Mosaisk Begravelsesplads, Fredericia

Det var som udgangspunkt ikke tilladt at være jøde i Danmark i 1600-tallet. Jøderne blev ofte forfulgt i de europæiske lande både før og efter Reformationen. Christian 4. havde dog et ønske om at tiltrække visse af de pengestærke jøder til sine byer. Jøderne blev derfor tilladt i Glückstadt og i Altona i henholdsvis 1630 og 1641. Jøderne fik desuden tilladelse til at komme til Fredericia i 1674, da byen fik religionsfrihed af Christian 5. Da byens privilegier blev genudsendt i 1682, fik jøderne tilmed tilladelse til at indrette en synagoge i byen.

Begravelsespladsen er formentlig allerede anlagt omkring 1690. I 1709 blev der opført et kapel til brug for begravelserne i det nordøstlige hjørne og i 1719 købte menigheden et hus i Riddergade, der blev indrettet til synagoge. I 1790 var begravelsespladsen blevet for lille, og det var derfor nødvendigt at udvide pladsen mod syd. På denne grund lå et mindre bindingsværkshus fra 1762, der var vågehuset ligger i dag. I 1859 var der igen mangel på plads, og derfor udvidede man med den adskilte grund mod sydvest. I 1814 fik jøderne tilladelse til at slå sig ned overalt i landet, hvis de var født i Danmark, hvilket betød at menigheden i Fredericia efterhånden tyndede ud. I 1902 blev den sidste jødiske gudstjeneste afholdt i synagogen i Riddergade, hvorefter bygningen blev solgt i 1914, og nedrevet i 1915. I 1910 blev muren omkring de to begravelsespladser opført som afløsning for en tidligere tjørnehæk. Den sidste jødiske begravelse fandt sted i 1921. Da det første kapel blev revet ned omkring 1790, blev der indrettet kapel i det lille bindingsværkshus fra 1762. Kapellet blev senere indrettet til vågehus – altså en opsynsbolig. Udover at holde opsyn havde opsynsmanden også ansvaret for at udlåne gravfortegnelsen og gæstebogen til de besøgende. Under anden verdenskrig blev bygningens loftetage anvendt som skjulested for jøder på flugt. Omkring 1970 og helt frem til starten af 1990 stod bygningen i meget dårlig stand, men efter en større restaurering åbnede bygningen som museum i 1993.

Mosaisk Begravelsesplads, der består af to let adskilte pladser, ligger inden for voldene i den sydvestlige del af Fredericia mellem et par nyere industribygninger. Begge pladser er omkranset af hegnsmure i rød, blank mur med kamtakkede indgangsportaler. Murene står over en støbt sokkel og er inddelt af let fremhævede murpiller samt let tilbagetrukkede murflader med store blændingsfelter. Murene er prydet af rulleskifter, savsnitsfriser, mindre blændingsfelter og formsten. Murkronen afsluttes af røde munke- og nonnesten. I de to indgangspartier er støbejernslåger, og i muren omkring den nordligste af pladserne, der også er den største, er tillige en mindre støbejernslåge og i to af murens hjørner en oval åbning med støbejernsgitter, og herover er kamtakkede gavle. På begge begravelsespladser står gravsten og monumenter i lange lige rækker på en åben græsplæne. Foran flere af gravstenene findes lave beplantninger af efeu, som den eneste beplantning. De fleste gravsten er af sandsten men imellem er også granitsten. Alle sten har inskription. Den sydligste af pladserne ligger lavt i forhold til gadeplanet, og derfor er der her en trappe i træ fra porten og ned til selve begravelsespladsen. Ved indgangen til den nordligste begravelsesplads ligger sammenbygget med hegnsmuren et lille vågehus. Huset er en grundmuret bygning i én etage med kampestenssokkel, rødt, blankt murværk, muret gesims og rødt, teglhængt, halvvalmet tag, der i rygningen har en skorstenspibe med sokkel og gesims. I gadesiden ses en flammeret, tofløjet hoveddør med en kort granittrappe foran, mens der i havesiden er tre revledøre, hvoraf den ene er tofløjet. Bygningens vinduer er torammede med tre ruder i hver ramme. Både døre og vinduer er nyere, men traditionelt udført og alle dele er malet grønne. Inde i vågehuset er en ældre traditionel grundplan med mindre rum, der i dag indeholder en udstilling om det jødiske samfund og historie i Fredericia. Overfladerne er næsten alle nye, men materialeholdningen er traditionel og relativ enkel bestående af bræddegulve, pudsede vægge og bræddelofter mellem synlige bjælker. Der er tillige fyldingsdøre med profilerede gerichter. Fra gårdsiden er der adgang til et særskilt toilet og et lille forrum, hvor en loftslem fører op til den uudnyttede tagetage, med synlig tagkonstruktion og understrøgne tagsten.

Den miljømæssige værdi for Mosaisk Begravelsesplads knytter sig til den unikke placering inden for voldene i Fredericia by. Grundet de høje mure indgår de to begravelsespladser som en integreret del af byens oprindelige bebyggelsesstruktur, der er et stringent gritsystem med nord-syd og øst-vest gående gader.

Mosaisk begravelsesplads har kulturhistoriske værdi idet begravelsespladserne med alle gravsten, gravplader og monumenter fremstræder som en fysisk manifestation af det jødiske samfund i Fredericia. I andre købstæder, blev de indenbys begravelsespladser ofte nedlagt efter forordningen af 1805, men i Fredericia har man opretholdt flere af de gamle kirkegårde, tilhørende forskellige trossamfund. Dette underbygger fortællingen om, at Fredericia har haft en helt særlig og meget tidlig accept af religionsfrihed.

Hertil kommer at den Mosaisk begravelsesplads i Fredericia er en af de ældste i Skandinavien og med i alt 550 grave er den Danmarks største uden for København. Den kulturhistoriske værdi for vågehuset relaterer sig til bygningens traditionelle og enkle udtryk, der afspejler bygningens alder. Ydermere er sammenbygningen med hegnsmuren og indgangsportalen vigtig, idet funktionen som vågehus her antydes.

Den arkitektoniske værdi for de to begravelsespladser relaterer sig til den enkle og ensartede fremtræden af gravsten i lige rækker på de åbne græsplæner. Gravstenenes enkle udformning har et stærkt formsprog med en overordnet geometri, hvor partierne omkring inskriptionerne, gravpladerne, i de fleste sten er fremhævet i lyse farver. Den helt enkle beplantning med skarpt klippede efeu underbygger takten og enkeltheden i anlægget. Foruden de to begravelsespladsers ensartede fremtræden knytter den arkitektoniske værdi sig til de høje hegnsmure, der søger for visuelt at binde de to pladser sammen selvom de fysisk er adskilt. Værdien knytter sig tillige til murens faste takt af piller og de kamtakkede indgangspartier og hjørner, hvis niveauforskydninger skaber en visuel og dynamisk rytme. Hertil kommer de mange murdetaljer med blandt andet blændinger og formsten, som giver dybde og liv til muren, mens de kamtakkede gavle og murkronernes række af munke og nonner giver en præcis afslutning.

Læs videre om

• Prinsensgade 39 A-B, Fredericia
• Prinsessegade 12-14, Fredericia
• Ødstedgård, Bredstrup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen