Mejlgade 25, Aarhus

Gavlhuset blev sandsynligvis opført i midten af 1500-tallet. Ved en synsforretning i 1685 var den knægtbyggede gavl i så dårlig stand, at knægtene truede med at styrte ned. I den ældste kendte beskrivelse af gården fra 1721 var gavlhuset som i dag fem fag langt. Førstesalens stokværksfremspring på 15 cm blev i 1848 trukket ind på linje med underetagen, og flere andre ændringer er i tidens løb blevet foretaget på facaden. Herunder at forhuset på et tidspunkt fik ændret den knægtbyggede gavl til en med gaden flugtende tagflade, således at bygningen herefter fremstod som en længebygning mod Mejlgade. Endvidere har der i gavlen mod Mejlgade siddet store butiksruder, men disse er blevet fjernet, stolperne genskabt og torammede sprossevinduer isat.

I 1969 købte arkitekt K. Krøll bygningen og han foretog herefter en nænsom istandsættelse af bygningen, som formentlig er byens ældste bevarede borgerhus. I 1990 blev bygningens gavl mod gaden genskabt og tagets vinkelhjørne med en grattagskæring ind mod portbygningen blev fjernet. Ved samme lejlighed blev tagetagen og kælderen indrettet, hvor kælderens gulvniveau blev sænket og den indvendige kældertrappe kom til. Ligeledes blev der i gavlhuset isat et par vinduer med termoruder.

Gavlhuset indgår som en del af husrækken i Mejlgade, der er en gammel handelsgade og primær indfaldsvej fra nord. Mod gaden er gavlhuset sammenbygget med et enetages porthus, hvorigennem der er adgang til gårdrummet. På bagsiden er gavlhuset sammenbygget med flere sidehuse samt et baghus, som ligger i en vinkelformation omkring det brolagte gårdrum.

Gavlhuset er et fem fag bredt gavlhus i to stokværk med et rødt, teglhængt heltag, og i rygningen er en gulkalket skorstenspibe med sokkel og gesims. I tagfladerne er et par nyere, ovale tagvinduer. En del af tagfladen mod syd er rejst i en gavl, som vender ind mod nabobygningens gavl. Gavlhuset hviler på en sort, støbt sokkel, bindingsværket er brunt opstolpet mod gaden, mens det øvrige bindingsværk er grønligt, og tavlene er gulkalkede. Gavltrekanten mod gaden er bræddebeklædt med påsatte lister og vindskeder og afsluttes øverst af en lille husbrand. Vinduerne er torammede med to eller tre ruder. I den søndre langside er vinduerne ældre. Mod gaden er de nyere og udført som traditionelle vinduer med hjørnebånd og stabler, mens de mod gården og i vestgavlen er nyere og forsynet med termoruder.

I den nordre langside, under portbygningen, er hoveddøren, der er en nyere dør forsynet med tre ruder og bosserede hjørneklodser. I vestgavlen for enden af en støbt kældertrappe, der løber langs sidehuset, er en nyere kælderdør med otte ruder. Både vinduer og døre er hvidmalede.

I det indre er dele af en ældre grundplan bevaret med størstedelen af en langsgående hovedskillevæg. I stueetagen er der to rum ud mod gaden, dernæst en gennemgående forstue, hvori en nyere kvartsvingstrappe fører op til første sal, og bag denne fører en nyere kvartsvingstrappe ned til kælderen. Fra forstuen er der adgang til et større rum mod gårdspladsen, en gang, som giver adgang til sidehuset, og fra gangen er der adgang til et smalt rum mod syd. Første sal er indrettet med et reposrum, to rum mod gaden, to sammenhængende smalle rum mod syd og et rum mod vest. Fra reposrummet fører en nyere ligeløbstrappe op til den udnyttede tagetage, hvor der er et rum mod øst- og vestgavlen. Kælderen er udnyttet og foruden rummet, hvor trappen lander, er der et lille depotrum samt et stort opholdsrum, hvori der er indrettet et køkken. Gavlhuset har mange forskellige overflader, der er væg-til-væg tæpper, bræddegulve, vinylgulve, bræddeskillevægge, pudsede og tapetserede vægge, synlige bjælker med pudsede loftflader, pladelofter eller loftbrædder imellem. I tagetagen er skorstenen synlig og de to lag hanebånd er fritliggende, idet der er åbent til kip. På gulvet ligger der brædder, skråvæggene er beklædt med profilbrædder og de nyere skillevægge er udført som glaspartier med træindfaninger ligesom dørene her er rammedøre med glasruder.

I kælderen er der klinkegulve, synlige kampestensvægge og nyere murede, hvidmalede skillevægge, synlig stolpe-dragerkonstruktion og bjælkelag med pudsede loftflader imellem. Stolperne står på op til tre lag syldsten på grund af, at man i nyere tid har øget etagehøjden i kælderen. Der er bevaret ældre bygningsdele, herunder profilerede gerichter, fyldingsdøre og paneler.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Mejlgade, byens gamle indfaldsvej fra nord, hvor gavlhuset sammen med porthuset indgår som en integreret del af husrækken med overvejende grundmurede bygningsvolumener i to, tre og fire etager. Ligeledes er der stor miljømæssig værdi ved det tætbebyggede gadeforløb, der sammen med grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med gavlhus, porthus, sidehuse, baghus og brolagt gårdrum udgør en vigtig del af købstadens helstøbte kulturmiljø.

Bygningens kulturhistoriske værdi relaterer sig til opførelsen som et to stokværk højt gavlhus i bindingsværk, der som bygningstype var almindelig i 1500-tallet og 1600-tallet, hvor grundene i byerne blev disponeret på denne måde. Periodens bindingsværkshuse er særligt kendetegnet ved skråbånd, dokker, udkraget og knægtbåret øvre stokværk, og teglhængt, ubrudt heltag, hvilket i store træk ses i Mejlgade 25, selvom udkragningen blev fjernet i midten af 1800-tallet. Værdien knytter sig endvidere til højstolpekonstruktionen, hvor de gennemgående stolper på langsiderne er støttet af dobbelte skråstivere, der ligeledes er karakteristisk for samme periode. Hertil kommer de gennemstukne og fornaglede tagbjælker på langsiderne, som angiver tilstedeværelsen af et styrterum og som ligeledes er en traditionel ældre byggeskik.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til gavlhuset som en repræsentant for et stort borgerhus i renæssancen, hvilket kan aflæses i gavlhusets prominente placering ud til byens hovedstrøg nær domkirken samt i grundens bebyggelsesstruktur med sidehuse og baghus. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af en ældre grundplan, herunder den langsgående hovedskillevæg. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved de bevarede ældre bygningsdele, herunder halvpaneler, profilerede gerichter, fyldingsdøre med indstukne hængsler, hvoraf dørene med én langstrakt fylding og låsekasse er de ældste. Hertil kommer de ældre bræddeskillevægge, bræddelofter og de synlige bjælkelag med påsatte, simple kopbånd på første sal, der sammen med de ældre vinduers kraftige rundposte vidner om gavlhusets anseelige alder. Dog kommer gavlhusets alder tydeligst til udtryk i kælderen, der med sine kampestensvægge og sin synlige og kraftige tømmerkonstruktion med stolper, dragere og kopbånd samt kraftige bjælker vidner om, at gavlhuset kan føres tilbage til midten af 1500-tallet.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle form som et gavlhus, der træder i karakter via facadernes taktfaste og righoldige bindingsværk samt det stejle heltag med udskårne vindskeder og skorstenspibe i rygningen. Bygningen har et forholdsvist simpelt materialevalg i tømmer, tavl og røde tegl, men den righoldige bindingsværkskonstruktion giver gavlhuset et lettere herskabeligt udtryk. Gavlen mod gaden har et lidt stringent udtryk på grund af symmetrien, den ens anvendelse af stolper, løsholter og dokker og den bræddebeklædte trekantgavl, mens de øvrige sider har et lidt mere levende udtryk, der skyldes de dobbelte skråbånd og at vestgavlen står helt i bindingsværk. Hertil kommer den effektfulde og kontrastrige farvesætning i brunt, grønt, gult og rødt, der har afgørende betydning for bygningens arkitektoniske udtryk.

Læs videre om

• Mejlgade 25, Aarhus
• Mejlgade 7, Aarhus
• Århus Statsgymnasium, Aarhus

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen