Kirkerup Kirkelade

Ved senmiddelalderens slutning havde næsten alle kirker en kirkelade, en såkaldt tiendelade. Hovedparten af disse kirkelader er for længst forsvundne, men Kirkerup Kirkelade er et velbevaret eksempel. Kirkeladen var i 1940'erne indrettet til bolig. I den forbindelse var laden noget større, hvor blandt andet køkken og soveværelse lå ind mod kirkegården.

Kirkeladen ligger i sammenhæng med Egesborg Kirke og kirkegård. Bygningen indgår som en del af kirkemuren. Kirkeladen er grundmuret af munkesten og hvidkalket, med enkel muret gesims og kampestenssokkel. Taget er et heltag af røde vingetegl, der kun er brudt af en enkel ny udluftningshætte mod øst. I kirkeladens sydside findes en ældre, rundbuet revledør med kraftige båndbeslag. Bygningen har kun et enkelt vindue, der er placeret i vestgavlen og udgøres af et nyere, fladbuet, torammet vindue med koblede rammer. Endvidere er der i nordside en række bomhuller, og i vestgavlen ses to små ventilationsåbninger. På østgavlen støder kirkegårdsmuren og op til bygningen. Indvendigt er der i den østlige del åbent til kip med synlige hanebånd og understrøgne tegl, og gulvet er et gult teglstensgulv. En nyere mur opdeler den nederste del til et nyere toilet og et opbevaringsrum mod østgavlen. Den vestlige del er opdelt i to rum et opbevaringsrum og et nyere isoleret kontor til kirkegårdsgartneren. Kontoret fremstår med gipsvægge og bræddeloft.

Den miljømæssige værdi for Kirkerup Kirkelade knytter sig til ladens tætte placering på kirken, sammenbygningen med kirkemuren og den med kirkens fælles materialeholdning. Kirken og kirkeanlægget ligget højt i landskabet i forbindelse med en lille landsby omgivet af marker. Dette bevirker, at kirken er synlig i landskabet på lang afstand.

Kirkerup Kirkelade udgør sammen med Kirkerup Kirke et velbevaret kulturmiljø, hvor de visuelle og fysiske relationer mellem kirkeanlæggets elementer er intakte. Kirkeladen er et traditionelt, og særdeles velbevaret eksempel på traditionelt byggeskik med kampesten og munkesten samt ubrudt, rødt tegltag. At kirkeladen oprindeligt har været tænkt som lade til bønderne, der betalte tiende til kirken, ses af de relativt få åbninger i bygningen. Hertil kommer de bevarede bomhuller, der er udsparinger i murværk til at bære murerstilladset. Undertiden har man ladet dem stå åbne til stilladsopstilling ved kalkning.

Kirkeladens arkitektoniske værdi knytter sig til den velproportionerede bygning med det enkle formsprog, materiale- og farvevalg. Samspillet mellem kampestenene og de kalkede mure giver et levende og karakterfuldt udtryk, mens det helvalmede tag afslutter bygningen præcist og enkelt. Den arkitektoniske værdi knytter sig endvidere til bygningens lukkede karakter og til den enkle takt af bomhuller i den nordlige side.

Læs videre om

• Den gamle Lægebolig, Skælskør, Korsør
• Kongegården, Skælskør
• Peder Reedtz' Gård, Skælskør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen