Lille Heddinge Rytterskole

Lille Heddinge Rytterskole blev opført i 1722. Fra 1722 til 1727 lod kong Frederik d. IV opføre 240 ens rytterskoler over hele landet. I Tryggevælde Rytterdistrikt, som Lille Heddinge Rytterskole hørte under, blev der opført 18 skoler. Navnet kommer af tilknytningen til de i alt 12 rytterdistrikter, som var grundstrukturen i det daværende militære beredskab. Rytterdistrikterne var områder, hvor bønderne var forpligtiget til at sørge for husrum og forplejning til det kongelige rytteri. Rytterskolerne blev opført for at sikre, at børnene, både piger og drenge, fik den mest grundlæggende lærdom. I Rytterskolerne blev der først og fremmest undervist i kristendom, men også i læsning, skrivning og regning. Dette skulle sikre kongens rekruttering af soldater fra Rytterdistrikterne, der kunne læse og skrive. Rytterskolerne blev alle opført efter samme plan: 13 meter lange, 7,5 meter brede og næsten 3 meter fra gulv til loft. De var alle opført i grundmur, dog var de stevnske rytterskoler opført af kalksten fra Stevns Klint, og på taget lå der røde teglsten. Mange steder blev det dog udskiftet med strå, idet det bedre modstod elevernes stenkast! Over den rundbuede indgangsdør blev der indmuret en sandstenstavle med kongens monogram og en inskription. Indvendigt var væggene pudsede og hvidtede. Foruden forstue og skolestue var der lærerens stue, sovekammer, køkken og spisekammer. I køkkenet var der en åben skorsten med ovn og ildsted. Herfra blev der fyret i bilæggerovnen, der skulle opvarme hele bygningen. Ved siden af skolestuen var der en stald til lærerens dyrehold. Skolestuens inventar var meget beskedent: to lange borde og fire bænke uden ryg. Både borde og bænke var fastgjort på pæle, der var nedrammet i lergulvet. I 1792 blev der udarbejdet en generel ombygningsplan for rytterskolerne. De vigtigste forandringer var, at stalden blev flyttet ud i et udhus og at skolestuen derved blev udvidet. Lærerens stue blev også lidt større, og der blev indrettet et pigekammer. I udhuset blev der plads til et tosædet lokum. På et tidspunkt har en lærer fået tilføjet et par fag mod vest og dermed udvidet boligen yderligere. Bygningen fungerede som skole i 170 år, det vil sige indtil 1892, hvor en ny skole blev opført på Skørpingevej. Frem til omkring 1940 blev skolen brugt som forsamlingshus. Herefter blev det anvendt som oplagsrum for smedens gamle maskiner og reservedele. Bygningen stod og forfaldt indtil Stevns Kommune, som havde købt skolen i 1976, vedtog at restaurere den. Blandt andet blev der lagt nyt tag. Genindvielsen fandt sted d. 28. maj 1977, og brugen af den istandsatte bygning blev overdraget til Stevns Museum, nu Østsjællands Museum, der anvender Lille Heddinge Rytterskole til både udstilling og formidling.

Lille Heddinge Rytterskole ligger centralt i landsbyen, på hjørnet af hovedgaden modsat kirken og kirkegårdsmuren. Lille Heddinge Rytterskole er en enetages bygning opført i kalksten med rødt tegltag, der er afvalmet mod øst. Bygningens sokkel med kampesten er sort, mens murene er gulkalkede, den kraftige gesims er hvid og de ældre revledøre og småsprossede vinduer er malet lyseblå. I rygningen sidder to traditionelle skorstenspiber. Over hovedindgangens rundbuede åbning er indmuret en sandstenstavle med inskription samt Frederik IV.s monogram. Indvendigt er bevaret en ældre planløsning med skolestue mod øst og lærerbolig mod vest. Bygningen fremtræder med en traditionel materialeholdning, der er ældre bræddegulve samt ældre ølandsfliser og nyere teglstensgulv, pudsede vægge behandlet med kalkholdig maling, fritliggende bjælkelag og synlige loftbrædder. Endvidere er der bevaret ældre fyldingsdøre og gerichter. Loftet står uudnyttet, dog er der et værelse med nyere overflader i gavlen mod vest. Tagstenene er understrøgne og der er to ældre støbejernsvinduer.

Lille Heddinge Rytterskoles miljømæssige værdi knytter sig til bygningens centrale beliggenhed umiddelbart vest for Lille Heddinge Kirke, hvor de tilsammen udgør et væsentligt kulturmiljø.

Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til sandstenstavlen over hoveddøren, der med kong Frederik IV.s monogram og årstallet 1721 fortæller, at han har ladet Lille Heddinge Rytterskole opføre som en af mange skoler i Rytterdistrikterne. Nedenunder står et vers, hvori kongen hylder og priser gud samt beder om guds beskyttelse af skolen og dens gode gerning. Rytterskolens nære placering til kirken vidner om at det var præsten, som havde tilsynet med undervisningen, mens udgifterne til opførelse og drift blev afholdt af kirketiendet. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i, at man udefra kan se hvor skolestuen, som er den offentlige del af bygningen, er beliggende, idet vinduerne her sidder højere placeret i facaden end i boligdelen. At taget oprindeligt også var afvalmet mod vest vidner den bevarede smalle del af gesimsen på vestgavlen om. Hertil kommer, at man igennem kalklagene kan se størrelsen på de sten som bygningen er opført i, hvilket fortæller at også Rytterskolen er opført i den lokale kalksten, der blev brudt i herregården Gjorslevs brud i Stevns Klint. Indvendigt knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens velbevarede grundplan med fælles forstue, gennemlyst skolestue mod øst og lærerbolig mod vest med to stuer mod gaden samt kammer og køkken mod gården. Hertil kommer revledørenes ældre, håndsmedede beslag og klinkefald. I skolestuen er der endvidere bevaret eksempler på elevernes tidsfordriv i form af karikaturtegninger af to mandspersoner på bagsiden af revledøren, der fører ind til skabsrummet under trappen.

Lille Heddinge Rytterskole har arkitektonisk værdi, idet den fremtræder som en gedigen og enkel bygningskrop med en klart afgrænset form og en simpel detaljering i form af en kraftig gesims. Den lave, rundbuede åbning og sandstenstavlen ovenover markerer på enkel vis indgangen og bibringer bygningen en særlig karakter. Hertil kommer at bygningens facader kun gennembrydes mod gade- og haveside, samt de ældre revledøre, ældre vinduer med markante drypnæser og de næsten ubrudte tagflader med traditionelle skorstenspiber. Bygningens originale udtryk understreges ved at der ingen tagrender er, og overgangen mellem tag og gesims fremstår derved tydelig. I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den store rumhøjde og gode lysindfald. Hertil kommer den enkle og genkendelige planløsning samt den traditionelle materialeholdning med synlige loftbjælker og loftbrædder, pudsede vægge, bræddegulve og flisegulv samt de ældre bygningsdetaljer, herunder revledøre og fyldingsdøre, beslag, greb, gerichter og den historiske farvesætning i kraftige kalkfarver.

Læs videre om

• Andreassens Hospital, Magleby
• Betjentboligen (tidl.), Valløby
• Gjorslev, Holtug

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen