Nybrogade 28 og Magstræde 15 ligger på Nybrogade 28 og Magstræde 15 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Nybrogades navn skyldes en bro, der kort før eller under den svenske belejring 1658-60 blev bygget fra Slotsholmen over kanalen til Knabrostræde. 1726 blev den nedlagt. Magstræde er opstået i 1520'erne, da kystlinjen på dette sted blev flyttet længere ud ved opfyldning. Gaden er opkaldt efter det mag eller nødtørftshus, som var rejst på pæle i strandkanten. Magstræde blev kun delvist ramt af Københavns brand i 1728 og undgik helt branden i 1795 og har derfor, til forskel fra kvarteret som helhed, endnu bevaret sit krogede forløb med de historiske huse, som for enkelte går helt tilbage til 1600-årene. Nybrogade 28 blev opført i 1852 for blikkenslagermester Hans Mortensen, til dels med genbrug af ældre bygningselementer som f.eks. 1700-tals fyldingsdøre i sidehuset. Magstræde 15 blev opført i 1731-32 af murermester S. Sørensen og blev forhøjet med en etage, da Nybrogade 28 blev bygget.

Beskrivelse

Ejendommen består af et forhus i fem fag mod Nybrogade og et tofags sidehus, der er bygget sammen med forhuset med et smigfag. Både for- og sidehus er fire etager over en høj kælder. Til ejendommen hører også et hus i fire fag og fire etager over kælder mod Magstræde. Alle bygninger er grundmurede. Forhuset mod Nybrogade har mansardtag med skorstenspibe i skellet mod nr. 26; mod gaden er taget belagt med blådæmpede vingetegl og har tre kviste med lavt heltag, mod gården er der røde vingetegl og tre kviste med lavt heltag. Sidehuset har halvtag hængt med røde vingetegl, to kviste og køkkenskorsten. Den øverste del af for- og sidehusets tag er tilsyneladende belagt med andet materiale, formentlig med tagpap. Magstræde 11 har heltag hængt med røde vingetegl, skorstenspibe og kvist mod gården. Bygningerne omkranser et lille gårdrum. Nybrogade 28 er beliggende som en integreret del af husrækken langs med gaden og kanalen. Facaden står kvaderpudset med lysegrå malet underetage og hvidmalet overetage og er udsmykket med hvidmalet kordongesims med à la grecque-frise og en hovedgesims med sparrenkopmotiv. Vinduerne i stueetagen, anden og tredje sal har sålbænke. Omkring anden og første etages vinduer er der indfatninger, som på første sal er udstyret med roset og fordakning. I midterfaget er en nedgang til kælderetagen med smedejernsgelændere. Vinduessætningen er taktfast med ældre korspostvinduer med todelte underrammer, mørkegrønmalede i underetagen, resten hvidmalet. I kælderetagen er vinduerne torammede og torudede, i kvistene er der trerammede, trerudede vinduer, der er malet mørkegrønne. Den ældre mørkegrønmalede hoveddør har en trappe med fire trin og glasparti med hvidmalede diagonale sprosser, overligger med à la grecque-motiv og overvindue med samme type sprosser. Mod gården fremstår forhuset med to synlige fag inden smigfaget, der danner overgang til sidehuset. I sidehuset findes en kældernedgang. For- og sidehus danner sammen med Magstræde 15's gårdside en helhed med pudsede og gulkalkede facader, taktfast vinduessætning og fortløbende, enkel hovedgesims. Vinduer er hvidmalede og overvejende ældre korspostvinduer med todelte underrammer eller trerammede vinduer. Til kælder, bagtrappe og skure op mod muren til nr. 30 er døre og skodder grønmalede og af nyere dato. I det indre har forhuset mod Nybrogade to stuer mod gaden og i princippet funktionsbetingede rum mod gården og i sidehuset. I stueetagen giver hoveddøren adgang til forhusets forstuegang med loftgesims og stjerneroset og til hovedtrapperummet, der er placeret mod gården og forbinder alle etager. Mellem forstuegang og trapperum er en ældre tofløjet fyldingsdør med ruder. Hovedtrappen er en treløbstrappe med brystningspaneler, drejede balustre, udkehlet håndliste og vangesnirkel. Fra hovedreposerne er der adgang til lejlighederne via en tofløjet ældre fyldingsdør med overvindue. Kælderen står med nye overflader, mens stueetagen fremstår med nyere traditionelt udførte fyldingsdøre, vinduer med oprindelige poste og ældre rammer, nye bræddegulve, lysningspaneler og forsænket bræddeloft. Stuer og værelser på etagerne er generelt udstyret med profilerede gerichter, ældre fyldingsdøre, nogle med indstukne hængsler, samt nyere traditionelt udførte fyldingsdøre, lysnings- og brystningspaneler. Lofter er pudsede med profilerede stukgesimser og rosetter. Gulve er overvejende af træ, både ældre plankegulve, bræddegulve og nyere parketgulve. På første og anden sal er kammer mod gården indrettet til bad. På anden sal har en af stuerne mod gaden tidligere været delt op, hvilket kan ses på loftstukaturen, og i smigfaget er der sat nyere loftsgesimser op. Magstræde 15 ligger som en integreret del af husrækken i den smalle, krumme gade. Facaden står med en let lysegrå overfladebehandling, mens kælderetagen er malet grå. Udsmykningen er holdt helt enkel i form af en hvidmalet profileret hovedgesims. I det østlige fag er en brolagt portgennemgang med rundbuet overvindue og tofløjet grønmalet fyldingsport. Vinduerne er hvidmalede korspostvinduer med opdelte underrammer i stuen og første sal samt trefagsvinduer med tredelte rammer på anden sal. Der er murede stik over alle vinduer. I kælderen er en nyere dør og tre vinduer med skodder foran, alle mørkegrønmalet. Stueetagen i Magstræde 15 er internt lagt sammen med Nybrogade 28 og står med nyere overflader. Disponeringen på de øvrige etager i Magstræde 15 er overordnet traditionel med stue mod gaden og køkken/kammer samt hovedtrappe mod gården. Trappen er en ældre kvartsvingstrappe med nyere balustre, udkehlet håndliste, mægler og lakerede trin. Fra hovedreposerne giver nyere fyldingsdøre adgang til lejlighederne. Tredje sal, som blev tilføjet i 1852, står med pudsede lofter med dekorerede gesimser og rosetter, fyldingsdøre og vinduer med smedede beslag mod gaden. Anden sal er delt op i to lejemål, nr. 15 th. indgår i Nybrogade 28, anden sal, og står som én stue uden udsmykning og med bindingsværk i gavlen. I kælderetagen er der rum til teknik og opbevaring.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for den samlede ejendom knytter sig til den tætte bebyggelsesstruktur med forhus, sidehus og endnu et forhus, der omkranser et ensartet gårdrum. Den miljømæssige værdi for Nybrogade 28 knytter sig til beliggenheden i gaden, hvor husrækken danner et stemningsfuldt gadebillede langs kanalen, og hvor forhuset indgår som en integreret del af facaderækken, der består af bygninger med samme højde, faste vinduestakt og enkle detaljering. Den miljømæssige værdi for Magstræde 15 knytter sig til beliggenheden i Magstræde, som endnu har sit krumme middelalderlige forløb, og hvor bygningen sammen med de øvrige historiske huse fra forskellige tider danner en sammenhængende facaderække, der definerer det tætte gaderum.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Nybrogade 28 knytter sig til forhusets hovedform og klassicistiske facadeudsmykning. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København. De klassiske idealer kommer til udtryk i husets kvaderpudsede facade og dekorationer i form af kordongesims med frise, hovedgesims med sparrenkopmotiv samt i facadens taktfaste vinduessætning med korspostvinduer med todelte underrammer og de rige vinduesindfatninger. Der knytter sig desuden kulturhistorisk værdi til den klare skelnen mellem den udsmykkede gadefacade og den enkle gårdside. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. Den oprindelige planløsning er stort set intakt med de fine stuer mod gaden og i smigfagsrummet, trapperummet, værelser og køkken med køkkenildsteder mod gården og i sidehuset. De oprindelige og ældre bygningsdele og detaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og høje håndværksmæssige standard. Af særlig værdi har paneleringen, fyldingsdøre med gerichter, pudslofter med stukudsmykninger samt de ældre vinduer med profilerede poste. Den kulturhistoriske værdi for Magstræde 15 knytter sig i det ydre til bygningen som et eksempel på et ydmyg københavnsk forhus, der formentlig har kombineret en lagerfunktion i kælderetagen med beboelse på de øvrige etager. Endvidere er der kulturhistorisk værdi knyttet til forhøjelsen med en ekstra etage i 1852, der vidner om nødvendigheden af flere boliger til Københavns voksende befolkning, før de gamle volde faldt i midten af 1800-tallet.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Nybrogade 28 knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk med kvaderpudset facade og den rige dekoration i form af frise, indfatninger, sålbænke og gesimser. Facadekompositionen med den taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens overordnede harmoniske og rolige fremtræden. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de delvis bevarede planløsninger, de velproportionerede stuer, der særligt mod gaden har smukt lysindfald fra kanalen, og de mange snedkerdetaljer i paneler, gerichter, døre og vinduer samt stukudsmykninger. Den arkitektoniske værdi for Magstræde 15 knytter sig i det ydre til bygningens enkle facade med taktfast placerede vinduesåbninger. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til den enkle indretning og disponering og på tredje sal til fyldingsdøre og stukudsmykninger. Mod gården knytter den arkitektoniske værdi sig til alle bygningernes prunkløse udtryk, den regelmæssige vinduessætning samt den traditionelle farvesætning, der skaber ethelstøbt gårdmiljø.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links