Nordre Pavillon ved Kunstindustrimuseet (Amaliegade), København

Den nordre pavillon blev opført 1755-57 og er tegnet af Lauritz de Thurah, som en del af Det Kongelige Frederiks Hospital.

Nordre Pavillon ved Kunstindustrimuseet (Amaliegade) er beliggende på vestsiden af Amaliegade, hvor den ligger som en fritliggende del af bygningsanlægget Frederiks Hospital, i dag Designmuseum Danmark. Bygningen er mod nord forbundet med Amaliegade ved en mur med portåbning, her i sidder en grønmalet, trefløjet port med fyldinger. Syd for ligger den identiske Søndre Pavillon, der også er fredet. Nordre Pavillon er indrettet til kontorer. Nordre Pavillon er en ni fag lang, tre fag dyb og to etager høj grundmuret bygning over en fuld kælder. Bygningen bærer et mansardtag hængt med sortglaserede tegl og tre symmetrisk placerede skorstene i rygningen. Bygningen er opført i gul blankmur med sandstensbeklædt sokkel og dekorative bygningselementer ligeledes af sandsten. Facaden er vertikalt opdelt med en let fremhævet trefags midtrisalit med kolossalpilastre og forkrøpninger i hver side. Midtrisalitten bærer en trekantfronton med et relief. De øvrige fag er lisénindrammede i begge etager, og alle vinduer har sandstenindfatninger med små eller større kartoucher over. Murværket afsluttes øverst af en bred, glat hovedgesims med forkrøppede hjørner. Alle vinduer er ældre, hvidmalede og opsprossede krydspostvinduer. Midtrisalittens tre vinduer i stueetagen har kurvehanksbuet overkant. I mansarden sidder fire kviste og et antal nyere ovenlysvinduer. Bygningens øvrige sider har en lignende opbygning med lisener og sandstenindfatninger, dog har bagsiden ingen indfatninger omkring vinduerne, og som midtrisalit fremstår de tre midterste fag kun let fremhævet i murværket. Trekanfrontonen er erstattet af en etfags grondtgavl med et vindue. I underetagen fremstår flere fag som vognportåbninger med portfløje foran. Der er to kviste og et antal nyere ovenlysvinduer i mansarden. Gavlene fremstår også med sandstensindfatninger omkring vindues- og døråbninger, men uden yderligere dekoration. Nordre Pavillon forbinder sig til den identiske Søndre Pavillon med et ældre smedejernsgitterhegn, der er opdelt med sandstenspiller, hvorpå der er opsat prydvaser samt skulpturer. I det indre er kælderen indrettet til kontorer og mødelokaler, her består gulvene af nyere plankegulve og nyere ølandsflisegulve, væggene er skurede og malede, og etagedækkets kraftige tømmerkonstruktion fremstår synligt. Der er opsat plader mellem loftbjælkerne. Der er adgang til stueetagen ad en ældre hovedtrappe, som ligger ved bygningens sydgavl. Trappen fremtræder med et ældre, enkelt udskåret gråt værn. Stueetagen har forskudte planer med en halv etage mod gårdsiden. I den fulde etage mod gade ligger en række stue og kabinetter indrettet med ældre plankegulve, brystningspaneler, lysningspaneler, ældre fyldingsdøre, gerichter med fodklodser og enkle stukprofiler. Paneler, døre og gerichter fremstår gråmalede. Ad små trapper gennem bygningens bærende, gennemgående midterskillevæg kommer man op til den halve etage, der er indrettet med en gennemgående fordelingsgang med mindre kontorer og mødelokaler, der vender mod gårdsiden. Gang og kontorer har nyere lofter, enkelte steder med indlagte spots og nyere bræddegulve. Der er ældre fyldingsdøre og gerichter. Anden etage er også indrettet med en række store stuer og kabinetter mod gaden, der anvendes til mødelokaler og kontorer. Mod gårdsiden ligger ligeledes en række større eller mindre stuer en suite med tofløjede fyldingsdøre. På hele etagen er der bræddegulve, brystnings- og lysningspaneler, profilerede gerichter og hvidmalede vægge. Lofterne har enkle stukprofiler. Mansardetagen er indrettet til kontorer i nyere tid og fremstår derfor med overvejende nyere overflader i form af skillevægge og nyere lofter med spots. Dele af de ældre tagkonstruktioner fremstår synlig. Spidsloftet fremstår åbent og anvendes til opbevaring.

Den miljømæssige værdi ved Nordre Pavillon knytter sig til den fritliggende bygningskrop, der mod nord er forbundet med Amaliegades husrække gennem en mur med portåbning. Hertil kommer bygningens samspil med den identiske Søndre Pavillon, der ligeledes er tegnet af Lauritz de Thurah og opført i 1755-1757. De symmetriske pavillonbygninger samt de forbindende gitre, pille og port danner et imponerende indgangsparti fra Amaliegade til Kunstindustrimuseet. Hertil kommer den omgivende brolægning, der forbinder bygningerne i der samlede anlæg.

Den kulturhistoriske værdi ved Nordre Pavillon knytter sig i det ydre til bygningens tilknytning til det samlede ældre hospitalsanlæg, der var den første bygning Danmark, der blev opført udelukkende til at være hospital. Den symmetriske opbygning afspejler ikke blot samtidens stilidealer, men også det tidligere hospitals opdeling i kvinde- og mandeafdeling. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til bygningens fremtræden i barok, karakteriseret ved en sluttet bygningskrop og ved facadens symmetriske opbygning omkring et fremhævet og udsmykket midterparti samt ved facadens udpræget vertikale forløb. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til kontrasten mellem facade og gårdside, hvor vognportene understreger denne sides mere enkle og funktionsbetingede udformning. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre grundplaner med stue- og anden etage, der præges af højloftede sale og kabinetter mod gaden og mindre rum, der vender mod gårdsiden.

Den arkitektoniske værdi ved Nordre Pavillon knytter sig i det ydre til det samlede symmetriske indgangsparti med Søndre Pavillon og de forbindende gitre, piller og port, der indrammer den lidt lavere østlige hovedfløj af Designmuseum Danmark. I Nordre Pavillon knytter den arkitektoniske værdi sig til bygningens massive og sluttede form, hvor sidernes vertikalitet og taktfaste rytme defineres af lisener og fagindeling samt af facadens midtrisalit med pilastre og trekantfronton. Bygningen får lethed gennem lisener og forkrøpninger ved pilastre og hjørner, der skærer sig ind i formen som relieffer. Herved kombinerer Lauritz de Thurah de, for Niels Eigtveds arkitektur, karakteristiske rokokotræk med sin egen mere tunge og barokprægede stil. Bygningen fremstår herved med en monumental tyngde, der tilføres en elegant skulpturel stringens gennem de ret få og skarpt skårne detaljer. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til stuer og kabinetter i stue- og anden etage, hvor interiørerne gennem de velbevarede ældre overflader og gedigent forarbejdede ældre bygningsdele som fyldingsdøre, paneler og stukkatur tilføres en mættet, historisk stemning. Også de en filade forbundne stuer på anden etage giver et imponerende vue gennem bygningen. Endelig knytter den arkitektoniske værdi sig til hovedtrappen, hvor der er en storslået durchsicht gennem de langstrakte trappeløb.

Læs videre om

• Amaliegade 49, København
• Den Barnekowske Ejendom, De Conincks Gård, København
• Frihavnens Elektriske Centralstation (tidl.), København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen