Magleby Hospital (tidl.)

Den ældste del af Magleby Hospital er rester af en middelalderlig kirkelade, som rigsadmiral Claus Daa til Borreby i 1624 lod indrette til hospital, dvs. fribolig for femten almisselemmer. I 1758 ombyggede geheimeråd Willum Bjerregaard huset til tolv fattige fra sognet, hvilket inskriptionen på gavlen vidner om. Den nuværende ydre udformning af bygningen stammer antageligvis fra ombygningen 1758, hvor den menes at være blevet inddelt i fire etrums boliger, der to og to delte forstue og ildsted. Magleby Hospital fungerede som fattighus frem til begyndelsen af 1930'erne. Frem til 1975, hvor Karsten Rønnow foretog en gennemgribende istandsættelse af hospitalet, brugte Magleby Kommune bygningen til opbevaring af forskelligt materiale.

Magleby Hospital ligger i tilknytning til den nordlige kirkegårdsmur ved Magleby Kirke. Hospitalet er en grundmuret og hvidkalket bygning i en etage med sortmalet sokkel og et helvalmet tegltag af røde vingetagsten. I langsiden mod øst ses to rundbuede revledøre samt fire torammede og opsrossede vinduer. I langsiden mod vest sidder fire étrammede og opsprossede vinduer, mens begge gavle er lukkede. På den nordvendte gavl ses inskriptionen WB B AA RP 1758 udført i smedejern. Både vinduerne, som er med koblede rammer, og dørene er nyere, men traditionelt udført. På nær den vestvendte langside står bygningen uden tagrender. Trapperne, der fører op til dørene, er med trin af natursten og nyere, galvaniserede værn. En mindre del af den eksisterende bygning er af munkesten, der hviler på en syld af meget store marksten, som rager op til en halv meter ind i bygningen. Hovedparten af bygningen er imidlertid opført i lidt mindre sten, såkaldte renæssancesten, mens sydgavlen er opført i traditionelle mursten. I det indre rummer bygningen en entré, et mindre køkken, toiletter og et større lokale. Der er nyere, skalmurede vægge uden på de oprindelige mure, nyere glatte døre og tilhørende gerichter samt bræddelofter med fritliggende bjælkelag. I de mindre rum er der flisegulve mens det store lokale har gulvtæppe. Tagetagen er uudnyttet.

Magleby Hospitals miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden ved skrænten, i tilknytning til den nordlige kirkegårdsmur, hvor bygningen er med til at opretholde grænsen mellem landsbyens offentlige rum og kirkens område, og samtidig er med til at sikre det kulturhistorisk interessante kirkemiljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningen som en velbevaret repræsentant for de tidligere hospitaler og fattighuse, der var tilknyttet herregårdene, i dette tilfælde Borreby. Dette ses blandt andet i placeringen nær kirken, i de to hoveddøre samt i de få og små vinduer. Hertil kommer bygningens renæssance- og barokarkitektur, som viser sig i de særdeles kraftige mure opført af svære marksten, renæssancesten og munkesten, de rundbuede døråbninger og den meget høje tagrejsning. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de massive murtykkelser, der vidner om bygningens alder samt til de ældre bygningsdele, herunder loftsbjælkerne.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle, massive og særdeles karakterfulde bygningskrop med de stejle, ubrudte tagflader. Særlig markant er bygningens placering i skrænten ved kirkemuren, der gør, at bygningens volumen fremtræder meget forskellig, alt efter om det ses fra vejen eller fra kirkegårdssiden. Fælles for bygningens arkitektoniske fremtræden er dog, at den visuelt er domineret af den sorte sokkel, de hvide mursider og det røde tegltag, der tilsammen resulterer i et roligt og prunkløst udtryk. Hertil kommer den symmetrisk opbyggede, østvendte langside, hvis taktfast placerede vinduer og døre ydermere bidrager til bygningens overordnede, meget enkle og harmoniske fremtræden.

Læs videre om

• Espe, Boeslunde
• Halsskov Kulfyr, Korsør
• Tårnborg, Korsør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen