Nyhavn 23, København

Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse, og i kraft af samtidens økonomiske teori (merkantilismen) hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet og kanalen blev fyldt med vand. Oprindeligt hed Nyhavn Gyldenløves Kanal, sikkert hentydende til den uægte søn af Frederik III (1609-1670), statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg. Bygningerne i Nyhavn dannede ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, men i tidens løb blev flere af bygningerne ombygget. I 1800-tallet blev Nyhavn i stigende grad kendt som et sted med bordeller, beværtninger osv., og da den skibstekniske udvikling med tiden løb fra Nyhavns størrelse, havde Nyhavn i 1950'erne helt mistet sin betydning som handelshavn. Forhuset for Nyhavn 23 blev opført i 1689. Det blev dog i 1803 kraftigt ombygget og forhøjet til den nuværende højde, og sidehuset blev her bygget til. Først i 1896 omtales facademaling. Som marmorpladen i forhusets facade indikerer, boede komponisten Frederik Kuhlau i huset. Han blev født og opvoksede op i Nordtyskland, men fra 1812 var han bosat i DK. Han boede hos en søster i Nyhavn 23 fra efteråret 1831 til sin død i 1832.

Nyhavn 23 ligger i husrækken på den nordlige side af Nyhavn i det indre København. Ejendommen udgøres af et forhus med facaden ud til havneløbet og et sidehus bygget til forhusets vestlige del på gårdsiden. Sammen med den bagvedliggende bygning danner forhus og sidehus en lille gård. Forhuset er grundmuret i fem fag og fire etager over en høj kælder. Facaden er pudset og gulmalet og har sandstenssokkel. Forhuset har sortglaseret, teglhængt mansardtag mod gade og gård, mens sidehuset har sortglaseret, teglhængt heltag med ensidig hældning. Mod taget er en hvidmalet, profileret hovedgesims. Under første sals vinduer er en kordongesims og et gennemgående sålbænksbånd, under anden sals vinduer i de tre midterste fag er et rektangulært blændingsfelt og et sålbænksbånd og mellem anden og tredje sal er et blankt, fremtrædende murfelt. Der er nedgang til kælderen i det midterste fag og hoveddøre til stueetagen i yderfagene, den vestlige til en restaurant, den østlige til en forstuegang. Her imellem er i kælderetagen nyere vinduer, der går under terræn. I de midterste fag er i stueetagen nyere skydevinduer, mens der i de resterende etager er ældre korspostvinduer med sprosse midt i nederste ramme. Vinduer uden bånd under har sålbænk. I mansarden er tre rundbuede kviste med gråmalede, torammede vinduer, og i tagetagen er tre nyere, mindre tagvinduer. I rygningen er en slank skorstenspibe med sokkel og gesims. Til gårdsiden er forhus og sidehus begge grundmuret i hver to fag med en gennemgående, hvidmalet, profileret hovedgesims. Murfladerne er malet i kødrød nuance. I forhuset er en dør til hovedtrappen, en dør til restauranten og en revlelem til kælderetagen, alle er nyere, hvidmalede pladedøre. I sidehusets yderste fag er en dør op til bagtrappen. Hvor der ikke er døre, er vinduerne i stueetagen delvist erstattet af teknik, herunder rudegennembrydninger, til restauranten. Faget med bagtrappen har firerammede korspostvinduer, mens de resterende vinduer i for- og sidehus er seksrammede korspostvinduer. Vinduerne har alle sprosse midt i nederste ramme, og de er alle nyere, nogle med traditionelt udførte detaljer. Mansarden har i forhuset to rundbuede kviste, og der er i sidehuset en enkelt – alle med gråmalede, torammede vinduer. I tagetagen er en pultkvist i forhuset og en i sidehuset, og ind imellem sidder adskillige små, nyere tagvinduer. I sidehusets rygning er en skorstenspibe i blankmur med sokkel. Ved gadesidens indgang til restauranten i forhusets vestlige fag er en nyere granittrappe med gelænder med messinghåndlister. Her er en nyere fyldingsdør med simpel bossering i bunden og ruder i toppen. I det østlige fag leder en oprindelig sandstenstrappe op til forhusets hoveddør, som er en ældre, tofløjet fyldingsdør med udskårne pilastre, kannelering og ældre helrudet overvindue med påmalet husnummer. Under første sals midterste vindue sidder en marmorplade med indskriften: KOMPONISTEN FREDERIK KUHLAU ELVERHØJ BOEDE HER 1832, og over hoveddøren er en sten med en udskåret ølkande og delvist ulæselig påskrift, som ender med 1803. Nyhavn 23 har en restaurant i kælder- og stueetage og bolig på de resterende, inklusiv tagetagen, som er en del af lejligheden på fjerde sal. Hovedtrappen er en treløbstrappe i træ med ældre smedejernsbrystning, simpel, bejdset håndliste og afslutning i en simpel vangesnirkel med tilhørende mægler. På etagerne er midt for bevarede, men indefra blændede, døre. Den ældre planløsning er i lejlighederne endnu aflæselig med undtagelse af fjerde sal og tagetagen. Hoveddøren er på reposens højre side, hvorfra man ankommer til en entré med vindue mod gården. Herfra er mod gaden adgang til en trefagsstue og herfra til en tofagsstue, på tredje sal brugt til soveværelse. Lige frem i entréen er på anden sal et værelse, og på tredje sal et smalt depotrum. Fra entréen er der adgang til sidehuset, hvor der er køkken, badeværelse og bagtrappe. På fjerde sal er en stor gennembrydning af midtskillevæggen ved hoveddøren, og mod gaden er én stor stue. Til gårdsiden er et køkken-alrum med murgennembrydning til sidehuset, der også rummer toilet og bagtrappe samt adgang til en intern trappe op til et badeværelse i tagetagen. I stuen giver en nyere, intern ligeløbstrappe adgang til tagetagen, der i forhuset er et soveværelse i et plan og i sidehuset et badeværelse. På anden og tredje sal er i skillevæggene flere steder blotlagt bindingsværk. I forhusets stueetage og mod gaden i kælderen er serveringslokaler, mens der bag disse er henholdsvis køkken og depotrum. Etagerne er forbundet via en kvartsvingstrappe langs forhusets vestlige gavlvæg. Stueetagen har to større gennembrydninger af midtskillevæggen og en gennembrydning af væggen til sidehuset, mens der i kælderen er blotlagt murværk mod gaden. Der er ældre plankegulv i trefagsstuen på anden sal og i hele forhuset på tredje sal. Bygningens resterende gulve er nyere bræddegulve, og i køkkener er linoleum eller klinker. Paneleringen er generelt ældre, og her er flere steder lysningspaneler med kannelurer og nogle steder platter. På anden og tredje sal er hel-, brystnings- og lysningspaneler i stuerne mod gaden, og der er på anden sal brystnings- og lysningspaneler i soveværelset og entréen. I stueetagen er mod gaden delvist forgyldte hel- og lysningspaneler. På den østlige gavlvæg i stueetagen er der nyere, delvist forgyldte brystningspaneler. På anden og tredje sal er der ældre ovnpilastre i trefagsstuen mod midtskillevæg og tofagsstue, ligesom der her på anden sal er kamin med ornamentalt udsmykket jernafskærmning, og i stueetagen er en ældre kakkelovn. Stueetagen har mod gaden diagonalt lagt mælkehvidt glasloft med forgyldte lister. Anden og tredje sal har ældre stukrosetter i stuerne, mens vinduerne har forsatsrammer og nyere vinduesdetaljer. Der er enkelte nyere døre og flere ældre døre med tilhørende indstukne hængsler, en enkelt låsekasse og gerichter. Den gennemgående forstuegang har ældre stukgesims. Bagtrappen er en ældre spindeltrappe af træ, og der er huller i væggenes pudsbeklædning. Fjerde sal og loftsetagen er kendetegnet ved en nyere materialeholdning.

Den miljømæssige værdi for Nyhavn 23 knytter sig til beliggenheden i Nyhavns husrække på siden mod Frederiksstaden, hvor de festlige og smalle, men meget forskelligartede facader ligger side om side langs kanalen. I kraft af den traditionelle materialeholdning, proportionering og sammenhæng med den øvrige gadebebyggelse indgår forhuset som en integreret del af det pittoreske gade- og havneforløb i Nyhavns ældre bebyggelse med 1600-og 1700-tallets borger- og pakhuse. Dermed understøtter Nyhavn 11 facaderækken i Nyhavn, som er et af de mest helstøbte og enestående byrum i landet. Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til det smalle gårdrum og for- og sidehusenes sammenhæng med nabobygningerne samt til den traditionelle bebyggede grund med for- og sidehus. Denne tætte struktur gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.

Den kulturhistoriske værdi for Nyhavn 23 knytter sig til bygningens ophav i 1600-tallet og facadens fremtoning med bygningsdele og detaljer, der er kendetegnende for klassicismen i starten af 1800-tallet. Dette ses blandt andet ved facadens taktfaste komposition, de enkle dekorationer i murfremspring og blændingsfelt, sålbænksbånd, sålbænke, kordongesims, den kraftige hovedgesims og korspostvinduerne, der alle er træk, som blev flittigt anvendt i borgerhuse i denne periode. Her ud over er der særlig kulturhistorisk værdi ved hoveddøren, den udskårne ølkande over hoveddøren og marmorpladen i facaden. Hertil kommer forskellen mellem facaden og gårdsiden, hvor det tydeligt kan aflæses, hvordan man ved anvendelsen af de relativt få detaljer stadig var optaget af at skabe en facade, der tog sig godt ud i bybilledet, mens gårdsiden med sidehus var knap så vigtig. Hermed vises i det ydre et tydeligt hierarki mellem bygningens for- og bagside. I det indre afspejles barokkens og klassicismens idealer, og hermed også de kulturhistoriske værdier, i etagernes planløsning. Dispositionen med en finere trappeopgang og finere interiør på første og anden sal samt planløsningerne på de enkelte etager med præsentable stuer en suite mod gaden og entré, spisestue, køkken, badeværelse og bagtrappe mod gården og i sidehuset var helt efter tidens forskrifter. Hermed adskilte man de finere og repræsentative rum i forhuset fra de sekundære funktioner mod gården. Bygningernes hierarki og oprindelige funktioner er aflæselige i materialevalg og –detaljer, der aftager fra den repræsentative facade til gårdens enkle fremtoning. Hierarkiet afspejles yderligere ved forskellen mellem hovedtrappen og bagtrappen. Af særlig kulturhistorisk værdi er de bevarede ældre plankegulve, bindingsværk, ældre vinduer med detaljer, kamin og kakkelovn, ligkiste-døre (de karakteristisk brede døre midt på reposen, hvorved en kiste kunne bæres ned ad den smalle trappe) og en låsekasse, ligesom det klassicistiske interiør med stuk, ovnpilastre og paneler, herunder kannelerede lysningspaneler, brede fyldingsdøre døre med indstukne hængsler og Harsdorff-gerichter. Stueetagens butiksloft med det mælkehvide glasloft med forgyldte lister er fra slutningen af 1800-tallet. Hvad der yderlige forstærker det helstøbte indtryk af ejendommen er de bevarede trappeløb: Den bredere hovedtrappen med sin ældre udformning og dekoration, og den simplere bagtrappe bagerst i sidehuset. Trapper og dekoration understøtter hermed det rumlige hierarki, som ses i planløsningerne.

Nyhavn 23's arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den pudsede, gulmalede bygningskrop, som fremstår varm og velproportioneret. Facaden har en enkel og stringent facadekomposition, der med restaurationens indgange til kælder og stueetage opnår en fuldstændig symmetri. I det ydre skaber mansardtagets vandrette linjer samt de forskellige felter og inddelinger en reliefvirkning, som giver facaden dybde, horisontalitet og rytme. Det skaber liv i facaden og binder den sammen fra kælder til kvist, ligesom de horisontale elementer giver modspil til den ellers vertikalt orienterede bygning. Hermed fremstår facaden og forhuset som hele velafbalanceret og harmonisk af udseende. Ligeledes har alle bygningens kviste og vinduer (både de nyere, men traditionelt udførte, og de ældre) stor arkitektonisk værdi ved deres enkle rammer, smalle sprosser og bevarede ældre vinduesdetaljer, der tilsammen sikrer et traditionelt udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig i for- og sidehus til de gennemgående ens materialer og bygningsdetaljer, der naturligt binder rummene og de forskellige etager sammen, til hovedtrappen, der repræsenterer en helstøbt formidling af passagen mellem etagerne samt proportioneringen og anvendelsen af udsmykning i forhold til placering af det enkelte rum i ejendommen. De helstøbte etage- og planløsninger orienterer sig i et hierarkisk forløb mellem bygningens fra kælder til kvist, for- og sidehuset. Samlet set giver oplevelsen af lejlighederne, trods den stedvise modernisering, en klart defineret og samlet oplevelse af husets indre, der står mål med ejendommens eksteriør. De repræsentative stuer med plankegulve, fuld panelering og stuk optræder lyse, og der er en klar betoning af forhusets ydervægge, særligt mod Nyhavn. Her giver lysningspanelerne et godt og diffust lysindtag, og brystningspanelerne giver en elegant horisontal deling af rummene. På samme måde giver det mælkehvide glasloft i stueetagen sammenhæng og god udnyttelse af lyset langt ind i bygningen. Der knytter sig ligeledes stor arkitektonisk værdi til de bevarede rester af bindingsværk i side- og tværhus.

Læs videre om

• Lavendelstræde 4-6, København
• Nikolaj Plads 32, København
• Ny Vestergade 13, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen