Kildehuset, Brahetrolleborg

Kildehuset blev opført omkring 1800 af Brahetrolleborgs bygmester, murermester Hans Christophersen. Bygningen var grundmuret med halvvalmet stråtag og var inddelt i to symmetriske lejligheder. Allerede i 1825 blev huset udelukkende beboet af sadelmageren, men bygningens ydre karakter af dobbelthus blev bevaret. I det indre blev de oprindelige to stuer mod nord lagt sammen til en firefags stue. I den vestlige ende blev indgangsdøren blændet i det indre og skillevæggen, som dannede forstuen, blev fjernet. I sydsiden er der blevet blændet et fladbuet kældervindue og en dør. Tagværket er blevet udskiftet i forbindelse med ændringen fra strå til tegl, hvor hovedgesimsen også må være blevet omsat og tagets valme blevet gjort mindre.

Syd for Kildehuset har der tidligere været tilknyttet en nord-syd orienteret udhuslænge udført i sortopstolpet bindingsværk med gule tavl og stråtag. Udhuset rummede blandt andet skorsten og gruekedel.

Kildehuset ligger øst for Brahetrolleborgs avlgård langs indkørselsvejen fra landevejen til godset. Bagved bygningen ligger den tilhørende have med græsplæne, træer og buske. Kildehuset er et ti fag langt, grundmuret længehus i en etage. Bygningen hviler på en sortmalet sokkel af kampesten og bærer et trekvartvalmet tag, hængt med røde vingetegl. Der sidder to hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen. I tagfladen mod haven sidder tre nyere tagvinduer. Murværket fremstår gulmalet og afsluttes under tagudhænget af en bred, hvidmalet hovedgesims, der føjer sig om hjørnerne og følger gavlenes overkant. Begge gavle har enkle murankre. I facadens yderfag sidder to ældre fyldingsdøre med opsprossede overvinduer. Foran begge facadens døre er en totrins granittrappe. På bagsiden er en bagdør, i form af en nyere, traditionelt udført fyldingsdør med en rude i den øverste fylding. Denne dør har tre hængsler. Alle vinduer er nyere, traditionelt udførte, torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. I det indre præges Kildehuset af en ældre grundplan, hvor en langsgående midterskillevæg opdeler bygningen med forstue og stuer mod facaden samt køkken, bryggers og sekundære rum mod havesiden. I forstuen fører en ligeløbstrappe til loftetagen, der er indrettet med repos og et soveværelse. Den resterende del af loftet fremstår uudnyttet og anvendes til opbevaring. Her er den ældre tagkonstruktion bevaret og der er fast undertag. Interiøret er præget af overflader fra midten af 1900-tallet, herunder gulve beklædt med kork, bræddegulve med tæpper og støbte gulve. Lofterne er pudsede og hvidmalede eller beklædt med systemplader. De ældre fyldingsdøre, gerichter og beslagværk fra omkring midten af 1800-tallet samt vindueskarme med rundposte er ligesom skorstenene bevaret i det indre.

Den miljømæssige værdi ved Kildehuset knytter sig til bygningens beliggenhed nær Brahetrolleborgs hovedbygning og avlsgård, hvor den med sin karakteristiske gul-hvide farvesætning indgår som en harmonisk del af det store herregårdsmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Kildehuset knytter sig til bygningen som en del af Brahetrolleborgs omfattende godslandskab. Godslandskabet afspejler det arbejde som Greve Johan Ludvig Reventlow gjorde for at modernisere landbruget i slutningen af 1700-tallet. Som følge af 1700-tallets landboreformer, der blandt andet omfattede ophævelsen af stavnsbåndet, blev gårdene på Brahetrolleborg Gods udflyttet fra landsbyerne. Samtidig afskaffede Greve Johan Ludvig Reventlow hoveriet og ved moderniseringen af landbruget, blev der oprettet forskellige typer virksomheder og skoler, som et led i at beskæftige og uddanne landbefolkningen, herunder skole, seminarium, garveri, hørspinderi, savværk og teglværk. Bønderne fik de udflyttede gårde i arvefæste og samtidig hermed blev gårde og huse navngivet på ny af Grevinde Sibylle og digteren Jens Baggesen. Disse tiltag afspejler sig stadig fysisk i Brahetrolleborgs Godslandskab, dels ved at mange navne er bevaret blandt andet Plovheld, Landlyst, Lundsfryd og Nøjsomhed. Hertil kommer, at en del af de bevarede gårde, huse, skole- og industribygninger endnu findes bevaret i landskabet.

Den kulturhistoriske værdi ved Kildehuset knytter sig i det ydre til bygningens symmetriske facade, hvor bygningens funktion som dobbelthus endnu er aflæselig gennem de to indgangsdøre og de to skorstenspiber. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan, med forstue og stuer mod facaden og sekundære rum som køkken og bryggers mod bagsiden. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele herunder fyldingsdøre, gerichter og beslagværk, der vidner om bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi ved Kildehuset knytter sig til den fritliggende bygningskrop og den symmetriske facade. Den taktfaste faginddeling, de ubrudte tagflader og sidefagenes døre er med til at fremhæve bygningens anselige længde. Hertil kommer den enkle farvesætning i gul og hvid, der fremhæver døre, vinduer og hovedgesims, som herved virker som enkle, dekorative elementer.

Læs videre om

• Grønnegade 72, Faaborg
• Holkegade 3, Faaborg
• Hvedholm, avlsgården, Horne

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen