Maleriet Den morsomme mand af Otto Frello fra 1980 viser kunstnerens karakteristiske greb med at blande flere tidsaldre og steder i samme billede til en magisk realisme. Her ser mennesker fra underverdenen op på middelalderfesten i borgen og de store marcherende skarer i baggrunden, mens en dansende mand desperat forsøger at være morsom.
.

Otto Frello har siden 1997 haft sit eget museum, Museum Frello, der er en del af Vardemuseerne. Samlingen rummer flere af hans hovedværker, bl.a. Den blå kugle fra 1979, Københavnerbillede fra perioden 1983‑86 og To kvinder fra 1985. Sansen for og evnen til at fremstille det trivielle og kombinere det med det fantastiske er kendetegnende for Frellos malerier. I sine billeder søger han ofte det umulige, som i hans måske bedst kendte værk, Københavnerbillede. Her eksisterer flere tidsaldre samtidig, fx personer fra de seneste tre århundreder samt hestevogne og biler.

Videre læsning

Læs mere om billedkunst i Varde Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Billedkunst