Købmagergade 52 ligger på Købmagergade 52 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

I 1728 brændte store dele af København, og bygningen blev bygget umiddelbart efter. Forhuset havde oprindelig kvist over tre fag denne blev i 1754 udvidet til 4 fag. Sidehus bebyggelsen bestod oprindelig af 12 fag med beboelse, med bagvedliggende bryghus i otte fag. Af væsentligste ombygninger kan bl.a. nævnes: Baghuset blev før 1785 forhøjet fra 2-3 etager med gavlkvist over et fag til gården. Tegninger fra 1872 viser større ombygning af huset. Tegningerne th. viser desuden, at det var ved denne ombygning, at forhusets gavl fik nye, store vinduer. I forlængelse heraf fik huset sine nuværende pudsede facade-dekorationer mod gaden tilføjet. Facadeudsmykning og gavlkvist mod kirkepladsen kom til samtidig med dekorationerne på gadefacaden. I 1924 blev taget på sidehuset ombygget til mansard med store kvistpartier. I 1967 blev der foretaget store dramatiske ombygninger i huset. Rum blev sammenlagt, døre og træværk blev fjernet og nye, plane pladedøre monteret. Trappeforløbene blev ændret. Desuden blev der bagerst i gårdrummet monteret en transformerstation. Opmålinger og fotos fra 1936 og 1966 af store områder af de fjernede samt nuværende indvendige dekorationer bl.a. Stuk, paneler, døre og trappe, forefindes på Kunst biblioteks tegningssamling. Vinduestegningen herunder er fra 1984 og viser bygningsforandringerne gennem tiden. Vinduet over altanen er småsprosset som oprindeligt, modsat størsteparten af de øvrige vinduer, der er blevet udskiftet. Igennem tiden har brugen været følgende: I forhuset mod Købmagergade samt i sidehusets forreste del har været indrettet boliger på etagerne og noget erhverv i stueetagen. I det tilbagetrukne sidehus har der været boliger og stald i stueetagen. Oprindelig brug bør undersøges nærmere via brandtaksationer o. lign. Studenterforeningen havde sine første lokaler i bygningen i år 1820-24. I årene omkring 1886 var Priors boghandel beliggende i forhuset, og i bag og sidehuset lå en pap- og papirforretning. Studenterforeningens lokaler lå først i stueetagen og siden på 1. sal og bestod af flere, mindre rum, som angiveligt var udsmykket i empirestil. Flere prominente personer har haft til huse i bygning bl.a. Professor Medicinær og botaniker, Christian Friis Rottbøll (1727-1797) boede her fra 1770 til 1775. Den senere biskop, teologiprofessor N. E. Balle (1744-1816), havde i 1773 sin adresse her i huset. Juristen og senere hovedophavsmand til landboreformerne Christian Colbjørnsen (1749-1814) var kun for året 1774 blandt beboerne her i nr.52. Fra 1774 til 1776 var den retslærde professor, Edvard Colbjørnsen (1744-1802), bosiddende her i huset. Filosofiprofessoren Børge Riisbrigh (1731-1809) boede her i 1782. Søofficeren Olfert Fischer (1747-1829) havde her sin bolig fra 1777 til 1782. I sidehusets mansard-tagetage og delvist etagen under har der i en årrække ca. 1943-1970 været kollegie for teologistuderende, og rummet bag gavlkvisten mod gården har været brugt ramme om kollegiets andagtsliv.

Beskrivelse

Ejendommen Købmagergade 52 er opført 1729-31 for rådmand Jens Lassens enke af murermester Ole Larsen og tørermester Gabriel Sørensen, som erstatning for deres tidligere ejendom (Marsvinets Gård efter sine 1600-talsejere). I FBB er påførte 1760. Bygningen er et af Københavns ildebrandshuse opført efter branden i 1728. Bygningen formodes oprindeligt at være opført som blankt murværk, men fik de nuværende pudsede stukdekorationer i 1882. Bygningen fremstår stærkt ombygget. Købmagergade 52 indgår i en helhed omkring Trinitatis Kirken. Forhuset markerer hjørnet af Købmagergade, overfor Rundetårn og Regensen. Sidehuset har gadefacade mod Trinitatis kirkeplads (den tidligere kirkegård). Sidehusets bagerste syv fag er tilbagetrukket fra facadeflugten. De sammenbyggede bygninger er med til at danne en markant ramme om dette historiske sted. Det grundmurede forhus, nu sprutpudset, dekoreret og silikatmalet står som ombygget med kælder, tre hovedetager og tagetage. Forhuset er bygget over otte fag, hvoraf to er dobbelte. Den kvaderpudsede stueetage har høje vinduer, hvilket vidner om den tidligere butiksbrug. I gavlen er der i 1872 tilføjet to vinduer i alle tre etager over stueetagen. Forhuset i Købmagergade 52 er sammenbygget med et todelt sidehus og et baghus, der ligeledes er med kælder og tre etager. Den forreste del af sidehuset er cirka samme dybde som forhuset og har ydermere fået ombygget taget til en mansardetage i 1924. Denne del af sidehuset er 17 fag langt mod kirkepladsen. Den bagerste del af sidehuset, som er trukket ét vinduesfag tilbage fra facadeflugten står med saddeltags-rygning. Denne del af sidehuset tæller syv fag mod kirkepladsen mod kirkepladsen og danner samtidig vinkel med baghuset i gården. Mod nord er baghuset bygget samen med naboejendommen, mens det på gårdsiden er tre fag bredt og var oprindelig på to etager, men fik sin tredje etage før 1785. Huset har tydeligvis været benyttet som pakhus, hvad bl.a. den bevarede hejsebom i kvisten i baghuset vidner om. Trods sine mange ombygninger og tilføjede dekorationer er det muligt at genfinde ildebrandshusenes gavlkvist-motiv i Købmagergade 52. Udover den brede gavlkvist mod gaden, står begge dele af sidehuset mod gården med et antal tagkviste og med hver sin gavlkvist, centreret over facaderne. Ligeledes har baghuset en hejsekvist i det midterste fag. For- og sidehuset er kalket med jernvitrol. På sidehuset ses murbindere. Tagene er alle røde tegltage. Over porten er på gårdsiden en påbygget balkon (utilgængelig siden 1967). Ejendommen har et tydeligt arkitektonisk hierarki. Detaljeringsgraden er størst på gadefacaden og facaden omkring Trinitatis pladshjørnet nærmest Rundetårn. Forhuset mod gaden og de forreste 13 fag er dekoreret ensartet. Så følger 4 fag uden dekoration, og den bagerste del af pladsfacaden og gårdrummet er stort set udekoreret. Der har i forbindelse med den oprindelige B-fredning været overvejelser, om man kunne tilbageføre huset til et mere simpelt og klassisk ildebrandshus. De klassicistiske katalogudsmykninger er dog fortsat til stede. Udvendigt er hovedstrukturen, proportioneringen og de klassicistiske port-, dør- og vinduesdetaljer vigtige for oplevelsen af huset. Der ses reminiscenserne af tiden som pakhus, og der ses sparenicher, der vidner om den tidlige staldindgang i baghuset fra kirkepladsen. Indvendigt er Købmagergade 52 meget ombygget, og de fleste rum er med nyere overflader og lofter. Det er uvist, om der er bevaret originale detaljer under de nuværende overflader. Den originale hovedtrappe er amputeret. Den nederste del af trappen blev fjernet i 1967 og etagedækkene blev ændret for at imødegå ønsket om et større samlingslokale i stueplan. Samtidig hermed blev bygget en trappeskakt i hvide Synopalsten. Trappens om og tilbygning har medført, at der i dag ikke er adgang til balkonen. Den ny trappeskakt fungerer som flugtvej fra 1. sal og adgang til kælderens toiletter. Desuden er samtlige af sidehusets originale trappeopgange fjernet og der er bygget flere for ejendommen, fremmede trapper i nye placeringer. Enkelte rum og detaljer, primært i forhusets øverste etager (fra 1. sal og opefter), har originale bevarede rumstrukturer og klassicistiske detaljer. Stuer er placeret mod gaden og sekundære funktioner som trappeopgange er placeret mod gården. På disse etager forefindes synlige trægulve, paneler, stuk, dekorerede gerichter og døre og bemalede lærredstapeter. Hovedtrappen, som nu kun svinger sig fra 1. sal og op, har en rektangulær durchsicht med afrunding i ender og hjørner og har endnu sit originale smedejernstrappeværn og træhåndliste. Gulvoverfladerne er i dag belagt med linoleum. Fyldningsdøre og indfatninger i Harsdorffs franskorienterede klassicistiske formsprog med alle detaljer findes i den forreste del af huset i og mod den bevarede del af hovedtrappeopgangen Kontorerne som støder mod hovedtrappen på 2. sal i forhuset er indrettet i de oprindelige beboelsesrum. Her forefindes endnu lærredstapeter og klassicistiske døre og indfatningsdetaljer. I forhuset forefindes desuden en enkelt bevaret original, intern bagtrappe, som slynger sig fra 2. til 3. sal med en typisk trappevange udskåret som hovedtrappen i Hardoffs hus.

Miljømæssig værdi

Bygningen indtager en fremtrædende plads i et af det gamle Københavns mest karakterfulde bybilleder omkring Rundetårn. Bygningerne udgør en vigtig del af gadebilledet og danner et markant hjørne og sidefløj mod kirkepladsen, mens forhuset følger de øvrige gadehuses facadeflugt, let tilbagetrukket fra Rundetårn. Gårdrummet i hele sin udstrækning er velbevaret og giver offentligheden mulighed for at opleve et ildebrandshus i Købmagergade.

Kulturhistorisk værdi

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til dens historie som et borgerligt ildebrandshus Bygningens tilføjede elementer og ændrede komposition vidner om tidernes skiftende smag. Tydeligst er 1800-tallets tilføjelser i form af prestøbte stukdekorationer. Vinduesbrynene med løvehoveder, bladguirlande og mæanderborten, som findes på gade- og pladsfacaderne. Ildebrandshusene er opført som variationer over de tegninger Krieger fremlagde i 1729 til enkle og formålstjenlige borgerlige typehuse. Det stod enhver bygherre frit for at gøre brug af dette design, og husene blev opført i forskellige variationer. Mange af ildebrandshusene, som er kendetegnet ved brede kvistpartier og kraftige farver, eksisterer stadig. Den samlede bygning er repræsentativ som eksempel på den variation København har haft af ildebrandshuse og den mode, der kom til i den efterfølgende periode i slutningen af 1800-tallet. Desuden ses synlige bygningsarkæologiske spor fra perioder med skiftende brug som butik, pakhus og fra tiden med egen stald i København. I det indre er bygningen meget ombygget. Planløsningen og detaljeringen på de forskellige etager er udtryk for tidernes skiftende brug og smag. Ombygningerne i de underste etager og sidehusets trapper er af nyere dato, 1967, og vidner om ønsket om socialt fællesskab og vidner om en pragmatisk og forandringsvillig tilgang til arkitektur og den eksisterende bygningsmasse. I stueplan har dette medført en åben planløsning og i sidhuset nye beton trapper med terrazzogulve. De ombyggede områder har væsentlig færre detaljer end de Hardoffs lignende dekorerede klassicistiske rum fra 1800 tallet, der ses i forhusets øvre etager. I dag kaldes Købmagergade 52 i daglig tale Studenterhuset. Bygningen ejes af Bygningsstyrelsen. Husets brugere benytter kælder, stue 1. og 2. sal i Studenterhuset, og studenterrådet benytter halvdelen af 2. sal samt 3. og 4.sal. Rundetårns Antik har butik i halvdelen af kælderetagen, dvs. at de nederste etager er offentlig tilgængelige, og de øvre benyttes til kontorer og mødelokaler. I den senere årrække er gårdrummet begyndt at blive inddraget i Studenterhusets daglige drift.

Arkitektonisk værdi

Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig særligt til bygningernes samlede udstrækning i højde og drøjde. For-, side- og baghusenes tidligere funktioner kan aflæses i opdelingen af sidehusets gadefacade. Bygningens karakterfulde hjørnemarkering ud mod kirkepladsen understreges af forhusets spidse gavlmotiv, refendfugede lisener og vinduesfag, der samlet set nu opfattes som en sekundær hovedfacade og giver en fin overgang til sidehusets rolige og taktfaste facaderytme. Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig til det arkitektoniske hierarki. Ejendommen fremstår som et samlet hele men med variationer over facaderne. Underfacaden har tydelig markerede refendfuger og hjørnerne står markeret. Ejendommens gårdrum står i sit velbevarede hele som repræsentant for periodens ildebrandshuse.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links