Løvenborg, Butterup-Tuse

Rigsråd Malte Juul påbegyndte i 1630'erne opførslen af Løvenborg i senrenæssancestil på landsbyen Ellinges jorde. Hovedbygningens østfløj blev aldrig fuldført. Derimod er indgangens sanstenportal fra anlæggets opførelse i 1634. Broen var dengang en vindebro af træ. Bygningerne er løbende blevet ombygget og forhøjet. Den ældste del af anlægget er i dag formentlig vestfløjen omkring porten. Sandstensportalerne på sidefløjene er fra omkring 1740erne. I 1853 forestod J.H.B. Seidelin en større ombygning og tilføjelse, hvor det mest i øjnefaldende er udskud, og tårnet ved gavlen af sydfløjen.

Tilbagetrukket fra Holbæk fjord, nært beliggende den lille stationsby Regstrup, ligger herregården Løvenborg. Den trefløjede hovedbygning ligger omsluttet af vandfyldte grave på alle fire sider. Hovedbygningen består af en smal portfløj i to stokværk flankeret af hjelmklædte, ottekantede hjørnetårne med spir samt to sidefløje mod nord og syd, oprindeligt i et stokværk med høj kælder. Vinduerne er i dag forhøjet, så fløjene fremtræder som to fulde etager. Bygningerne står på en sokkel af granitkvadre. Hele anlægget er opført i røde mursten og overkalket i en kraftig okseblodsfarve. Tagene er sadeltage behængt med røde vingetegl og symmetrisk placerede skorstene i rygningen. Den ældre tagflade brydes kun af enkelte små tagvinduer. Bygningerne har helgavle, der prydes af de karakteristiske svungne gavle med pinakler. Overalt er bevaret ældre, hvidmalede vinduer. Vinduernes placering vidner om bygningernes alder og ombygninger gennem tiden. De fleste vinduer har forsatsrammer. Indgangen går via en muret bro i granitkvadre og tegl, der mod porten flankeres af to løver med en pote hvilende på en jordklode. Særligt interessant er portgennemkørslens imponerende sandstensportal i renæssancestil. Portalen er udformet som en romersk triumfbue med rige dekorationer. Det trefløjede anlæg lukker sig omkring en grusbelagt gårdsplads med stenbelægning bevaret omkring murene. Over indgangspartierne til sidefløjene er sat sandstensportaler med segmentfrontoner, der formentlig stammer fra 1740'erne. Som pendant til den uopførte østfløj er i midten af 1800-tallet tilføjet en pavillon med karnaptårn på gavlen af sydfløjen og et lille lanterneprydet tårn med spir mod syd. Øst for bygningerne findes en nyrenoveret have, der er forbundet til gårdspladsen med en bro. (Haven er ikke fredet). Løvenborgs indre er præget af skiftende stilarter og tidsperioder, fra renæssancen til empiretiden. Herunder mange fine interiører fra 1700-tallet, blandt hvilke et enkelt i hjørnet af sydfløjen måske kan tilskrives N.H. Jardin, der vides at have tegnet for ejeren i 1771. Rummene er trods sin forskellighed velbevarede med plankegulve, døre, gerichter, låsetøj og håndtag, paneler, gobeliner og lofter, hvoraf mange har stuk. Løvenborgs moderne, beboede del er indrettet i sydfløjen, mens nordfløjen står velbevaret og med mange detaljer og indretninger, som det gamle køkken beliggende i nordfløjens kælder med bl.a. ildsted, svalerum og afløb til voldgrav.

Løvenborg ligger markant i landskabet i kraft af sin tilbagetrukne beliggenhed på et voldsted omgivet af brede vandrige grave. Avlsgårdens lidt afsides beliggenhed, væk fra hovedbygningen, understøtter og fremhæver Løvenborgs solitære placering. Dertil kommer, at det lukkede anlæg med de kalkede mure i en kraftig okseblodsfarve, giver Løvenborg et stærkt og ensartet udtryk, hvilket styrker oplevelsen af Løvenborg som et bærende element i det omkringliggende kulturmiljø. Hovedadgangen sker fra vest over voldgraven og gennem den imposante sandstensportal. I dag er aksen forlænget tværs over gårdspladsen og via en hvidmalet bro over voldgraven mod øst, der forbinder Løvenborg med den nyrenoverede have.

Løvenborgs kulturhistoriske værdi knytter sig til hovedbygningens opbygning, der er et fornemt eksempel på et dansk herregårdsbyggeri i senrenæssancestil med en fritliggende hovedbygning i røde sten og svungne gavle. Bygningerne har mange bygningsspor og tilføjelser, der fortæller om anlæggets historie og udvikling. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til, at hovedbygningens oprindelige funktion, som bolig for godsejeren, stadig er aflæselig i arkitekturen; ikke blot i det imposante ydre, men også i bygningens oprindelige plandisposition. Plandispositionen er karakteristisk for perioden hvor man endnu fastholdt renæssanceherregårdens store repræsentative rum, mens de resterende beboelsesrum på første sal og i stueetagen var relativt små og komfortable. I kælderen var køkkenet det dominerende rum, hvor mange detaljer er bevaret. Af særlig værdi er den unikke sandstensportal, udformet som en romersk triumfbue med romerske krigere mellem koblede søjler, der bærer et bjælkelag med bygherrens våben. Indgangsportalen er dateret til 1634.

Arkitektonisk fremtræder Løvenborg som et kompakt og symmetrisk anlæg. De rolige murflader uden ornamentik og med den røde kalkfarve skaber et ensartet udtryk og giver bygningerne en glød, der kun brydes af de hvidmalede, opsprossede vinduer. Øverst opløses murfladerne af de svungne gavle, pinakler og spir. Endvidere har de ubrudte tagflader og symmetrisk placerede skorstene arkitektonisk værdi for anlægget. I det indre ligger de arkitektoniske værdier i den oprindelige plandisponering med rundgang gennem sale og værelser samt i de velbevarede og varierende interiører, der viser stor variation i stil og materialer. I kælderen er for en stor del bevaret de oprindelige funktionsrum. Af særlig værdi er det fint dekorede rokokointeriør med stuk og spejle, formentlig af N.H. Jardin, biblioteket og salene med gobeliner og vægmalerier. Endvidere står nordfløjen meget velbevaret.

Læs videre om

• Elefantapoteket, Holbæk
• Roskildevej 17 C, Holbæk
• Skamstrup Præstegård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen