Krystalgade 6, København

I 1818 godkendte Frederik VI (1768-1839) med sin underskrift, at det gamle gadenavn Skidenstræde blev erstattet af det mere velklingende navn Krystalgade, som var den gængse betegnelse for den del af gaden, der strakte sig fra Nørregade til Fiolstræde. Samtlige private grundejere, i alt 16 i gaden, havde i et brev til Danske Kancelli ansøgt om at få gadens navn ændret. De skrev, at Skidenstræde netop var blevet brolagt og nu fremstod som en smuk og reel gade, der kunne yde den herligste passage mellem hovedstadens to førende kirker Vor Frue og Trinitatis Kirker, og som af den grund ville blive benyttet ved kirkelige processioner. Derfor mente de, at navnet Skidenstræde var uheldigt og burde erstattes, men nok en grund til navneforandringen var hensynet til nogle af beboernes korrespondance med det plattysk- og nederlandsktalende område, hvor forretningsforbindelserne kunne få indtryk af, at deres danske kontakter boede i en kloak. Afslutningsvis tilbød de at betale en ommaling af gadeskiltene, der efter tidens skik var malet på hushjørnerne. Danske Kancelli sendte straks ønsket videre til Københavns Magistrat, der på sin side fik stadskonduktør J. H. Rawert (1751-1823) til at ytre sig, før man selv tog stilling. Rawert udtrykte en total afvisning af beboerønsket, hvilket tydeligt viser, at man ikke var vant til at behandle sager om ændring af byens gadenavne. Embedsmændene fandt ikke Rawerts indvendinger tungtvejende nok. Sagen rullede videre, og efter 14 dage var den kongelige forestilling blevet konciperet og forelagt kongen, der satte sin approberende underskrift under forslaget den 21. oktober 1818. Bygningen blev opført 1834-35 for murermester Gotlieb Nicolai Sibbern som en hjørnebygning i seks fag mod Krystalgade, et hjørnefag og tre fag mod Peder Hvidtfeldsstræde, samt et forhus mod Peder Hvidtfeldsstræde i et fag. Den pudsige måde at optælle bygningens fag på ændrer ikke ved, at huset, som det står i dag, ikke er ændret væsentligt siden opførelsen. Der har boet adskillige kendte personligheder i ejendommen, blandt andre officeren F.A. Schleppegrell (1792-1850), der blev dødeligt såret under slaget ved Isted i 1850, samt de to brødre Edvard Brandes (1847-1941) og senere Georg Brandes (1842-1927), som der også er opsat en mindeplade for på facaden ud mod Krystalgade.

Ejendommen anvendes til butik i kælderen og beboelse på de øvrige etager. Hjørnehuset med rundet hjørne indgår i husrækken på Krystalgade og Peder Hvidtfeltstræde. Bygningen er fire etager høj over en kælder og med indrettet tagetage. Facaden er seks fag lang mod Krystalgade og drejer med et rundet hjørnefag om på Peder Hvidtfeltstræde med fire fag. Det er en grundmuret bygning med en lav sokkel af granit. Underfacaden står pudset og refendfuget op til en rosa kordongesims af sandsten mellem stuen og første sal. Herover står det gule murværk med fremstående hamborgfuger og markerede halvandenstens-stik over vinduerne. Op mod taget er en høj, flerledet gesims med tandsnit i rosa sandsten. Taget er et heltag med sortglaserede vingetegl, også over det rundede hjørne. I tagrygningen er en meget stor, blokformet skorsten med udkragning. Fagene op mod hjørnet er trukket en kvart sten frem og herved fremhæves det rundede hjørnefag diskret. Her er over kælderbutikkens indgang en traditionel, konsolbåren fordakning i gulgrå sandsten. En tilsvarende, men volutbåren fordakning med klassisk profil findes over hoveddøren, som ligger fire trin højere end gadeniveauet. I yderfaget på Peder Hvidtfeltstræde er en mørkegrøn revleluge over en nedgang til kælderen. Vinduerne på alle etager er hvidmalede og firerammede med to ruder i de underste rammer. Under vinduerne er retkantede sålbænke af sandsten. Dørene er malet vognportgrønne og har kvadratiske, bosserede fyldinger, vekslende med lave fyldinger og dobbelte slaglister. Foran kælderbutikkens dør på hjørnet findes i murlivet en tofløjet fyldingsdør med palmettedekorationer på de lave fyldinger. Butiksdøren er en nyere, hvidmalet dør med helrude og teaktræsgreb. Mod gården står muren med en grågul berapning. Øverst afsluttes murene med en lille, retkantet gesims. Vinduerne er som på facaden og sidder i fladbuede stik, mens dørene fra hoved- og bitrappe er glatte revledøre med ældre beslåning. Begge trappedøre har overvinduer. Et bredt, fladbuet stik giver plads til et torammet vindue i kombination med den lave revledør til kælderen. Også på gårdsiden er en lav sokkel af granit. I det indre er bygningen disponeret med en lejlighed på hver etage med hovedtrappen i yderste fag og tilsvarende en bitrappe mod gården i modstående, yderste fag. Rummene fordeler sig langs gaden i stuer på tre fag mod hjørnet med tofagskabinetter på siderne, samt værelser på enten to eller et fag, mens køkkenet ligger i smigfaget på gårdsiden. Næsten alle rum kan således anvende den meget store skorsten, som står midt i huset. Toiletter og baderum er lagt ind nær skorstenen eller bag bitrappen, hvor der tidligere har været spisekammer. I køkkenet findes på de besigtigede etager det store ildsted med den fladbuede åbning bevaret. Lejlighederne har nyere og ældre, nok en del oprindelige, gulve, fuldpanellerede vinduesvægge med lysningspaneler og indfældede skodder i stueetagen, brystningspaneler langs væggene, samt feltinddelte vægge. Mod loftet er store, klassisk profilerede stukgesimser, de indvendige døre er fyldingsdøre med fem fyldinger og karnisprofil med samtidige, tilsvarende profilerede indfatninger. De tofløjede døre har dobbelte slaglister, samt krykgreb og låseskilte og indstukne hængsler fra perioden. Vinduerne er oprindelige med svagt buet hulpost, både på lod- og tværposten samt trekvartstaf på hjørnet. Beslåningen er delvist ældre. Mange rammer er med fint profilerede sprosser. Vindueskarmen i det rundede hjørnefag er også rundet, rammerne er dog lige. Inden for gadedøren er der otte trin op til stuens niveau, hvor hovedtrappen begynder. Det er en treløbstrappe med indstemte trin med slanke, drejede balustre af den senklassicistiske type. Trappen har to klodstrin forneden, hvor tre balustre bærer håndlistens snirkel, som har en udskåret roset. Fra hovedtrappen er der nedgang og udgang til gården. Køkken- eller bitrappen er en toløbstrappe med indstemte trin og rundstokke-balustre. Trapperne til og fra kælderen er sat med granittrin. Gulvet i kælderen er delvist støbt gulv, delvist brolagt. Et cirkulært, trædækket parti må dække over en indvendig, tilkastet brønd! Foran kælderrummene er kraftige tremmelåger med formentlig oprindelig beslåning.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til placeringen på hjørnet og dermed i to gaders husrækker, hvori den indgår som en integreret del med bygninger fra samme periode. Bygningerne i husrækken nærmest Krystalgade 6 er karakteriseret ved at have næsten samme højde, en klassisk facadeproportionering og en karakteristisk facadebehandling, der tilsammen skaber en oplevelsesmæssig helhed, som skaber et stemningsfuldt historisk miljø i kvarteret. Hertil kommer den miljømæssige værdi af hjørnegrundens traditionelle bebyggelsesstruktur. Krystalgade 6 er således både med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur, men også et velbevaret, historisk gård- og kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Krystalgade 6 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den meget dekorative senklassicisme, der især prægede periodens københavnske borgerhuse hen mod 1800-tallets midte. Klassicismen som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i hjørnehusets præcist dekorerede facade med refendfugning i stuen, palmettedekoreret kordongesims og de reliefdannende, fremstående hamborgfuger samt den store, flerleddede taggesims, der både har tandsnits- og æggestavbort i klassisk formsprog. Inspirationen kom tydeligvis fra antikken. Det rundede hjørne blev særligt populært og derfor hyppigt anvendt ved genopbygningen efter ødelæggelserne fra englændernes bombardement af København i 1807, også på helt nye bygninger. Hertil kommer facadens taktfaste vinduessætning samt de konsolbårne fordakninger af sandsten over kældernedgang og ved hoveddøren. Ligeledes er facadens korspostvinduer kendetegnende for periodens bygninger samt kontrasten mellem facaden og gårdsiderne, fordi den afspejler vigtigheden af, at ejendommen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører med mange detaljer af høj håndværksmæssig standard. Den oprindelige planløsning er velbevaret på etagerne, ligesom hovedtrappen og køkkentrappen samt kælderens inddeling er oprindelig. Lejlighedernes disponering med stuer og værelser mod gaden, et køkken med ildsted i smigfaget mod gården afspejler borgerskabets levevis med de fine rum mod gaden. Plandisponeringen er således karakteristisk for det klassicistiske, københavnske byggeri. De mange oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de fortæller om periodens udsmykningsidealer og æstetiske præferencer. Herunder stuernes forskellige paneltyper, loftsgesimserne, en- og tofløjede fem-fyldingsdøre med tilhørende, indstukne hængsler og klassicistiske indfatninger, de oprindelige vinduesposte og ældre rammer med deres håndsmedede anverfere og stormkroge. Hertil skal fremhæves den oprindelige hovedtrappe med de for perioden karakteristiske, slanke balustre og køkkentrappens mere nøgterne balustre af rundstokke.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den velproportionerede, elegant rundede blankmursfacade med hamborgfuger mod gaden med dens kvaderpudsede opdeling af underfacaden. Herudover til de vandrette led, nærmere bestemt kordonbåndet over stueetagens vinduer og den klassiske hovedgesims under taget, der skaber en visuel balance i den ellers forholdsvis høje og smalle facade. Fagene op mod det rundede hjørne springer en kvart sten frem fra de øvrige murplaner som en diskret accentuering af hjørnet. Sammen med dette bidrager den regelmæssige og taktfaste vinduessætning og de to fordakninger over hovedindgangen samt kældernedgangen i hjørnet til facadens overordnede rolige og samtidig elegante fremtræden. Endvidere er der stor arkitektonisk værdi i den traditionelle materialeholdnings behagelige samspil, som bidrager til en facade, der i sin helhed fremtræder nedtonet og harmonisk. I gårdrummet knytter den arkitektoniske værdi sig til de berappede murfladers prunkløse udtryk med en regelmæssig vinduessætning og enkle revledøre fra henholdsvis hovedtrappe, køkkentrappe og ned til kælderen. Alt dette bidrager til at skabe et helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer med de gennemførte og for størstedelen oprindelige snedkerinteriører med tilhørende pudsede lofter samt ikke mindst trapperummet, hvor de fint forarbejdede snedkerdetaljer tilfører rummet klassicistisk elegance. Hertil kommer den traditionelle materialeholdnings særlige stoflighed.

Læs videre om

• Amaliegade 47, København
• Kompagnistræde 2, København
• N.J. Frænckels Alderdomshjem, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen