Nyhavn 3, København

Nyhavn hører til den ældste del af Københavns havn og blev udgravet i årene 1671-1673 i forbindelse med anlæggelsen af Kongens Nytorv i 1670. Nyhavn er et af Københavns mere farverige og livlige kvarterer særligt på solsiden med et væld af barer og restauranter i de gamle bygninger, der kan dateres tilbage til slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. På den anden side, slottes side, ligger Charlottenborg opført i 1672-83. Nyhavns to kajgader har fra begyndelsen rummet handel og håndværk. I sommerhalvåret udgør gamle skibe og pramme en stemningsfuld maritim scene i kanalen. Forhuset Nyhavn 3 er opført før 1731. På dette tidspunkt var det otte fag bredt, i to etager og med en to-fags kvist. Bortset fra stueetagen var det helt i bindingsværk. I 1776 ombyggedes huset, hvorved det forhøjedes med en etage med frontispice over tre fag, der fjernedes i 1852. Ved ombygningen blev facaden og gårdsidens stueetage omsat til grundmur. Butiksindretningen i kælderen stammer fra 1819. Facademaling omtales første gang i 1847. Trappehuset er formentlig opført mellem 1776 og 1801.

Ejendommen er beliggende i Nyhavn i København, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadeforløbet ud til kanalen i Nyhavn på solskinssiden. Ejendommen består af et forhus og et trappehus. Trappehuset kobler sig på forhusets gårdside som et lille étfags sidehus mod vest.Forhuset er grundmuret og har fem fag mod Nyhavn. Bygningen er i tre etager over en kælder og har udnyttet tagetage. Facaden er glatpudset og rødmalet. Taget er et rødt teglhængt heltag med to små kviste. Et hvidmalet bånd løber over kældervinduerne. Mellem stueetagen og 1.sal sidder en profileret kordongesims og mod taget en profileret hovedgesims. Begge er hvidmalede. I det vestlige fag er husets hovedindgang. Her sidder tre trin oppe en ældre, tofløjet fyldingsdør med glas i den øvre del. I facadens midterste fag er en nedgang til kælderen med restaurant. Her sidder en nyere dør med glas med sprosseværk. Omkring kældertrappen sidder et nyere jerngelænder. Vinduerne på 1. sal er traditionelt udførte korspostvinduer mens vinduerne på 2. sal er torammede med to ruder i hver ramme. Disse vinduer er hvidmalede. Kvistvinduerne er ligeledes traditionelt udførte, torammede og er malet sammen grønne farve som kvistenes front. Kældervinduerne er enrammede og i stueetagen er vinduerne torammede med en horisontal opdeling på midten. Døre og vinduer under kordongesimsen er malet i en klar blå farve. På gårdsiden er forhuset i to etager og muret og glatpudset i stueetagen og i bindingsværk over. Trappehuset er grundmuret og glatpudset. Gårdsiderne er hvidkalkede. Mod forhusets tag er der sugfjæl. Taget er højere på gårdsiden idet forhuset er en etage lavere til denne side. I taget sidder længst nede en fabrikskvist og herover to traditionelle kviste. Der er udgang til gården fra forhuset. Mod trappehusets tag er en muret toleddet gesims. Taget er et buet teglhængt halvtag med en lille kvist magen til dem mod Nyhavn. Gårdrummet er lille og har en asymmetrisk form som følge af de skrå matrikler. Det er belagt med betonfliser og er fyldt med store rør til udsugning, køleanlæg og skur til øltank samt et kølerum. Hertil fører en nyere støbejernstrappe ind til restaurantens køkken. I det indre har Nyhavn 3 en overvejende åben plandisposition på etagerne. Fra hovedindgangen i stueplan fører en smal, gennemgående forstue om til trappehuset. Forstuen er opdelt i to rum med en nyere, hvidmalet dør imellem. Der er linoleum på gulvet og væggene er glatte og hvidmalede. I forstuens forreste del ses ældre stukkatur i loftet. Her er desuden en indgang med en nyere, hvidmalet dør til restauranten i stueetagen. I trapperummet er en ældre, toløbet trappe med linoleum på de indstemte trin og reposer. Gelænderet har en profileret håndliste og slanke kantede balustre. Trappens vanger, stødtrin og gelænder er gråmalede. Under trappeløbet i stueetagen sidder en nyere hvidmalet dør med jernbeslag. Dørene på etagerne i trapperummet er nyere pladedøre med felter med indfræsede riller, der illuderer en bræddedør. Omkring dørene er nyere, profilerede gerigter. Døre og gerigter er gråmalede. Trapperummets loft afsluttes i en buet form, der følger tagets udvendige form. Loftet er bræddebeklædt. Væggene er glatte og hvidmalede. I trapperummet er der desuden indgang til Store Strandstræde 6 på reposet mellem 1. og 2. sal. I kælderen er et nyere flisegulv og ydervæggene er malet gule. I muren mod Nyhavn 5, er to brede fladbuede sparenicher samt en gennembrydning til nabobygningen, hvor restauranten fortsætter ind. I loftet er mørkmalede bjælker. I stueetagen med restaurant er et bræddegulv og glatte gulmalede vægge over grønmalede brystningspaneler. Mod Nyhavn er hvidmalede helpaneler. Panelerne er traditionelt udførte. Loftet er glatpudset og hvidmalet. Der er foruden restaurantens spiseområde gæstetoiletter samt en nyere smal halvsvingstrappe til kælderen. Mod gården er vinduerne blændet af med grønmalede plader. På de øvrige etager er der åbne kontorer. Materialeholdningen er overvejende traditionel med nyere trægulve og glatte hvide vægge og lofter. Vinduesdelene herunder lod- og tværposter er formentlig nyere traditionelt udførte kopier. På 1. sal ses brystningspaneler, muligvis ældre, under vinduerne mod Nyhavn samt nyere vinduesindfatninger. Disse er hvidmalede. På andensalen og i tagetagen er trækonstruktionen synlig. Mellem loftsbjælkerne er loftet glat og hvidt. En nyere ligeløbstrappe i træ fører op til tagets øverste del. På spidsloftet er skråvæggene glatte og hvidmalede.

Den miljømæssige værdi for Nyhavn 3 knytter sig til beliggenheden i Nyhavns husrække på siden mod Frederiksstaden, hvor de farverige og smalle, men meget forskelligartede facader ligger side om side langs kanalen. I kraft af den traditionelle materialeholdning, proportionering og sammenhæng med den øvrige gadebebyggelse indgår forhuset som en integreret del af det pittoreske gade- og havneforløb i Nyhavns ældre bebyggelse med 1600-og 1700-tallets borger- og pakhuse. Dermed understøtter Nyhavn 3 facaderækken i Nyhavn, som er et af de mest helstøbte og enestående byrum i landet Hertil kan der knyttes miljømæssig værdi til ejendommens placering nær hjørnet af Store Strandstræde, der har givet matriklen og hermed forhuset deres rhombeform.

Den kulturhistoriske værdi ved Nyhavn 3 knytter sig i det ydre til ejendommen bestående af forhus og et etfags trappehus i grundmur og bindingsværk som et typisk eksempel på en ejendom med en længere udviklingshistorie fra slutningen af 1600-tallet, med forhøjelse og udvidelser i 1700-tallet. I 1729 blev der udstedt en forordning om, at nye huse skulle opføres helt af grundmur, hvilket var en følge af branden i 1728, der i øvrigt ikke ramte Nyhavn. Forordningen blev de brandlidte ejere rasende over, og derfor gav man efterhånden lov til, at side- og baghuse måtte opføres i bindingsværk. Dette kan her ses ved, at gårdsiden af ejendommen endnu står delvist i bindingsværk. Der er endvidere kulturhistorisk værdi relateret til alle forhusets ældre bygningsdele- og detaljer herunder de klassicistiske elementer med de traditionelle vinduestyper samt de profilerede hovedgesimser og den til gaden ensartede facadebehandling. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets overvejende traditionelle disponering med erhverv i kælder og stueetage samt kontorer (der formentlig tidligere var boliger) på de resterende etager. Hertil kommer de bevarede dele af en ældre og oprindelige planløsninger, i særdeleshed den gennemgående forstue om til trappehuset. Dertil kommer den bevarede hovedtrappe med alle detaljer, der repræsenterer formsproget i klassicismen ved sin sprøde og ret elegante form. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til de ældre dele af interiøret på etagerne i særdeleshed den ældre og synlige trækonstruktion på de øverste etager. Dertil kommer en overvejende traditionel materialeholdning med glatpudsede vægge og lofter, bræddegulve samt panelering i kælder og stueetage.

Den arkitektoniske værdi ved ejendommen knytter sig i det ydre til den helstøbte bygningskrop og den enkle og harmoniske fremtrædende facade med den faste vinduestakt, en sparsom udsmykning samt en kulørt og velafstemt farvesætning. I det indre kan der knyttes arkitektonisk værdi til den rhombeformede grundplan men i øvrigt klare rumdisposition, de velproportionerede rum på etagerne og den enkle materialeholdning.

Læs videre om

• Gråbrødretorv 17, 17 A-B og Valkendorfsgade 32, København
• Heerings Gård, København
• Torvegade 22, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen