Krenkerup, Radsted

Krenkerup kendes tilbage til 1300-tallet, og var oprindeligt en hovedgård i en landsby nedlagt 1625 af samme navn. Placeringen i et lavt mose- og engområde med mulighed for forsvar har formentlig bidraget til at den stødt voksende landsbyhovedgård i løbet af 1400-tallet er blevet valgt som sæde for slægten Gøyes jordbesiddelser. Omkring 1480 opførte Eskild Gøye (-1506) på det kvadratiske voldsted et stenhus i tre stokværk med et øvre halvstokværk foruden kælder, som udgør den østlig forskudte, midterste del af den nuværende nordfløj. I kælderen er de tykke gavlmure fra dette stenhus bevaret, ligesom der endnu er bevaret flere hvælvede rum. Et smallere gennemgående rum mod øst med tøndehvælv, og et større rum med seks krydsribbehvælvinger hvilende på to kvadratiske piller mod vest senere opdelt i to rum. Stenhuset har formentlig været omgivet af lettere huse i bindingsværk. Under Mogens Gøyes (-1544) ejerskab udvidedes stenhuset sideløbende med, at voldstedets bindingsværkshuse omsattes til grundmur. Stenhuset forlænges mod vest ca. 15 meter hvortil en smal økonomifløj mod vest sluttes uden kælder. I vestfløjens sydvestlige hjørne opførtes et senere forsvundet hjørnetårn. Ved nordfløjens østlige gavl lagdes en bredere østfløj formentlig etapevist opført med sydenden først, i hvis kælder et næsten 8 meter bredt tøndehvælv findes gående til gulv. Østfløjen udgjorde formentlig ved opførslen hovedbygningens hovedfløj, hvori en tøndehvælvet portgennemkørsel er placeret på ydersiden fremhævet ved et let fremspringende fag i facaden og to runde hjørnetårne markerer yderhjørnerne. Såvel øst- og vestfløjen forsynedes med endnu bevarede kamtakkede og dobbeltbueblændingsprydede gavle af sengotisk karakter. En senere forsvundet fjerde fløj i to stokværk afsluttede anlægget mod syd. Ejerne fra 1566 Margrethe Gøye (-1594) og Peder Brahe (-1610) opførte den grundmurede hestestald, der i gavlpartiet prydes af deres navnetræk og årstallet 1591. I 1631 ombyggede Palle Rosenkrantz (1587-1642) den nordre fløj samt føjede det ottekantede hjørnetårn ved nordfløjens vestlige hjørne til. Han ændrede i den forbindelse etageinddelingen i nordfløjen fra tre et halvt stokværk til tre for at imødekomme renæssancen krav om forøget lofthøjde. Det midterste stokværk fik i den forbindelse ekstra lofthøjde og dermed karakter af hovedetage. Palle Rosenkrantz satte formentlig også de løgkuplede spir på de runde hjørnetårne på østfløjen, ligesom han satte sine initialer og årstallet 1631 på nordfløjens yderside. I 1689 mens gården var ejet af Jørgen Skeel (1656-95) nedbrændte den sydlige fløj, som ikke blev genopført. En istandsættelse af Krenkerup iværksattes omkring 1780. Hemmelighedskarnapper og kviste blev nedtaget, de røde tegltage blev udskiftet med glaserede tegl, de blyindfattede vinduer blev udskiftet med franske vinduer og reguleret, facaderne blev pudset malet lyserøde og øverst kom det afsluttende gesimsbånd til. I anlægget forsøgtes samtidig en stram symmetri med nordfløjen som det styrende element tilvejebragt. Der kom profilerede sandstensindfatninger om de fire midterste vinduesfag på nordfløjens yderfacade og om hver anden vertikal vinduesrække på gårdspladsen. Hovedindgangen placeredes i midten af nordfløjens gårdsfacade og fik en sandstensindfatning med bygherren og fruens initialer samt årstallet 1780. Granitbroen over graven afløste samtidig en vindebro af træ, og ladegården flyttedes og samledes bag Peder Brahes stald. Indvendig blev nordfløjen udstyret med en stor ligeløbende trappe, der gav adgang til den repræsentative førstesal med en korridor langs gården. Gårdsrummet afsluttedes mod syd af en balustrade over en høj stensætning. Arvingen til godset i 1793 Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow videreførte forældrenes renovering, og føjede før 1820, som et tidligt eksempel på den flydende overgang fra klassicismen til historisme, de senere fjernede spidsbuede gotiske vinduer i tårnene, gavlpartierne og over porten til, ligesom murværket kalkedes gult, mens træværket maledes grønt. I løbet af 1800-tallet tilførtes anlægget en del omkringliggende bygninger, bl.a. de af bygningsinspektør Ove Petersen tegnede funktionærboliger, ligesom gitterporten ved indkørslen og volierer i haven kom til. Før 1920 blev den lave balustrade med attica over porten på østfløjens yderfacade erstattet af den nuværende gavl over porten. I 1934 blev det elektriske lys installeret, og i 1938 gennemgik hovedbygningen en større restaurering, hvor de gotiske vinduer forsvandt og skydeskårene på østfløjens runde tårne kom til. Krenkerup har ikke været handlet siden 1367 men er gået i arv i mere end 600 år.

Krenkerup ligger omgivet af flade marker og enge på et græsklædt voldanlæg omkranset af grave. Disse står i forbindelse med flere omkringliggende opstemmede søer. Avlsgården er placeret ved adgangsbroen øst for hovedbygningen. Volde og voldgrave er fortidsmindefredet. Den trefløjede hovedbygning med tre hjørnetårne fremstår i gulpudsede mure. Bygningens sokkel er af granitblokke, og har kvadret murværk på de blotlagte høje kældre på nord- og østfløjens ydersider. Alle vinduer har hvidmalede rammer og karme, samt sandstenssålbænke. Taget er belagt med sortglaserede tegl. Spidsgavlene har kamtakker. Nordfløjen, der udgør anlæggets hovedfløj er i tre etager, mens de to sidefløje, hvoraf den østre er bredest, er i to etager. I den høje nordfløjs nordvestlige hjørne står et ottekantet hjørnetårn i højde med facaden, afsluttet af en løgkuplede kobberspir. Østfløjen er trukket hen foran nordfløjens østgavl hvorved dennes nordgavl og runde hjørnetårn bidrager til at kamuflere overgangen fra den høje nordfløj til den lavere østfløj. Vinduessætningen i nordfløjens gårds- og yderfacader er taktfast, og vinduerne på første sal er lidt højere end stueetagen og anden etage. Desuden er de fire midterste vinduer på ydersiden i alle tre etager fremhævet af en sandstensramme båret af konsoller, ligesom facaden mod vest mellem andet og tredje stokværk er udsmykket med murankre, bogstaver og tal, der angiver: PRK1631. I gårdsfacaden er tilstræbt en symmetrisk opbygning af facaden med udgangspunkt i hovedindgangen, der som det overliggende vindue er markeret med en kraftig sandstensindfatning. Modsat yderfacaden er hver anden vertikale vinduesrække her markeret med sandstensrammer, ligesom der mellem andet og tredje stokværk er en tom frise, der bidrager til at accentuere indgangspartiet. Ankomsten til hovedbygningen foregår via en stenbro fra øst, der hæfter sig på østre sidefløj ved et let fremhævet midterparti på et fag med en tøndehvælvet portgennemkørsel til gårdrummet. Midterpartiet fremhæves i taget af en kamtakket gavl. Midterpartiet et placeret asymmetrisk på yderfacaden med fire vinduesfag mod syd og tre vinduesfag mod nord. Vinduestakten forsættes i taget af seks små kviste. Murværket afsluttes på ydersiden i hjørnerne af to trappetårne med kobberspir. (Ved porten findes to stentrapper, der går fra broen og ned til volden.) Gårdsfacaden på øst- og vestfløjen har en simpel facadebehandling, og kun omkring dørene er der enkle dekorationer. Den vestre smalle sidefløj her en regelmæssig vinduestakt og en kamtakket gavl. Vinduerne er her også større på første etage. I taget føres denne takt videre med seks små kviste. Den indre gårdsplads er hævet i niveau fra det omkringliggende landskab, og afsluttes på sydsiden af en balustrade, hvorfra der er udsigt til parken. Via en ligeløbende bred stentrappe og bro over voldgraven er der adgang til den omkringliggende park. Indvendigt er det meste af den oprindelige grundplan bevaret med de flere funktionsrum i stuetagen, de fine stuer på førsteetagen og værelserne på de øvre etager, delvist under taget. Stuerne er i sidefløjene anlagt som stuer en suite, mens de i hovedfløjen er anlagt til en lagt fordelingsgang mod gården. I de fleste stuer er ældre interiør bevaret. I kælderen er bevaret hvælvede lofter.

Ankomsten fra nordvest præsenterer Krenkerup i et perspektiv, der viser hele bygningens volumen. Krenkerups miljømæssige værdier knytter sig til den omkringliggende voldgrav, voldanlægget og de to broer, der fører til godset. Disse elementer er med til at fremhæve og markere hovedbygningen i landskabet. Endvidere knytter den miljømæssige værdi sig til de to akser, der binder bygningerne sammen med haven og avlsgården. Avsgården ligger øst for hovedbygningen, og fra den store portåbning på østfløjen går en akse over granitbroen, gennem endnu en portåbning i den først beliggende avlsbygning og ind til endnu et gårdrum. Aksen binder visuelt hovedbygningen sammen med avlslængerne og samler derved hele anlægget. Den anden akse går fra hovedbygningens indre gårdrum mod syd, ud i den omkringliggende have med snoede stier og vildtvoksende buskadser. De to aksers forskellige forbindelser fremhæves ved de to meget forskellige broer. Ankomstbroen er af granit og fremstår tung og solid, mens havebroen er af træ og støbejern, og fremstår let og organisk.

Krenkerups kulturhistoriske værdi knytter sig til helheden, hvor herregården og avlsgården i dag fremstå særdeles velbevaret. Værdierne ses også i den lange tilblivelseshistorie, der i dag kan aflæses ved de bevarede hvælv i kældrene fra tidligere bygninger, de mange senere tilføjelser, samt til åbningen mod syd hvor den tidligere nedbrændte, sydfløj lå. Dertil tilskrives der værdi ved de historisk tegn efter ejerskabet på Krenkerup, der ses i flere stuer ved pejsenes udsmykket med familien Reventlow-Grinling våbenskjold. På Hovedfløjens facade ses tegnene – PRK 1631, der står for Palle Rosenkrantz, som i 1631 ombyggede nordfløjen og ved hjørnet tilføjede det ottekantede tårn. Indvendigt knytter de kulturhistoriske værdier sig endvidere til den delvist oprindelige plan med: Fornemme stuer, bibliotek, herreværelse, jagtstue og gemakker på første sal, og mindre værelser på anden sal til tjenestefolkene. Madelevatoren fra køkkenet i stueetage til anretterkøkkenet på første etage, lige ved spisestuen, samt pigekammer på loftet og i kælderen under det ottekantede tårn, et beskyttelsesrum fra krigens tid.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til facadernes historicistiske elementer fra forskellige tidsperioder i form af: kamtakker, runde tårne, ottekantet tårn, spir, kviste, kvadrede hjørner, og vinduessætning. Dertil kommer facadens sandstensdetaljer med bånd, volutter, sålbænke, konsoller og rammer om vinduer og døre. Sandstensdetaljerne er flest i det indre gårdrum hvor der også, modsat i det ydre, er tilstræbt en symmetrisk opbygning, der giver et roligt udtryk. Indvendigt skal nævnes de mange detaljer i stuerne: bemalede lofter, specielle tapeter, udsmykkede døre, paneldøre og vinduesnicher. Detaljeringen varierer fra rum til rum, og skaber i hvert rum en helstøbt oplevelse. Hertil skal nævnes de ældre trapper i trappetårnene, ved hovedtrappen og ved de nyere, organisk svungne trapper, der findes i sidefløjene. Her skal specielt bemærkes det særlige kig op igennem trapperummet. Endvidere har tårnværelserne et markante lysforhold, idet rummene bliver belyst fra næsten alle sider. I kældrene ses arkitektoniske detaljer omkring de hvælvede mørke rum under hovedfløjen, samt kælderen under østfløjen, der har et gennemgående tøndehvælvet loft af teglsten, som spænder helt ned til gulvet. Ved vindues- og døråbningerne dannes dybe nicher, og ved trappetårnet vokser trappetrin sammen med mur, niche og døråbning.

Læs videre om

• Bispegården, Nykøbing, Gedser
• Corselitze, Sønder Alslev
• Frisegade 43, Nykøbing, Nykøbing F

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen