Nedergade 7, Odense

Navnet Nedergade kommer af gadens placering som den nedre gade mod åen, set i forhold til Overgade. Grundene ned mod åen var store og dybe. I 1700-1800-tallet var gaden beboet af småhandlende og håndværkere. I 1900-tallet blomstrede en livlig industri i området mellem Nedergade og åen, disse fabrikker er dog siden revet ned. Hvor det nuværende forhus ligger, var der før et forhus i to etager med kælder og port i to fag. Dette forhus blev dog kraftigt ombygget og sandsynligvis opført fra grunden mellem 1837-47.

I en brandtaksation fra 1847 blev bygningen beskrevet som ni fag i tre etager med kælder, bindingsværk i for- og bagsiden, gavle af grundmur og teglhængt tag. Indrettet til beboelse med gipsede lofter og to skorstene. Forhuset havde tidligere en kældernedgang fra gaden, større butiksruder, en støbejernstrappe til en tofløjet butiksdør med glas, og gårdsiden var pudset som facaden.Det østlige sidehus er det ældste hus på grundet, og blev i midten af 1800-tallet indrettet til farveri og kamre.Det vestlige sidehus blev opført i 1855 af karetmager Ørnstrup, og indrettet til vognport, materialehus og værksted.

Det nuværende tværhus blev opført i tre etager i 1896 af gørtler Sørensen. Bygningen blev indrettet til brændsel og lager i kælderen, portgennemkørsel og værksted i stueetagen og herover beboelse. Gørtler Sørensen opførte i 1893 en toetages tværbygning i baggården ned til åen til værksted og beboelse. Denne bygning blev afstået i 1976 ved en omfattende saneringsplan.

Ejendommen blev i 1987 omdannet til ejerlejligheder.

Bygningen ligger midt i den ældre del af Odense. Forhusets facade indgår i husrækken i Nedergade, mens sidehusene og tværhuset, der er bygget sammen, ligger omkring en baggård mod syd. Bagved tværhuset ligger endnu en baggård omkranset af en høj mur.

Forhuset er i tre etager af bindingsværk, og ni fag langt, med en høj grundmuret kælder og grundmurede gavle. Facaden er pudset og gråkalket over en høj mørkegrå muret og pudset sokkel. Mellem stue- og førsteetage ses en trukket hvid kordongesims og under tagudhænget er en hovedgesims i træ. Bygningen har et heltag hængt med røde vingetegl og i rygningen sidder to hvidtede skorstenspiber med sokkel, krave og gesims. I det vestligste fag er en portgennemkørsel, der mod gaden lukkes af en ældre, sortmalet, tofløjet fyldingsport med indfatning. Mod gaden er endvidere en nyere, rødmalet, tofløjet fyldingsdør med hvidmalet overvindue og indfatning. Gårdsidens bindingsværk er gråmalet, mens tavlene er hvide og i gårdsiden findes en nyere, gråmalet dør med en nyere trætrappe foran. Bygningen har torammede vinduer på nær førsteetagens vinduer mod gaden som er korspostvinduer. Vinduerne er delvis ældre, delvis nyere og traditionelt udført. Mod gaden er vinduerne hvidmalede, mens de mod gården er lysegrå.

I det indre er der adgang til alle etager via en hovedtrappe i et gennemgående trapperum mellem hoveddøren og bagdøren. Forhuset er indrettet med en lejlighed på hver etage, uudnyttet tagetage og opbevaringsrum i kælderen. Grundplanen i lejlighederne er nyere, dog med en langsgående hovedskillevæg, men køkkener og badeværelser er lagt mod gaden, mens stuerne ligger mod gården. Interiørerne er gennemgående nyere, herunder bræddegulve, enkelte gulve med tæpper, kork eller linoleum. Dog er der hovedsageligt pudsede vægge og lofter og i lejligheden på anden etage er synligt bjælkelag i loftet. Der er både ældre og nyere fyldningsdøre med gerichter, og ved vinduerne er en del ældre anverfere. Alle vinduer er desuden forsynet med nyere forsatsrammer.

Det østlige sidehus er opført af grundmur i en etage. Murværket er pudset og gulkalket over en sorttjæret sokkel og øverst ses en muret gesims. Bygningen afsluttes af et rødt, teglhængt halvtag, der i rygningen har tre skorstenspiber med sokkel. Bygningen har to ældre fyldingsdøre og en række torammede vinduer. Alt træværk er malet blåt. I det indre findes to rum med en ældre materialeholdning, herunder blandt andet, støbt gulv, pudsede vægge og et bræddeloft. Tagrummet er uudnyttet.

Det vestlige sidehus er opført i to etager af grundmur i stueetagen og med gårdsides øverste etage i bindingsværk. Bindingsværk, sokkel og sugfjæl er sorttjæret, mens tavl og murværk er pudset og gulkalket. Øverst afsluttes bygningen af et rødt, teglhængt heltag. I gårdsiden er brede skydeporte, torammede vinduer med forskellige opsprosning og i den øverste etage sidder endvidere en tofløjet port med ruder i den øverste del. De fleste døre og vinduer er ældre med bevarede beslag og anverfere og alt træværk er malet blåt. I det indre er forskellige opbevaringsrum og en ligeløbstrappe mellem etagerne. Der er både nyere og ældre overflader. Af de traditionelt udførte kan nævnes et støbt gulv i stueetagen og pudsede vægge. Tagkonstruktionen er delvist ældre, med flere udskiftede og forstærkende elementer.

Tværhuset er opført i tre etager af grundmur i gule, blanke sten med brændte fuger og murdetaljer såsom lisener, sålbænksgesims, hovedgesims, stik og bryn over port og vinduesåbninger samt rundbuede blændingsfelter over to vinduer og herover en tavle med initialer og årstal. Bygningen har et heltag belagt med skifer, enkelte nyere tagvinduer og i rygningen ses to skorstenspiber. I den høje stueetage er et større vinduesparti, et gennemgående portrum, hvor der er tre ældre enfløjede døre, og på bagsiden er en kældernedgang. Bygningen har fire og seksrammede vinduer med muret og skiferbelagte sålbænke. Vinduerne er delvist ældre, delvist nyere med alle traditionelt udførte. Alt træværk er malet mørkegrønt. Tværhuset er i stueetagen indrettet til et tidligere butikslokale, fælles vaskeri og toilet samt et ældre trapperum. På hver af de øvre etager samt i tagetagen er indrettet en lejlighed med en ældre grundplan. Der er tillige en traditionel og ældre materialeholdning i bygningen, herunder ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter. Der findes flere ældre et- og tofløjede fyldingsdøre med bevarede hængsler og greb. Alle detaljer samt hovedtrappen synes at være oprindelige.

Den miljømæssige værdi knytter sig til, hvordan forhuset naturligt indgår i gadens husrække, der er præget af bygningsvolumener i to eller tre etager, der tilsammen udgør en vigtig del af Odenses ældre bykerne. Det intakte anlæg med forhus, sidehuse og tværbygning omkring det store gårdrum og den tilhørende baggård mod åen vidner om den tidligere bebyggelsesstruktur i gaden. Hertil kommer, at gårdrummets intakte brostensbelægning mellem bygningerne har stor miljømæssig værdi, idet belægningen underbygger atmosfæren og fornemmelsen for et traditionelt gårdmiljø fra 1800-tallet.

Den kulturhistoriske værdi for Nedergade 7 knytter sig til den samlede bebyggelsesstruktur, der vidner om det tidligere førindustrielle anlæg, hvor bolig, erhverv med butik og værksteder var almindeligt. Bygningernes tidligere anvendelse og hierarki aflæses klart i materialerne og de bygningsmæssige detaljer. Især forhusets pudsede facade med detaljer og fast vinduestakt afviger fra gårdsiden og de to sidehusets mere beskedne fremtoning. Ydermere påvises bygningernes brug ved de gennemgående brede portrum, hvor hestevogne kunne køre igennem, kældernedgangen i tværhuset til opbevaring samt de store porte i det vestre sidehus, der oprindeligt var indrettet med blandt andet vognport. Endvidere påviser de ubrudte tagflader, at lofterne tillige var uudnyttet og tænkt til opbevaring. Den kulturhistoriske værdi knytter sig tillige til for- og tværhusets forskellige bygningsdele, der afspejler bygningskulturen i de perioder, hvor bygningerne er opførte. For forhusets gælder det den pudsede facade med kordon- og hovedgesims samt vinduernes udførelse, der alle var almindelig bygningstræk i midten af 1800-tallet. For tværhuset gælder det dels opførelsen i blank murværk med detaljer som lisener, sålbænksgesims, hovedgesims, fladbuede vinduesbryn, rundbuede blændingsfelter og dannebrogsvinduer, der er karakteristiske for slutningen af 1800-tallet.

I det indre knyttes den kulturhistoriske værdi til de delvist ældre grundplaner i de beboede dele med tværgående hovedskillevægge samt til de mere åbne rum i tværhusets stueetage og de to sidehuse, der herved understreger deres tidligere mere praktiske anvendelse. Bygningernes alder og oprindelige funktion aflæses tillige i de bevarede og traditionelle bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, bjælkelag, trapper, fyldingsdøre med hængsler og gerichter og greb. Især de mange ældre messinggreb på dørene har kulturhistorisk betydning, da de vidner om, at dette tidligere var en Gørtlergård, hvilket også ses af skiltet på forhusets facade. Grebenes forskellige udformning har antageligt været en måde at fremvise den håndværksmæssige kunnen.

Den arkitektoniske værdi for Nedergade 7 knytter sig i det ydre især til forhusets klassicistiske udtryk med det klare og enkle formsprog. Den høje, mørke sokkel har stor betydning for facadens proportionering, idet den skaber en solid base for resten af bygningen, mens det ubrudte tag med to skorstenspiber afslutter bygningen præcist. Disse elementer er med til at skabe en velproportioneret bygning, ligesom vinduesbånd og gesimser, som opdeler den høje facade i horisontale linjer. Vinduesrækkerne tildeler en fast takt, hvis tæthed med en stolpebredde imellem, påviser facadens konstruktion i bindingsværk bag ved pudslaget. Takten genfindes tillige i gårdsidens synlige bindingsværk samt i dennes ens vinduessætning. Den arkitektoniske værdi for tværhusets knytter sig i store træk til det afgrænsede volumen med høj stueetage og ubrudte tagflader. Hertil kommer de blanke, gule mure med de mange fremtrædende murdetaljer. Især lisenerne og vinduesbryn samt gesimser giver ved deres enkle fremspring et levende udtryk til den ellers enkle bygningskrop. Den arkitektoniske værdi i det indre knytter sig primært til baghusets oprindelige trappe med kraftige mægler og drejede balustre samt til fyldingsdøre og de mange messinggreb på dørene med tilhørende dørskilte.

Læs videre om

• H.C. Andersens Hus, Odense
• Hollufgård, Tornbjerg
• Oluf Bagers Mødrenegård, tidl. Amtstuegård, Odense

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen