Nytorv 15 og Rådhusstræde 2 A-B, København

Nytorv blev anlagt i 1606 efter ordre fra Christian IV (1577-1648), og man måtte derfor rydde boligkvarteret på stedet. Torvet var i århundreder præget af den livlige handel, hvor folk fra oplandet afhændende sine varer på byens torve. Under branden i 1795 blev både Nytorv og Gammel Torv totalt ødelagt, og indtil denne brand indtraf, lå byens fjerde rådhus hvor Strøget i dag skiller torvene. Man undlod dog at genopføre et nyt rådhus på stedet. På pladsen foran Domhuset ses i dag to aftegninger i brostensbelægningen: Den ene viser netop, hvor det fjerde og sidste rådhus på stedet stod, og den anden hvor byens kag engang stod. På tomterne af det nedbrændte Nytorv, hvor nye huse i årene efter 1795 hurtigt rejstes, blev blandt andet opført Råd- og Domhuset (i dag Københavns Byret), der blev bygget i perioden 1805-1815 under ledelse af C. F. Hansen (1756-1845). Hjørnehuset blev opført 1796-97 for skrædder Johan Henirch Koll. Forhuset til Rådhusstrædet blev opført 1798 for samme ejer. I 1990'ernes begyndelse blev mellembygningen mellem hjørnehuset og forhuset opført. Denne erstattede en mur, der tidligere havde forbundet de to huse.

Ejendommen er beliggende på hjørnet af Nytorv og Rådhusstræde i København, hvor hjørnehuset vender ud mod pladsen, mens forhuset indgår i strædets husrække. Forhuset i Rådhusstræde er sammenbygget med hjørnehuset via en nyere, hvidmalet mellembygning i grundmur, stål og glas samt med zinktag. Hjørnehuset er grundmuret med tre fag til Nytorv, et skråt smigfag og fem fag til Rådhusstræde. Det er opført i fire etager over en kælder og har en udnyttet tagetage. Kælderetagen har en pudset og gråmalet sokkel, herover er facaden pudset og gulmalet med hvidmalede facadedetaljer. I stueetagen er underfacaden refendfuget. Over stueetagen er en kordongesims, over de tre fag til pladsen samt over de tre midterste fag til strædet er der profilerede fordybninger, og øverst er en profileret hovedgesims med sparrehoveder. I smigfaget er indfatninger om vinduerne, herunder med en konsolbåren fordakning med trekantsfronton på første sal. Vinduerne i tre fag mod pladsen samt i de tre midterfag til strædet har sålbænke, hvoraf de tre på første sal til strædet er sammenhængende. Forhuset har et tag hængt med sorte tegl, og i hver tagflade er en heltagskvist, og øverst er en zinkinddækning af tagets toppunkt. Der er i hjørnehuset hovedsageligt ældre vinduer. Fra stueetagen til anden sal er korspostvinduer, mens der på tredje sal er torammede vinduer. I kvistene er torammede, opsprossede vinduer. Forhuset i Rådhustræde er grundmuret i seks fag, fire etager højt over en kælder. Facaden er glatpudset og gulmalet med hvidmalede detaljer. Over stueetagen er en kordongesims, over første sal er i det fire midterste fag en profileret fordybning, og øverst er en profileret hovedgesims med sparrehoveder. Forhuset har et tag med ensidig taghældning stødende op til sidehuset i nr. 17, og det er hængt med røde tegl. Nær rygningen er nærmest nordgavlen en stor, ældre skorsten. I det nordlige yderfag er et indgangsparti med et par ydre stentrin og en ældre, tofløjet fyldingsdør med et glatpudset, hvidmalet overstykke, og i tredje sydligste fag er en kældernedgang med nyere revlebeklædning og en revledør. Ved kælderhalsen er et ældre smedejernsværn i den ene side. Dør og kælderindgang er mørkegrønne. Vinduerne er hovedsageligt ældre, hvidmalede, og på hovedetagerne af samme udformning som hjørnehusets vinduer. I det indre er hjørnehuset i kælderetagen indrettet til en restauration med flere lokaler i en delvist ældre planløsning, der også omfatter kælderetagen under naboejendommen Nytorv 17. I kælderetagen under forhuset i Rådhusstræde er depoter og lagerrum tilhørende restauranten, og kælderen har en traditionel planløsning. Til kælderen, der benyttes af ejendommen, hører også en udgang og disponible rum under Nytorv 17, hvorunder der er adgang til gården. Hverken hjørnehuset til Nytorv eller forhuset i Rådhusstræde har selvstændige, gennemgående opgange og trapper fra ældre tid. Kun den tidligere forstue ved indgangen til hjørnehuset fra Rådhusstræde rummer en kort ligeløbstrappe, og på tredje sal er en nyere trappe, der giver adgang til den udnyttede tagetage. Forbindelsen til tagetagen i forhuset sker ligeledes via en nyere trappe. Hovedtrappefunktionen for begge huse er placeret i den nyere mellembygning mellem hjørne- og forhus i Rådhusstræde. Trappen er toløbet og ligger omkring en kerne, hvori der er en elevator. Såvel døre, trappedele og overflader er nyere, herunder er der marmortrin og messinggelændere. Adgang til etagerne i hvert hus sker via nyere pladedøre. Hovedetagerne i begge huse har en sammenhængende anvendelse til erhverv. Hjørnehuset har på hovedetagerne grundlæggende bevaret deres planløsninger, herunder med to gadevendte stuer samt en smigfagsstue, der ligger omkring en fordelingsgang med nyere indretninger med toiletter og depoter. På første sal er smigfagsstuen og stuen mod Rådhusstrædet delvis sammenlagte ved en stor åbning i skillevæggen. Hovedetagerne i forhuset i Rådhusstræde er i højere grad præget af moderniseringer, og her er flere rum lagt sammen på første og anden sal. Både hjørnehuset og forhuset har udnyttede tagetager, der er indrettet med nyere planløsninger til kontorer. I forhuset i Rådhusstræde er der i loftsetagen en delvist synlig tømmerkonstruktion af hane- og skråbånd. Der er både i hjørne- og forhus både ældre og nyere, men traditionelt udførte fyldingsdøre samt nyere pladedøre. I ejendommen, dvs. i begge huse, er den dominerede gulvtype nyere plankegulve. I hjørnehuset er fra stueetagen til anden sal fuldpanelerede ydervægge i stuerne til gade og plads, mens der brystningspaneler på tredje sal. I hjørnehusets stuer er bevaret en ældre stukkatur bestående af profilerede kantlister.

Der knytter sig primært miljømæssig værdi til det grundmurede hjørnehus, der indgår som vitalt forbindelsesled mellem den mere monumentale bebyggelse på Nytorv og den tættere struktur i Rådhusstræde, hvortil forhuset hører. Samhørigheden med den øvrige, lignende bygningsmasse understøttes af de gennemgående gesimsbånd, de klassiske proportioneringsregler og den traditionelle materialeholdning, der er med til at fastholde det historiske miljø i denne del af indre by.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til ejendommen som et værdifuldt eksempel på den elegante og nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Det var en kolossal bedrift, at byen genopstod hurtigt.Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Nytorv 15 og Rådhusstræde 2 er begge opført lige efter bybranden, og ejendommen viser på illustrativ, hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i Harsdorffs idealer beherskede en meget sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i genrejsningstidens etagebyggeri. I det ydre kommer den kulturhistoriske værdi navnlig til udtryk i de to huses forskellige fremtræden og udtryk, der samtidig har mange fællestræk i deres detaljer og materialeholdning. Overordnet er hjørnehuset anlæggets mest herskabelige og repræsentative, hvilket skyldes kravene om en behersket monumentalitet i de genrejste ejendomme omkring Nytorv efter branden i 1795. Herunder opviser hjørnehuset en række kvaliteter, der er meget typiske for klassicismens hjørnehuse. Det gælder det skrå smigfag, der var et krav efter branden med henblik på at gøre gadehjørnerne mere passable, men samtidig blev denne tredje facade et etableret og centralt karaktertræk ved genrejsningstidens arkitektoniske udtryksform og ofte genstand for særlig udsmykning og accentuering. I smigfaget er beletagen fremhævet ved at vinduesindfatningen er forsynet med en konsolbåren fordakning i form af en trekantsfronton. Et andet karakteristisk træk er den klare opdeling af under- og overfacaden ved den gennemgående, glatte kordongesims. Underfacadens refendfugning i stueetagen og den høje, glatpudsede overfacade er typiske træk, der i stram og enkel form videreførte eksempelvis Eigtveds palæstil i den senere borgerlige klassicismes beboelsesbyggeri. Dertil kommer de små bånd og den profilerede hovedgesims med sparrehoveder, der formidler overgangen til det opskalkede tegltag. Til de øvrige kulturhistoriske værdier, der er fastholdt i hjørnehuset er de taktfast placerede korspostvinduer med todelte underrammer fra stueetagen til anden sal. Den lavere loftshøjde på tredje sal er tydeliggjort ved de lavere, torammede, opsprossede vinduer. Forhuset i Rådhusstræde har flere af de samme træk som hjørnehuset, men i en langt mere simpel og nedtonet form. Kun kordongesimsen og den profilerede hovedgesims med sparrehoveder opdeler her den nøgterne, glatpudsede facade under tegltaget. Dertil kommer de på lignende vis klassiske og helt taktfast placerede vinduer med samme udformning som hjørnehusets vinduessætning. Dermed understreges hjørnehuset samlet set, ved sin placering og større udtryksfylde, som det væsentligste indslag i bebyggelsen omkring hjørnet mellem Nytorv og henad Rådhusstræde. I det indre knytter der sig primært kulturhistorisk værdi til bevarede elementer af ældre planløsninger på hovedetagerne i hjørnehuset ved deres traditionelle disposition med de finere stuer og værelser mod pladsen, herunder smigfagsstuer på gadehjørnet, mens sekundære og funktionsbetingede rum er beliggende inderst i huset. Endvidere kommer alle de ældre og traditionelt udførte én- og tofløjede fyldingsdøre og gerichter på hovedetagerne. I de tidligere lejligheder, også primært i hjørnehuset, knytter der sig kulturhistorisk værdi til de ældre overflader, der er domineret af klassicismens elegante udtryk, herunder alle de ældre brystnings-, hel-, og lysningspaneler i lejlighedernes finere rum. Dertil kommer al bevaret stukkatur i de repræsentative rum.

Den arkitektoniske værdi knytter sig primært til hjørnehuset, der udgør et stramt og helstøbt point-de-vue i Nytorvs sydside, og danner overgang fra plads til gade med sine gennemgående horisontale linjer og dets helstøbte og harmoniske facadedisposition. Smigfaget accentuerer navnlig bygningskroppen, og forbinder de to facader i et centralt fokuspunkt, hvor også den væsentligste dekoration er samlet.

Læs videre om

• Haveanlægget på Slotsholmen, København
• Ny Kongensgade 9, København
• Sankt Peders Stræde 32, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen