, som et af Danmarks tidlige, barokke anlæg. Anlægget inkluderer voldstedet med de tre bygninger, en bred, ikke forsvarsrelateret voldgrav, en avlsgård, samt et tilstødende, aksialt opbygget haveanlæg med karpedamme. Hovedbygningens tag blev oprindeligt afsluttet af et ca. fem meter bredt plateau, som var forsynet med en balustrade hele vejen rundt. Senere blev plateauet og balustraden afmonteret, og taget ført til kip. Denne oprindelige tagterrasse forklarer tagets nuværende form. Stueetagens vinduer har oprindeligt haft kurvehanksformede buer for oven, hvilket endnu ses på havesiden samt på den sydvendte gavl. I 1700-tallet indskydes på beletagen en ekstra etage mod haven. Indgangspartiet blev ændret i 1907. Senest er den italiensk inspirerede paradetrappe blevet ført til kælderniveau, og køkkenet flyttet.

Juellinge ligger på et voldsted, hvis høje stensætning danner bolværk mod den brede voldgrav, som omgiver de tre fredede bygninger. Juellinge er en symmetrisk, rektangulær bygning som mod gården er i to etager, mod haven i tre etager. Havesidens ekstra etage er sat ind på beletagen. Bygningen er opført af granitkvadre og enkelte kridtsten. Kvadrene er på tre sider af bygningen groft tilhuggede, på gårdsiden fint tilhuggede. Gårdsiden, som har en kraftigt fremspringende midtrisalit med pilasterindrammet portal, står i blank mur, mens de tre andre sider er hvidkalkede. Det valmede, røde tegltag har en antydning af mansard, idet overgangen mellem de to tagflader sidder meget højt. Taget afsluttes af tre skorstenspiber. Stueetagen har en symmetrisk planløsning, centreret omkring vestibulen og den bagvedliggende paradetrappe. Beletagens repræsentative stuer og sale vender mod gården, mens havesidens to etager rummer mindre stuer og værelser. Tagetagen er uudnyttet, og taget er understrøget. Voldstedets bindingsværkshus er en én etages længe med to porte og høgab. Bindingsværket er sortopstolpet med hvidkalkede tavl, mens taget er et helvalmet, rødt tegltag. I det indre er stueplan og tagetage store, åbne rum. Bygningen anvendes som garage. Voldstedets grundmurede hus er en hvidkalket længe i én etage med rødt, halvvalmet tegltag. Længen er indrettet til moderne beboelse, med nye overflader. Voldstedet er fortidsmindefredet, og voldgraven er aktuelt tørlagt

Juellinge har enestående, miljømæssige værdier i det historiske anlægs velbevarede helhed, som omfatter voldstedets tre huse, den brede voldgrav og høje stensætning, avlsgården, den aksiale ankomst samt det tilhørende haveanlæg. Dertil kommer, at hovedbygningen i væsentlig grad dominerer sine omgivelser, idet bygningshøjden og placeringen på voldstedet hæver bygningen betragteligt over det omkringliggende, flade landskab.

Herregårdens kulturhistoriske værdier knytter sig til de, for sin samtid nyskabende, barokke elementer og forhold, som stadig er synlige i bygningerne. Det gælder for det første de tre fredede bygningers interne hierarki og placering omkring anlæggets hovedakse, som fører fra avlsgården over broen, til hovedbygningens indgangsportal. For det andet gælder det hovedbygningens sluttede, rektangulære form, samt velbevarede, symmetriske planløsning med den centralt placerede vestibule og bagvedliggende, italiensk inspirerede treløbstrappe, som er blandt de tidligste i Danmark. Dertil kommer, at anvendelsen af granitkvadre og kridtsten, samt den særlige tagform, er unik i Danmark. Et andet, kulturhistorisk interessant element er gavlenes smalle, fremspringende karnapper, der oprindeligt fungerede som hemmeligheder. Ydermere har hovedbygningen mange, særdeles velbevarede ældre bygningsdele i form af traditionelle vinduer, en delvis pigstensbelagt kælder, kaminer, døre, dørgreb, låsekasser, gerichter, bukkehornsbeslag, brystpaneler og stukkatur.

I det ydre fremtræder hovedbygningen som en høj, monumental og særdeles robust bygning, hvis særlige kendetegn er, at den enkle detaljering og dekoration fremkommer gennem selve anvendelsen og tilhugningen af granitkvadrene og kridtstenene.På gårdsiden har kvadrenes forskellige nuancer et overordentligt rigt og levende udtryk, mens bygningens kalkede, og derfor mere homogene sider, fremtræder med stor stoflighed og markante reliefvirkninger. De kalkede siders imponerende lys- og skyggevirkninger skyldes de meget groft tilhuggede kvadre. Bygningen har en klar vertikal orientering, med en symmetrisk vinduessætning. Over beletagens vinduer sidder på gårdsiden et ovalt blændingsfelt, som sammen med den høje hovedgesims og det opskalkede tag, understreger den vertikale orientering. I det indre har hovedbygningen en symmetrisk og aksefast planløsning. I stueplanet er især den store vestibule imponerende, idet der fra denne, gennem symmetrisk placerede, dobbelte fløjdøre, er adgang til stuerne som vender mod gården, samt til det bagvedliggende trapperum. Dertil kommer, at hovedaksen ender i vestibulens centralt placerede pejs. Beletagen er mod gården domineret af meget højloftede og lyse sale placeret en suite, med dobbelte fløjdøre en filade. Den centralt placerede paradetrappe binder med sine tre løb, og durchsicht fra kælder til øverste etage, hovedbygningen sammen både fysisk og visuelt. Den er udført i træ, med forvange, håndlister og mæglere i stærkt mættede, røde og grønne nuancer, samt med kunstfærdigt udformede, marmorerede balustre i en dyb, rød farve.

Læs videre om

• Den gamle Præstegård, Valløby
• Ting- og Arresthuset, Store Heddinge
• Vallø gamle Præstegård, Valløby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen