Nybrogade 20, København

Byen, som i kilderne omkring 1043 slet og ret blev kaldt Havn, og siden København, var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Skt. Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at Absalon placerede sin borg her. Som København voksede, og der blev opført flere kirker, blev byen opdelt i fire fjerdinger, eller fjerdedele, svarende til de fire sogne Skt. Clemens, Skt. Peder, Vor Frue og Skt. Nicolai. Efterhånden måtte byen inddeles i såkaldte rodemål, deriblandt Snares (sic) Rodemaal, der fra 1633 hed Snarens Kvarter, efter Rådmand Erling Jonssøn Snare, der lejede grunden, der nu er Snaregade 14, hvor han lod opføre en gård, som kaldtes Snarens Gård. Kvarteret omfatter bebyggelsen mellem Gammel Strand, Hyskenstræde, Strøget og Nytorv. Navnet Nybrogade skyldes en bro, der kort før eller under den svenske belejring 1658-60 blev bygget fra Slotsholmen over kanalen til Knabrostræde. I 1726 blev broen nedlagt. Snarens Kvarter blev hårdt ramt under bybrandene i 1685, 1728 og 1795. Det middelalderlige gadenet har bevaret sin krogede karakter, men der findes næsten ingen bygninger fra denne periode. Branden i 1728 var størst: omkring 1600 af byens 4100 huse brændte; hertil kom fem kirker. Ilden brød ud ved Vestervold, og herfra vandrede ilden over fire dage gennem hele byen ned til Gothersgade. Straks efter branden blev der nedsat en bygningskommission, som skulle forsøge at regulere gaderne, men det var svært at få gjort gaderne bredere og mere lige, for ejerne var uvillige til at afgive dele af deres grund. Det blev ikke bedre, da der i den bedste mening i 1729 blev udstedt en forordning om, at de nye huse skulle opføres helt af grundmur. Det blev de brandlidte ejere rasende over, og derfor gav man lov til, at baghuse måtte opføres i bindingsværk. Så opførte ejerne baghusene, flyttede ind og lod grunden henligge ubebygget mod gaden. Først da man gav lov til at benytte bindingsværk både til gade og gård, kom der gang i genopbygningen. Bygningstypen ændrede sig efter branden. Man havde tidligere hovedsageligt boet i enfamiliehuse: De velstående boede på gårde og småfolk i boder, som de hovedsagelig ejede selv. Efter branden blev størsteparten af de nye huse opført som etagehuse med en eller flere lejligheder med selvstændige køkkener i hver etage. Nybrogade 20: Forhus, sidehus og trappehus blev opført i 1731 for prammanden Ole Hansen. Forhuset blev opført som det også fremstår i dag med kælder samt fire etager og gavlkvist med luge og glughuller. Hoveddørens udskæringer stammer fra 1904.

Nybrogade 20 består af et forhus liggende i rækken af huse ud mod kanalen over for Slotsholmen og Christiansborg i den ældste del af København. Forhuset er på gårdsiden bygget sammen med et lille trappehus over de nordøstlige fag og med et smalt sidehus over de sydvestlige fag. Trappe- og sidehus er ikke omfattet af fredningen, men vil alligevel blive beskrevet i det følgende da det er meningsløst at beskrive bygningen uden at beskrive hovedtrappen og de funktioner, der er placeret i sidehuset. Forhuset er mod gaden grundmuret og opført i tre etager over en høj kælder og på facaden med frontgavl i hele bygningens brede. Facaden står i rød, blank mur og bygningen afsluttes af et heltag, der ligesom taget på frontgavlen er hængt med røde vingetegl. I tagfladen er enkelte små tagvinduer, og tæt på midten af rygningen ses en høj skorstenspibe. Facaden er prydet af en hovedgesims, der følger frontgavlen rundt og er udført med flere led af formsten. I murfladen ses over alle åbninger murede stik. Facaden har en sokkel af granit samt en kort granittrappe op til hoveddøren i det nordøstligste fag. Hoveddøren er en ældre, rødmalet fyldingsdør med messing greb. Over døren findes et kvadratisk overvindue med en udskåret muslingeskal hvorfra vinduet opsprosning udgår. Over vinduet er en indmuret sandstensmedaljon, hvori der er skråret husnummeret 20. Ved siden af hoveddøren findes en nedgang til kælderen med en ny, rødmalet kælderdør, der har termorude i den øverste halvdel. Til kælderen er tillige to torammede, rødmalede vinduer. Facadens øvrige vinduer består af ældre, hvidmalede korspostvinduer med en enkelt tværsprosse i de nederste rammer i stueetagen og første sal. Vinduerne har ældre hjørnebånd og vandnæser med tungeudskæringer i kobber både over og under vinduerne. Foran førstesalens ydervinduer er i muren monteret ældre støbejernsaltankasser. I frontgavlen er findes tre oculusvinduer og i midten en kurvehangsbuet pakhusåbning. I murfalsen er monteret et nyere værn og en ny glasrude og bagved denne er en ældre revleluge monteret på indersiden af muren. Facaden har nedløbsrør i kobber i hver side. Forhusets gårdside er primært dækket af trappe- og sidehuset og kun halvanden fag midt for er frit. Både forhusets gårdside, trappe- og sidehuset er opført i tre etagers bindingsværk over en grundmuret høj kælderetage. Soklen er sorttjæret, bindingsværket brunmalet og både murflader og tavl er pudsede og malet okkergule. I den grundmurede del findes en revledør ind til sidehuset og en fyldingsdør ind til trappehuset. Der er forskellige vinduestyper i gårdsiderne. Nogle er ældre, andre nyere dog traditionelt udførte og enkelte har koblede rammer. De fleste er korspostvinduer, men der er også et- og torammede imellem. Nogle vinduer har en enkel tværsprosse i de nedre rammer, mens andre er småtopsprossede. Både døre og vinduer er hvidmalede. Nybrogade 20 indeholder en cafe i kælderen, og herover er på hver etage, også i tagetagen, en lejlighed der anvendes til erhverv. I stueetagen er en gennemgående forstue til trappehuset og en direkte adgang til lejligheden i stueetagen samt til naboejendommen Nybrogade 18. Bygningens oprindelige planløsning er i store træk bevaret, og samtlige etager er disponeret med en eller to stuer mod gaden, mens der mod gården er værelser, nyere toilet og køkken. Skorstenskerne er bevaret i midten af bygningen Mellem første og anden sal er i midten af bygningen en nyere, intern trappe i et smalt aflukket trapperum. I sidehuset er et gennemgående rum og i trappehuset er bygningens hovedtrappe. Hovedtrappen er i træ med ovale udskæringer i trappens værn og en afrundet håndliste, der ender i en snegl over en kraftig mægler. Trappetrinene er beklædt med gulvtæppe. I lejlighederne er en traditionel materialeholdning, bestående af nyere bræddegulve, pudsede vægge og lofter. Enkelte gavlvægge er berappet således at bindingsværksgavlene kan ses igennem. På anden sal er et synligt bjælkelag i loftet mod gaden og i tagetagen er åbent til kip således at tagkonstruktionen er delvist synlig. Generelt i bygningen er der bevaret mange ældre fyldingsdøre med ældre indstukne hængsler og gerichter samt hel, lysnings- og brystningspaneler. I kælderen er nyere murgennembrydninger, og kælderens cafe strækker sig over både Nybrogade 20 og Nybrogade 18. I kælderen er hovedsageligt nyere døre.

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til beliggenheden i det historiske og stemningsfulde Snarens Kvarter langs med kanalen overfor Christiansborg. Hele husrækken kan anskues fra Slotsholmen, og fremtræder som et af de mest pittoreske gadeforløb i København. Nybrogade 20 er et særligt fint eksempel på et af de tidlige 1700-talts huse i København, og er med til at opretholde den ældre bebyggelseslinje. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk dominerede gadebillede. Til gårdsiden har anlægget miljømæssig værdi, da det med sit konsekvente udtryk og materialer danner dels et helstøbt, stemningsfuldt gårdmiljø, og dels viser tidligere tiders tætte bebyggelsesstruktur.

Den kulturhistoriske værdi ved Nybrogade 20 knytter sig til bygningens fremtræden som et typisk ildebrandshus fra 1730'erne. Bygningen følger i store træk det regelsæt, der blev udarbejdet for det nye byggeri efter branden i 1728. De københavnske ildebrandshuse er kendetegnet ved et højt, smalt ofte fire fag bredt hus med en muret trekantet frontkvist med kraftige, profilerede gesimser og murede stik over vinduerne og indgangsdøren, præcis som det ses af facaden for Nybrogade 20. Facadens runde stik og små glugger samt slutstenen over hoveddøren er tillige et karakteristisk træk. Hertil kommer gårdsidernes bindingsværk, der afspejler at man trods den i 1729 udstedte forordning om, at forhusene skulle være opført i grundmur blev nød til at tillade bindingsværk. Ofte blev det til en kombination med bindingsværk til gården og grundmurede facader som kunne tage sig repræsentativt ud mod gaden. Hierarkiet mellem facade og gårdside ses foruden af forskellen i materialer også af den repræsentative hoveddør og den taktfaste vinduesplacering i facaden, hvilket adskiller sig fra gårdsidens mere spredte vinduessætning. Facadens klassicistiske korspostvinduer med en enkelt sprosse i de nederste rammer blev almindelige i løbet af andel halvdel af 1700-tallet. I det indre afspejler forhusets velbevarede planløsning såvel som interiør 1700-tallets bygningsideal. Dette ses særligt ved den bevarede hovedskillevæg og placeringen af de repræsentative stuer mod gaden, den gennemgående forstuegang i stueetagen og trappens placering i et særskilt trappehus på gårdsiden. Før branden i 1795 blev der ikke stillet krav til køkkentrapper, hvilket også ses af at bygningen kun har én trappe. De ældre barokke døre og paneler er karakteristiske for den første del af 1700-tallet med de konkave/konvekse hjørner og kraftigt profilerede gerichter. Det samme gør sig gældende for de bevarede rundposte, der findes ved enkelte vinduer. Mange døre har bevarede hængsler og greb og mange vinduer har ældre håndsmedede anverfere og stormkroge, hvilket afspejler deres alder.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle bygningskrop, der i kraft af sin proportionering, de fire smalle fag og den spidse gavlkvist optræder som en slank og vertikalt stræbende bygningskrop. Facaden er bemærkelsesværdig i gadens husrække dels på grund af gavlkvisten, og dels på grund af facadens røde, blanke mur med hvide vinduer og irgrønne kobberdetaljer. Dermed har stoflighed og farveholdning stor betydning for det arkitektoniske udtryk. Hertil kommer den arkitektoniske værdi af de små tungeskårede kobberkanter under og over vinduerne. De markerer på elegant vis hvert vindue og er sammen med sandstensslutstenen og overvinduet over hoveddøren elementer, der sørger for at facaden fremtræder med en arkitektonisk behandling helt ned til den mindste skala. Den arkitektoniske værdi for gårdsiderne er overvejende knyttet til deres ens materiale- og farveholdning, der får bygningerne til at fremstå homogene og som en samlet bygningskrop.

Læs videre om

• Strandgade 42, København
• Strandgade 8, København
• Studiestræde 14, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen