Klokketårnet, Nordby

Klokketårnet blev opført for indsamlede midler i 1857 på foranledning af provst Frants V. S. Jacobsen, der også tegnede tårnet. Klokketårnet afløste en klokkestabel, der havde ligget på en forte på stedet siden 1600-tallet. Gadeklokken er en erstatning for kirkeklokken i Nordby kirke, der dårligt høres i byen, da kirken ligger 2 km uden for Nordby. Klokken ringede solen op og ned, til gudstjeneste og øvrige kirkelige handlinger eller i tilfælde af brand. Tidligere kunne indbyggerne betale sig til ringning i særlige tilfælde, f.eks. ved slagtning af dyr og efterfølgende salg af kød. Vedligehold og klokkeringning lå under graveren ved Nordby Kirkes arbejdsområde indtil 2011. I dag foretages ringningen af det lokale ringerlaug bestående af frivillige.

Klokketårnet ligger midt i Nordby umiddelbart vest for gadekæret. Klokketårnet er placeret på en rund brolagt forhøjning, der er hævet over det skrånende gadeniveau.

Tårnet er cylinderformet, grundmuret, berappet og gulkalket og står på en høj, firkantet base af tilhugne kampesten. Taget er en lav, kegleformet trækonstruktion dækket af tagpap afsluttet af en zinkkant. På toppen er en vindfløj i form af en pil. Klokketårnet prydes af tre ét skifte høje, rødkalkede bånd og afsluttes af en blåmalet hovedgesims med rødmalede sparrenkopper. I tårnets øverste halvdel er fire rundbuede gennembrydninger, der åbner ind til tårnets midte, hvor klokken er ophængt. Gennembrydningerne har hvidkalkede lysninger, rødkalkede sålbænke og veksler i størrelse, så der er et par modsat placerede store gennembrydninger og et par, der er mindre. På tårnet er mod vest påsat årstallet 1857.

Klokketårnets miljømæssige værdi knytter sig til den centrale placering i Nordby. Tårnet er placeret umiddelbart vest for gadekæret og markerer, sammen med majstangen, et centrum i byen, ligesom dets brolagte base skaber et klart defineret pladsrum, hvor Klokkestræde møder Nordby Hovedgade. Samtidig udgør klokketårnet et særegent element og vartegn i byen og er dermed en væsentlig og enestående del af Nordbys velbevarede landsbymiljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til klokketårnets oprindelige og fortsatte funktion som gadeklokke, en funktion, der har eksisteret i Nordby siden 1600-tallet. Klokketårnet vidner ved sin placering ligeledes det tidligere gadestævne samt om Nordbys anlæggelse omkring den tidligere forte og senere udviklingen som forteklyngeby. Klokketårnets anlæggelse peger på et velfungerende landsbyfællesskab. Årstallet på tårnet mod vest stadsfæster opførelsesåret.

Den arkitektoniske værdi for klokketårnet knytter sig til kompositionen med det klart definerede cylinderformede volumen på den høje firkantede base, der igen hviler på en rund, hævet stensætning. De farvelagte dekorationer på tårnet og gennembrydningernes vekslende størrelser opbryder tårnets cylinderform, og tårnet fremtræder i sin helhed som karakterfuld enhed. Kontrasten mellem kampestenssoklen og tårnets kalkede cylinderform samt det lave kegletag, forstærker indtrykket af tårnets klejne størrelse.

Læs videre om

• Hjortgyde 2, Nordby
• Kolby Mølle, Samsø
• Lisegyden 3, Nordby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen