Mausoleum, Horne Kirkegård ligger på Søren Lundsvej 42 i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Mausoleet blev opført i 1825 og er tegnet af Gustav Friedrich Hetsch (1788-1864), der var en af senklassicismens ledende skikkelser. Mausoleet blev udført på bestilling af greven på Hvedholm Preben Bille Brahe. Mausoleet er gravsted for de fire sidste generationer af grever på Hvedholm. De fire ældste sarkofager er tegnet af G.F. Hetsch. Busten af Preben Bille Brahe er udført af billedhuggeren Herman Wilhelm Bissen.

Beskrivelse

Mausoleet for Slægten Bille-Brahe ligger hævet over Søren Lundsvej på Horne Kirkegårds let skrånede terræn nordøst for Horne Kirke. Mausoleet er placeret skråt for kirken med gavlene mod nordvest og sydøst.

Mausoleet er en enetages grundmuret, rektangulær bygning på en sokkel af granit og kampesten under et lavt, helvalmet kobbertag med stående false. På hvert taghjørne er ornamentprydelser i kobber. Midt på den sydøstre gavl er der indgang via et vindfang med let skrånende sider under et lavt, heltag af kobber med ornamentprydelser af sandsten ved hjørner og ved rygningens afslutning. Siderne er pudsede og kalkede i en lys rød farve og afsluttes med en hovedgesims af sandsten. Vindfanget afsluttes ligeledes af en sandstensgesims med påsatte kobberbogstaver og herover er en sandstensgavl med motiv af et timeglas med vinger. Granittrin leder op til indgangsdøren, der er en ældre, brunmalet, tofløjet, fyldingsdør med kvadratiske fyldinger med cirkelslag i midten. Døren har let skrånende, kraftige sandstensindfatninger. I hver side af bygningen er et halvcirkelformet, ældre vindue i jern med diagonalsprosser. Under vinduerne er kraftige sålbænke af granit båret af konsoller. I nordvestre gavl er ligeledes en kraftig granitsålbænk på konsoller, men intet vindue. Bygningen er omkranset af en smal pigstensbelægning.

I det indre leder fire granittrin fra vindfanget ned til gravkammeret, hvor der står otte sarkofager af sandsten på sandstenssokler samt tre kister af træ på sokler af røde tegl. På endevæggen, mod nordvest, er en buste af Preben Bille Brahe. Gulvet er belagt med stenfliser, murene er pudsede og kalkede over en lav sortmalet sokkel. Gravkammerets midte er overdækket af et ribbehvælv, mens enderne og vindfanget har tøndehvælvede kassettelofter hvilende på en vederlagsgesims, der trækkes rundt i hele rummet. I ribbehvælvet hænger en original olielampe af kobber. Vindfanget er adskilt fra gravkammeret af en nyere trælåge.

Miljømæssig værdi

Mausoleets miljømæssige værdi knytter sig til bygningens hævede placering på Horne Kirkegård. Hertil kommer bygningens form og farvesætning, der er særegen i forhold til Hornes øvrige bebyggelse, hvormed Mausoleet fremstår som en unik og karakteristisk bygning i landsbymiljøet i Horne.

Kulturhistorisk værdi

Mausoleets kulturhistoriske værdi knytter sig til dets funktion som gravkammer for Bille Brahe slægten, hvilket tydeligt fremgår af påskriften "HELLIGET DE DØDE AF PREBEN BILLE BRAHE" over indgangen og af timeglasset med vinger på gavlen herover. Endvidere signalerer mausoleets ydre form med de overvejende lukkede sider, placeringen samt bygningens interiør klart bygningens funktion. Bygningens fine detaljering samt valget af arkitekten G.F. Hetsch, der var en af datidens ledende arkitekter, vidner om Bille Brahe slægtens velstand og anseelse. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens tydelige senklassicistiske træk, der kan ses i bygningens rolige udtryk, den strengt symmetriske komposition og den for ankomsten skæve placering. Hertil kommer den beherskede dekoration, de fladbuede vinduer og mindelserne om antikkens bygningsdele, herunder tagets akroterion-lignende ornamentprydelser og den tympanonlignende afslutning over indgangsdøren, som i deres oprindelige form ses på antikkens græske templer. Endvidere kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens alder, herunder døren, vinduerne, greb og hængsler samt busten og lampen.

Arkitektonisk værdi

Mausoleets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle, kompakte og strengt symmetriske bygningskrop med lavt helvalmet tag, der afspejler senklassicismens stilideal. Bygningens placering på det skrånende terræn og vindfangets let skrånende sider fremhæver det sluttede i bygningskroppen, mens de få dekorative detaljer, de buede vinduer og kombinationen af de lyse røde sider og det grønne kobbertag giver bygningen et sirligt udtryk og en karakterfuld stoflighed. Mausoleet fremstår dermed som en velproportioneret og udtryksfuld enhed.

Mausoleets arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til gravkammeret, der med det hvælvede loft, stengulv, de højt placerede vinduer, omløbende vederlagsgesims, kalkede vægge og lofter, fremstår højtideligt og alvorsfuldt, en stemning der yderligere understreges af niveauforskellen fra vindfanget ned til gravkammeret.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links