Kattesundet 10-10 A, København

Kattesundet er blandt Københavns ældste gader. Navnet kan være en betegnelse for et smalt farvand, som her har adskilt kystlinjen ved Løngangsstræde fra en holm i Kalveboderne, hvor Nationalmuseet ligger i dag. Kattesundet eller Katsund forekommer også i en række andre danske købstæder fra middelalderen. Der er ikke enighed om navnets betydning. Ligesom Kattegat har Kattesundet måske betegnet et snævert farvand. Hos de hollandske søfarende betød Kattegat et vanskeligt farvand med grundbetydningen "kattehul". Kattegat var altså en passage, som kun en kat kunne slippe igennem. Senere sprogbrug har overført begrebet Kattesund på de smalle stræder fra middelalderen. I flere af gaderne løb også en lille bæk (eller et lille sund). "Kat" kan også betyde "en forhøjning på en fæstningsvold". En gade med en vold på den ene side og en husrække på den anden side kunne derfor kaldes Kattesund. Opførelsen af Kattesundet 10-10 A blev påbegyndt i 1795, men først færdiggjort i 1800, for brændevinsbrænder Michael Nielsen Hougaard. Facaden var oprindeligt hamborg-fuget og med småsprossede vinduer. Indtil det 20. århundrede var der en hejsekvist med hejseværk. Facaden blev oliemalet i slutningen af 1800-tallet. Facaden har tidligere været malet cremefarvet. I 1818 blev bygningen beskadiget ved en brand, og først fra dette år omtales facadeudsmykningen med gesimser og friser.

Kattesundet 10-10 A består af et grundmuret hus i fire fag i fire etager med en dyb kælder. Forhuset er bygget sammen med et sidehus i seks fag og et smigfag, hvor det møder baghuset. Forhuset har et helt mansardtag og sidehuset et halvt mansardtag, begge hængt med røde vingesten, og den øverste del af mansarden er beklædt med zink. Sammen med to andre ejendomme omslutter for- og sidehuset en lille gård belagt med brosten. I taget mod gaden sidder to kviste med lavt heltag og et ovenlysvindue, og mod gården er fire kviste. I tagryggen er en skorstenspibe placeret ved gavlen til nr. 10 A.

Facaden fremstår pudset i en olivengrøn farve støvgrønmalet og har hoveddør i det yderste fag til højre. Hoveddøren er en tofløjet ældre fyldingsdør med opsprosset overvindue og to nyere trin fra gaden. Resten af stueetagen var ved besigtigelse afdækket i forbindelse med igangværende byggearbejde. Over stuetagen er en kordongesims, mellem første og anden sal er en kanneleret frise, mellem anden og tredje sal er en plan frise og under tagkanten en profileret hovedgesims, alle hvidmalet. På første og anden sal er traditionelle korspostvinduer med todelte underrammer. På tredje sal og i kvistene er torammede opdelte vinduer. Vinduerne i facaden er hvidmalede og har zinksålbænke. I kvistene er vinduerne malet mørkerøde. Hoveddøren giver adgang til en gennemgående forstuegang belagt med nyere fliser og med hovedtrappen placeret mod gården. Gårdsiden er pudset og står gulkalket med hovedgesims i samme farve. Der er hvidmalede korspostvinduer med opdelte underrammer og torammede opdelte vinduer. Vinduerne er overvejende af ældre dato, mens de i sidehusets yderste fag er nyere, dog traditionelt udført. Vinduerne har zinksålbænke og er hvidmalede. Til kælderen er hvidmalede torammede, opsprossede vinduer. I gården er der desuden to nye hvidmalede døre, der giver adgang til stueetagen og den ældre lysegråmalede bagtrappe i sidehuset. Bagtrappen fører op til alle etager med nyere bagdøre. Hovedtrappen i forhuset er en ældre toløbstrappe med hjørnereposer, med udkehlet mørkegråmalet håndliste, profileret mægler, vanger med cirkelprofil og firkantede balustre. Entrédørene til lejlighederne i alle etager i forhuset er ældre fyldingsdøre med tilhørende gerichter og indstukne hængsler. Lejligheden på første sal i Kattesundet 10 er indrettet med to stuer mod gaden. De to stuer har oprindeligt været en stue og et kammer, som ved en ombygning i 1950'erne blev lavet om til én stue over husets bredde. Den nuværende skillevæg er af nyere dato. I smigfaget ligger en stue, og i sidehuset er køkken og bad af nyere dato samt adgang til bagtrappen mellem nr. 10 og 10 A. Lejlighederne på anden og tredje sal er magen til den på første sal, dog er på anden og tredje sal en stue over husets hele bredde mod gaden. I lejlighederne findes pudsede lofter, høje fodpaneler samt ældre fyldingsdøre og gerichter. På første og anden sal findes desuden loftsgesims og lysningspaneler. Vinduerne har oprindelige plane poste med kvartstaf, håndsmedet beslag og mod gaden nyere vinduesrammer, mens der mod gården findes oprindelige rammer. Gulvene er nyere parketgulve. De sidste fag i sidehuset, på den anden side af bagtrappen, er et værelse i opgang 10 A og hører under fredningen. På alle etager fremstår dette værelse med nye overflader og nyere, traditionelt udførte vinduer.

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Kattesundet, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af tilsvarende bygninger opført i samme periode. Bygningernes stort set ens bygningshøjder, korte facadelængder og enkle, klassiske facadeproportionering skaber en samhørighed samt en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele. Hertil kommer den miljømæssige værdi af grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus og sidehus omkring et gårdrum. Denne struktur er karakteristisk for den tætte, indre by. Kattesundet 10-10 A er således med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur.

Den kulturhistoriske værdi ved Kattesundet 10-10 A knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed København. De klassicistiske træk i forhuset ses bl.a. i gadefacadens gesimser, frise og bånd, og den taktfaste komposition. Hertil kommer kontrasten mellem den præsentable gadefacade og den enkle, prunkløse gårdside. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. Den oprindelige planløsning er til dels bevaret og kendetegnes ved en hovedtrappe i forhuset og en bagtrappe i sidehuset. Lejlighedernes disponering med spisestue i smigfag, køkken i sidehus og en stue og et kammer mod gaden er til dels bevaret. Denne planløsning afspejler borgerskabets herskende levevis, og plandisponeringen er således karakteristisk for det københavnske byggeri på opførelsestidspunktet. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Særlig værdi har trapperummets hovedtrappe og fyldingsdøre, stuernes panelering, loftsgesimser, de ældre fyldingsdøre og gerichter med indstukne hængsler. Hertil kommer vinduerne mod gaden og gården med oprindelige poste og håndsmedede anverfere og stormkroge. Desuden ligger der kulturhistorisk værdi i de murede opbevaringsnicher i kælderen, som er med til at fortælle historien om husets første ejer, brændevinsbrænderen Michael Nielsen Hougaard.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition, en overordnet symmetri og et fladebetonet, taktfast udtryk. Kordon- og hovedgesimsen og de to friser har dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet de skaber en visuel balance i den høje facade. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens overordnede rolige og værdige fremtræden. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk, tætte vinduessætning og enkle farvesætning. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til hovedtrapperummet og resterne af den bevarede planløsning.

Læs videre om

• Badstuestræde 10 A, København
• Toldvagten, København
• Viktoriagade 8, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen