Mejlgade 43, Aarhus

Det der i dag fungerer som sidehus var oprindeligt et 25 fag langt gavlhus i bindingsværk fra ca. 1560. I 1761 nævnes gavlhuset sammenbygget med et fire fag forhus, hvoraf der var port i to fag. I 1780 blev tolv af gavlhusets fag revet ned, og igen i 1831 blev yderligere syv fag fjernet da det nye forhus blev opført. Bagermester J. Fr. Petersen lod i 1842 en øvre etage opføre på det tidligere gavlhus, og året efter lod han det forlænge, så det fremstod som det sidehus, der er bevaret i dag. Baghuset blev opført i 1876. Århus kommune lod i 1977 hovedfacaden istandsætte. I 1981 gennemgik alle gårdens bygninger en større ombygning og istandsættelse.

Bygningen ligger midt i den ældre del af Århus. Forhusets facade indgår i husrækken i Mejlgade, mens sidehuset er bygget til forhusets nordvestlige gårdside, og baghuset ligger frit i gårdrummet parallelt med forhuset. Forhuset er en grundmuret toetagers bygning med høj kælder og gennemgående portrum. Soklen er sorttjæret og herover er muren pudset og gulkalket og afsluttet af en tandsnitsgesims med små blomsterhoveder mod gaden og en enkel gesims på gårdsiden. Murfladen imellem de to vinduesrækker er prydet af en blomsterfrise i stuk. Både frise og gesimser er hvidmalede. Facaden består af fem brede vinduesfag, hvoraf den nederste etages yderfag mod syd udgøres af en tofløjet, brunmalet revleport, der er sat under en fladbuet åbning og et hertil tilpasset overvindue samt flankeres af to afvisersten.

Over porten ses en ældre kringle med krone. Bygningens vinduer er ældre, hvidmalede, korspostvinduer med pudsede sålbænke, dog er kældervinduerne torammede og sortmalede. Øverst afsluttes bygningen af et heltag belagt med røde vingetegl, og i tagryggen sidder to pudsede skorstenspiber med sokkel. Portrummet har samme farveholdning som facaden og gulvet er af pigsten, med en række bordoursten i midten. Langs forhusets gårdside er en kældernedgang. Sidehuset er i tre etager og opført i brunmalet bindingsværk med gulkalkede tavl og sorttjæret sokkel. Mellem etageadskillelserne og under taget ses gennemstukne bjælkeender. Bygningen har et rødt, teglhængt heltag med en skorstenspibe i rygningen. Den sidste del af sidehuset er delvist grundmuret og hjørnet mod gavlen er afrundet. Der er et- og torammede vinduer, nogle med tre ruder i hver ramme, mens andre er småtopsprossede. I sidehuset er tre ældre fyldingsdøre mod gården, den ene er tofløjet med profileret indfatning omkring. I gavltrekanten ses tillige to revleluger med båndbeslag. Baghuset er en grundmuret, toetagers bygning med sorttjæret sokkel og pudset, gulkalkede mure, der afsluttes af en enkel muret gesims. Det har et heltag med røde vingetegl, i rygningen sidder to skorstenspiber med sokkel og i begge tagflader ses nyere kviste. Bygningen har i begge langsider nyere et- eller tofløjede fyldingsdøre samt traditionelt udførte, torammede vinduer med murede sålbænke. Vinduerne i øverste etage er sat under et fladbuet stik. Døre, vinduer og kviste er alle malet mørkebrune. I det indre findes dele af ældre grundplaner i for- og sidehuset. Hovedtrappen er placeret i sidehusets fag længst mod forhuset, og trappen er en ældre empiretrappe med krydsgitterværk. I forhuset ligger stuer en suite mod gaden, mens der er køkkener og badeværelser mod gården. I forhuset er bevaret flere ældre bræddegulve, revle- og fyldingsdøre med gerichter samt stuklofter. Under hovedtrappen er en original trappe ned til en velbevaret kælder, med mure af kampe- og munkesten, gulve med pigsten og nyere teglsten, kraftigt bjælkeværk i loftet samt en ældre bageovn. Tagetagen er uudnyttet og her ses et delvist ældre tagværk. Den midterste del af sidehuset er indrettet med en lejlighed på hver etage, mens den sidste del af sidehuset, der er delvist grundmuret indeholder en lejlighed i flere planer. I baghuset er tillige indrettet nyere lejligheder på hver etage. Fælles for side- og baghus er, at der er en nyere, dog delvist traditionel, materialeholdning, herunder nye bræddegulve, pudsede vægge, brædde- eller pudslofter samt nye bygningsdetaljer som trapper og døre. Enkelte døre er fra starten af 1900-tallet og flere steder ses det ældre bjælkelag i lofterne.

Den miljømæssige værdi knytter sig til måden hvorpå forhuset naturligt indgår i gadens husrække, der er præget af grundmurede bygningsvolumener i to etager med pudsede facader, der primært stammer fra midten af 1800-tallet. Gadens bygninger og de tilhørende sidehuse og baggårde udgør tilsammen en vigtig del af Aarhus' ældre bykerne. Hertil kommer at gårdrummets intakte pigstensbelægning mellem bygningerne har stor miljømæssig værdi, idet belægningen underbygger atmosfæren og fornemmelsen af et traditionelt gårdmiljø fra 1700- og 1800-tallet.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningernes kompleksitet, der gør det muligt at aflæse den lange bygningshistorie. At sidehuset, tidligere var et gavlhus, samt at dette er den ældste del af bygningerne ses tydeligt af bindingsværket, der har en delvist bevaret højstolpekonstruktion igennem de to stokværk. Dette konstruktionsprincip er især kendetegnende for renæssancens bygninger. Højstolpekonstruktionen ses bedst fra nabogården, hvor der tillige er gennemstukne bjælkeender og en skråstiver i hvert fag. I det indre er der tillige bevaret skråstivere i ret stor udstrækning. Det grundmurede forhus og baghuset er eksempler på hvordan bygningskulturen har udviklet sig op igennem 1800-tallet, hvor grundmur blev mere almindelig.

Forskellen i materialer og de bygningsmæssige detaljer har tillige kulturhistorisk værdi da bygningernes hierarki hermed tydeligt opdeles. Især afviger forhusets pudsede facade med rige detaljer og større vinduer, fra gårdsiden og de øvrige bygningers mere beskedne fremtoning med blandt andet mindre vinduesåbninger. Hertil kommer de bevarede bygningselementer, som fastholder læsbarheden af det tidligere liv i bygningen: Gennem porten kunne køre brede hestevogne, og gennem kældernedgangen i gården kunne kælderen lastes med varer. Forskellen mellem for-, side, og baghus er tillige aflæseligt i det indre, hvor forhusets ældre grundplan med stuer en suite mod gaden er bevaret. Bygningsdele og -detaljer som ældre bræddegulve, fyldingsdøre med gerichter, fodpaneler, hovedtrappen samt pudsede vægge og lofter med stuk. Glasloftet i stueetagen indikerer, at der her var butik, da bygningen fungerede som bageri, hvilket også ses af kringlen på facaden over porten. Ligesom hierarkiet er synligt i det ydre ses det også i den indre materialeholdning, hvor side- og baghuset har et langt mindre detaljerigt interiør og med synligt bjælkelag i lofterne. I kælderen under forhuset er nogle af bjælkerne genanvendt tømmer fra en overgangsfod med en profileret hulstavkeling fra begyndelsen af 1600-tallet. Disse bjælkers længde er i overensstemmelse med gavlhusets bredde, og stammer sandsynligvis herfra, og er flyttet i forbindelse med ombygningerne. Kælderens ældre pigstensgulv, revledøre med smedejernsbeslag, mure i kampe- og munkesten samt den stensatte trappe med slidte kraftige egetræstrin vidner tillige om bygningens oprindelse fra 1500- og 1600-tallet. Endeligt er det åbne ildsted i kælderen endnu en indikation fra det tidligere bageri.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til forhusets fremtræden i gaden som et enkelt bygningsvolumen, hvilket skyldes den velproportionerede facade og den ubrudte tagflade. Hertil kommer soklen, vinduestakten og detaljeringen, som inddeler facaden horisontalt. Farvesammensætningen har tillige stor værdi: Den mørke sokkel virker som en tung base og det hvidmalede bånd og hovedgesimsen træder tydeligt frem på de gulkalkede mure. Den arkitektoniske værdi for sidehuset knytter sig hovedsageligt til bindingsværket og vinduernes taktfasthed, der skaber en hvis ro til bygningen, der ellers præges af mange ombygninger. Harmonien og takten underbygges af farveholdningen, med brunmalede, småsprossede vinduer og bindingsværk mod de gulkalkede tavl. For baghuset gælder det ligesom sidehuset, at det er farveholdningen og den taktfaste vinduesplacering, der udgør den arkitektoniske værdi.

Den arkitektoniske værdi i det indre knytter sig primært til forhuset, der fremtræder med senempire-detaljer, hvilket ses af fløjdørene med bevarede gerichter og beslag, hovedtrappens krydsværn med små rosetter samt stuklofterne med naturmotiver. Hertil kommer det senere glasloft med diagonale forgyldte lister, der skaber et stemningsfuldt rum.

Læs videre om

• Jysk Handels- og Landbrugsbank (tidl.), Aarhus
• Mejlen, Aarhus
• Århus Katedralskole, Aarhus

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen