Herregården Katrinebjerg hed oprindelig Bytteborg og var fra 1236 ejet af slægten Snubbe, der var en gren af den indflydelsesrige Hvideslægt. Bondeoprøret i 1326 førte muligvis til borgens ødelæggelse og ejerens død samme år. Han havde testamenteret den til Roskilde Bispestol, som oprettede lenet Raarup. Da kronen efter Reformationen overtog kirkejorden, blev godset en herregård og var fra 1542 til 1661 ejet af Urneslægten. Catharine Sehested, enke efter den sidste Urne, giftede sig med Hans Ahlefeldt. Han indlemmede landsbyen Raarups jorder og kaldte fra 1661 gården Katrinebjerg. Katrinebjerg, var i 1682 på 156,76 tønder hartkorn hovedgårdsjord og således en meget stor herregård. 1702‑49 var ejerne slægten Holstein, og fra 1789 Lauritz Lassen, der som en af de første godsejere på Sjælland hjalp bønderne til at blive selvejere. Omkring år 1800 blev fæstegodset bortsolgt og en del af hovedgårdsjorden udparcelleret. I taknemmelighed rejste bønderne i 1797 en smuk, nyklassicistisk stele til hans minde, der blev opstillet ved Roskilde Landevej og i 1827 flyttet til hans grav på Sengeløse Kirkegård.
Herregårdens hovedbygning, formentlig opført af Urneslægten, lod Lauritz Lassen nedrive, mens dele af voldgrave og volde er bevaret. I 1806 opførtes en nyklassicistisk hovedbygning i én etage, 11 fag lang og med en toetagers gavlkvist over de tre midterfag. Gennem 1800-tallet havde gården skiftende ejere og gennemgik mindre ombygninger. I 1918 købte direktør Anders Jensen den, og han lod i årene 1919‑21 Anton Rosen ændre bygningen til dens nuværende udseende. Det oprindelige hus blev forhøjet med en etage, men beholdt den nyklassicistiske stil, bl.a. med de brede, refendfugede, lodrette indramninger af yderfagene. Det fremtræder nu som en stramt komponeret blok med højt valmtag, hvilket er typisk for den nye klassicisme i 1900-tallets begyndelse. Da J.O. Kofod i 1948 købte gården, solgte han hovedbygningen til Københavns Kommune, der indrettede plejehjemmet Holme, som stadig er bolig for personer med psykiske lidelser.
