Ketting Kro
.

Ketting Kro ligger på Tinggården 4 og 15 i Sønderborg Kommune. Bygningen er med middelalderlige dele, fredet.

Bygningshistorie

Ketting gamle Kro. Toetagers tidligere krobygning og hermed sammenbygget rejsestald, også i to etager, samt enetages sidebygning. Opført 1868 i egnstypisk senklassicisme med høje vinduer med fladbuet overkant.

Beskrivelse

Ketting Kro ligger midt i landsbyen Ketting, skråt over for kirken. Ketting Kro består af den tidligere krobygning og rejsestalden, der er bygget sammen med krobygningen og ligger i forlængelse af denne ud til vejen, samt en sidebygning, som er tilbygget krobygningens gårdside. Den tidligere kro er en grundmuret bygning i to etager, der har en lav, delvist sortmalet sokkel af kampesten, firerammede, opsprossede vinduer med buet overkarm og forsatsrammer, samt et rødt, teglhængt og afvalmet heltag, hvori der sidder flere nyere taskekviste samt to skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen. Facaden, der er pudset og kalket hvid, er delvist kvaderfuget og har både en sålbænkgesims og en kordongesims, samt en hoveddør med profileret indfatning og buet overkarm. Gavlen mod vest er, som facaden, kalket hvid, mens gavlen mod øst og gårdsiden står i blank mur af gule sten. Gavlen mod øst har en læsseluge med skodder samt en hejsekvist i valmen.

I det indre er krobygningen, der er indrettet til lejligheder, kendetegnet ved en entré med terrazzogulv, en ældre trappe med drejede balustre samt et trapperum med ældre fyldingsdøre og et bræddeloft med synligt bjælkelag. Lejlighederne har en traditionel planløsning og en traditionel materialeholdning, med ældre trægulve, fyldingsdøre og gerichter. Der findes en kælder under dele af bygningen. Rejsestalden er, som krobygningen, en to etager høj, grundmuret bygning, der er hvidkalket mod gaden og står i blank mur af gule sten mod gården. Bygningen er kendetegnet ved en kordongesims, enkle murankre, en profileret hovedgesims samt i gavlene tofløjede porte, læsseluger med skodder og spor efter et hejseværk. Rejsestaldens vinduer er dels støbejernsvinduer, dels opsprossede vinduer, hvoraf førstesalens har buet overkarm. Taget er et teglhængt, afvalmet heltag.

I det indre har rejsestalden mod gaden bevaret et åbent, delvist brostensbelagt rum med kalkede vægge, bræddeloft med synligt bjælkelag og en ligeløbstrappe til førstesalen. Lejlighederne, der vender mod gården, har som i krobygningen, en traditionel planløsning og materialeholdning. Sidebygningen er en én etage høj, grundmuret og hvidkalket bygning med en delvist sortmalet sokkel, torammede og trerudede vinduer, en profileret hovedgesims samt et teglhængt og afvalmet, rødt heltag, hvori der i rygningen sidder en skorstenspibe med sokkel og krave. På langsiden mod øst findes to nyere døre med et rombeformet vindue, mens den vestvendte langside er kendetegnet ved en læssekvist med teglhængt heltag, kraftig udkragning og gavltrekant i bindingsværk. I det indre er sidebygningen indrettet til lejligheder med en traditionel planløsning, traditionelle bræddegulve samt en del nyere overflader og bygningsdele, herunder flere glatte døre.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til de tre bygningers centrale placering i Ketting, hvor de er med til at opretholde gadeforløbet og kulturmiljøet omkring den over for beliggende kirke.

Kulturhistorisk værdi

Ketting Kros kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre især til krobygningen og rejsestaldens senklassicistiske arkitektur og oprindelige funktioner, som disse kommer til udtryk i formsprog, materialer og detaljering, I krobygningen ses dette især i facadens repræsentative refendfugning og gesimser, de høje vinduer med fladbuet overkarm, skorstenene og den store, dybtliggende hoveddør, der tydeligt signalerer beboelse. I rejsestalden ses den oprindelige funktion i den fremskudte placering, der har betydet, at det har været muligt at køre direkte fra stalden hen foran krobygningen samt i gavlenes to store porte og støbejernsvinduerne. I sidebygningen knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle ydre fremtræden med torammede vinduer, ubrudt tagflade med skorsten i rygningen og den markante læssekvist, der vidner om loftsetagens tidligere funktion som opbevaring. Både krobygningen og rejsestalden har ligeledes bevaret læssekviste og luger, som vidner om muligheden for opbevaring i tagetagen. Den egnskarakteristiske, grønne opstregning af vindueskarme, skodder, porte, læssekvistenes træværk og dørenes fyldinger, samt de tidstypiske buede overkarme i vinduer og hoveddørens indfatning, har ligeledes kulturhistorisk værdi. Den markante forskel på de repræsentative, kalkede og detaljerede facader og de mere enkle gårdsider i blank mur samt rejsestalden og sidebygningens ubrudte tagflader har ydermere stor kulturhistorisk værdi. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de tre bygningers delvist bevarede, ældre planløsninger, herunder krobygningens diele, samt de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder gulve, fyldingsdøre og gerichter samt bræddelofter med synligt bjælkelag. Hertil kommer rejsestaldens portgennemkørsel med pigsten.

Arkitektonisk værdi

Ketting Kros arkitektoniske værdi knytter sig overordnet set til den karakterfulde helhed af de tre klart afgrænsede volumener, der både fremtræder som individuelle bygningskroppe med en varierende grad af detaljering, og som samtidig fremstår som et samlet hele. Særligt den ensartede materialeholdning og farvesætning, herunder de grønt opstrøgne vindueskarme, binder visuelt bygningerne sammen, Krobygningens arkitektoniske værdi knytter ydermere til den profilerede dørindfatning og elegante refendfugning, der giver facaden et repræsentativt og herskabeligt udtryk. Rejsestaldens arkitektoniske værdi knytter sig især til måden, hvorpå bygningen på elegant vis følger vejens buede forløb, samt til det enkle og prunkløse udtryk, der er domineret af funktionelle detaljer som porte, støbejernsvinduer og læsseluge. Sidebygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den velproportionerede, enkle bygning med de store tagflader og den meget markante hejsekvist.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links