Kalvestene er ti sagnomspundne skibssætninger fra vikingetiden dateret til ca. 600-ca. 950, der indgår i et gravfelt på Hjarnøs sydkyst. Fra afbildninger udført af oldtidsforskeren Ole Worm i midten af 1600-tallet ved man, at der tidligere har været mindst 20 skibssætninger på stedet, men mange er siden forsvundet. Skibssætningerne blev undersøgt i 1930’erne og er i dag fredet.

I Saxos Danmarkshistorie kobles Hjarnøs navn og de ti bevarede skibssætninger sammen med fortællingen om skjalden Hjarne. Efter et mislykket forsøg på at tilbageerobre tronen blev Hjarne og hans mænd dræbt af kong Fridlev, og ifølge sagnet skulle de alle ligge begravet i øens skibssætninger med Hjarne i den største.

Videre læsning

Læs mere om vikingetiden i Hedensted Kommune

Se alle artikler om Forhistorisk arkæologi