Nørregade 47, Ærøskøbing

Den ældste del af Ærøskøbing strækker sig tilbage til omkring år 1100. Meget af gadestrukturen kan formentlig dateres tilbage til middelalderen og er kendetegnet ved smalle, brostensbelagte gader, hvor husene er opført som randbebyggelse med små slipper, der fungerer som små genveje mellem byens gader. Byen blev først og fremmest udvidet mod vest, men grundet opfyldninger blev havnen flyttet længere og længere mod øst og i slutningen af 1700-tallet anlagdes det første havnebassin og med dækmolens forlængelse i 1832 fik havnen sin nuværende udstrækning. Ærøskøbing gennemgik i 1700- og 1800-tallet en periode med økonomisk opsving, hvorfor det formentlig er i denne periode at havnen udbygges. Det økonomiske opsving afses også i bygningerne, hvor der opførtes mange nye huse, der i udtryk minder om den sønderjyske byggeskik og som fortsat præger byen den dag i dag. Bygningerne blev opført i bindingsværk, mange blev siden grundmuret, fik forhøjet facaden eller tilføjet frontispicer, karnapper og kviste. I begyndelsen af 1900-tallet blev facaderne ofte pudset og udsmykket.

Nørregade 47 er en del af en tidligere, mindre bindingsværksbygning fra 1802, som Jens Jensen Koch købte i 1828. Han ejede allerede bygningen der lå nordfor og lod herefter bygningerne gennemgribende ombygge, så de efterfølgende var én bygning med en stor gavlkvist og grundmuret facade. Forhuset er istandsat med nyt tømmer i 1992. Ejer oplyser, at der tidligere har boet en kunstner, som har stået for mange af bemalingerne i det indre.

Nørregade 47 ligger i Nørregades østlige husrække midt i Ærøskøbings gamle bykerne. Bag forhuset er et baghus, en brønd og en have. Forhuset er seks fag langt og opført i én etage, hvilende på en sorttjæret sokkel. Facaden er grundmuret, pudset og malet dueblå og afsluttes af en profileret, hvidmalet hovedgesims, der gentages omkring gavlkvisten. Over de tre midterste fag er en gavlkvist. Bygningen afsluttes af et rødt, teglhængt heltag med en skorstenspibe i rygningen. I den østlige tagflade er en ældre kvist og i den nordlige et nye tagvindue. Havesiden er i bindingsværk med gulkalkede tavl og sortopstolpet delvist fornyet tømmer, og de fire søndre fag er fremskudt i et fag. I facadens midte er en ældre, tofløjet, rigt udsmykket hoveddør med tredelt overvindue. Mod havesiden er en ældre og en nyere, men traditionelt udført fyldingsdør. Vinduerne er overvejende ældre og torammede med seksdelte rammer. I gavlkvistens flunker er dog enrammede vinduer med to tværsprosser. Vinduerne er malede blå, med de gående rammer i en lysere nuance end de faste.

I facaden er murankre. I det indre er en traditionel planløsning med en forstue, der flankeres af to stuer og mod gården et køkken. I gangen mod gården er en ældre ligeløbstrappe til førsteetagen, hvor der er flere mindre værelser samt en lem til det uudnyttede spidsloft. Gulvene er traditionelt udførte bræddegulve, ligesom bræddevægge og paneler er traditionelt udførte. Der er ældre loftsbjælker med brædder eller nyere plader lofter imellem. På førsteetagen er to ældre alkover. Dørene er ældre fyldingsdøre af forskellig type, hvoraf flere er bemalede, har okseøje med ældre låsekasser og beslåning samt gerichter. Førsteetagen er præget af mange bemalede overflader, herunder både lofter og vægge. Vinduerne er overvejende ældre med ældre anverfere og stormkroge.

Den miljømæssige værdi for Nørregade 47 knytter sig til beliggenheden i Nørregade, hvor forhuset som en integreret del af Ærøskøbings middelalderlige, brostens- og pigstensbelagte gadenet, er med til at opretholde købstadens helstøbte og traditionelle kulturmiljø. Hertil kommer den bagvedliggende skrående have med baghus og brønd, der samlet set ophøjer den nære miljømæssige værdi.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningen som en velbevaret repræsentant for et typisk byhus fra 1800-tallet beliggende i Ærøskøbing. Det røde teglhængte tag, der har en hvid skorstenspibe i rygningen og den lidt spraglede facade med stor gavlkvist og rigt dekoreret hoveddør, er ligeledes kendetegnende for Ærøskøbing. Hertil kommer den tidstypiske grundmuring af gadesiden, mens gårdsiden er i bindingsværk.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den traditionelle grundplan med en forstue, der flankeres af stuer mod gaden og køkkenet beliggende mod gårdsiden. Hertil kommer de mange forskellige fyldingsdøre, der i stil og udtryk vidner om, at de er indsamlet fra andre huse, og dermed om hvordan et øsamfund typisk brugte de materialer og bygningsdele, der var tilgængelige. Tillige bræddeskillevægge, ældre lofter samt alkover og alle bemalinger, der vidner om bygningens udvikling og ejere gennem tiden.

I bygningens ydre knytter den arkitektoniske værdi sig til den velproportionerede bygningskrop med fast fagdeling og vinduesrytme samt karakterfuld, centralt placeret gavlkvist. Det arkitektoniske udtryk er overordnet solidt, enkelt og harmonisk, uden andre detaljer end de funktionelt betingede murankre og gesimser med undtagelse af den udsmykkede hoveddør, hvis snedkerdetaljer bidrager til den arkitektoniske værdi.

Læs videre om

• Risemarksvej 8, Store Rise
• Søndergade 57, Ærøskøbing
• Vester Mølle, Søby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen